Kampagne skal modvirke massiv mangel på anlægsgartnere

Fra 2018 har Undervisningsministeriet indført en adgangsbegrænsning for anlægsgartneruddannelsen med en kvote på 256 elever. Til sammenligning blev næsten dobbelt så mange elever optaget i 2016, helt præcist 475. Der er altså udsigt til en markant nedskæring i antallet af elever til et fag, hvor der ifølge uddannelseskonsulent hos Danske Anlægsgartnere, Annette Esbjerg Jensen, praktisk talt er fuld beskæftigelse.

– Vores medlemmer har jo allerede nu massive problemer med at finde nok faglærte anlægsgartnere. Der er gang i hjulene over hele landet, og en virksomhed på Sjælland har givet udtryk for, at hvis der troppede 20 faglærte anlægsgartnere op hos dem en morgen, så ville de ansætte dem alle. Derfor er den nye adgangsbegrænsning lidt af en mavepuster,-forklarer hun.

Læs mere om kampagnen

Herlev: Lys skaber tryghed i Elverparken

Gå-hjem-møde tirsdag den 30. januar 2018 kl. 15.00 – 17.30
Herlev Byskole, Ederlandsvej 23, 2730 Herlev
Under overskriften ”Herlev passer på Herlev” har Herlev Kommune siden august 2015 haft en politisk vision om at gøre kommunen mere tryg. Efter et mord i Elverparken i november 2016 fik Herlev Kommune et helt særligt fokus på at skabe tryghed med belysning i parker og på grønne områder. Prioriteterne i den nye belysning har været høj regelmæssighed, lys på områder langs stierne samt etablering af projektørbelysning på parkens naturlegeplads. Gå-hjem-møde afholdes i samarbejde mellem Herlev Kommune og ÅF Lightning. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere om program og tilmelding

Vintermøde: Vandets veje gennem byen

Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2018 afholdes d. 28. februar 2018 i Nordatlantisk Hus i Odense

De stigende mængder regnvand har uransagelige veje gennem byen, og afhængigt af overflader er det forskellige fagområder, der forholder sig til vandet og forvalter det. Hvordan håndterer vi klimatilpasningen og får vi et fælles blik på vandets styrker? Og hvordan arbejder vi med vandets energi og dets mange former. Konferencen holdes midt i landet, i Odense, i Nordatlantisk Hus.

Læs mere om Vintermødet

Hvor skal turen gå hen?

Hent inspiration til udflugter i Naturstyrelsens fem nye naturguider, der dækker udvalgte udflugtsmål i Trekantsområdet og nord for København. Naturstyrelsen har nu 156 naturguider, som du kan tage med overalt.

Guiderne indeholder alle de oplysninger, som rejsebøger og guider normalt har: Alt om seværdigheder, kulturhistorie, dyreliv, historie, aktiviteter, men også praktiske oplysninger om borde, bænke, toiletter og parkeringsmuligheder.

Læs mere og find naturguiderne her

Friluftslivet blomstrer i byerne, hvis bare der er plads

Hvis bare der tilstrækkeligt med arealer og fri luft i byerne, så skal friluftslivet nok flytte ind mellem boligblokke og bygninger. Derfor skal Friluftsrådet fokusere meget mere på at sikre frie og grønne arealer i arbejdet med byfriluftsliv, mener stadsgartner og formand for Natur- og Parkforvalterne, Kirsten Lund Andersen. 

Friluftsliv kræver først og fremmest et underlag. Det kan være asfalt til rulleskøjteløb, græs til solbadning eller vand til en kajaktur. I byerne er den mest basale forudsætning for friluftsliv, arealet, den største udfordring, for der er kamp om pladsen.

Derfor bør Friluftsrådet koncentrere sin indsats omkring byfriluftsliv på, at frie, grønne arealer bliver prioriteret i planlægningen, mener stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Natur- og Parkforvalterne.

Ofte bliver grønne områder i byen nedprioriteret, fordi det koster penge at etablere og vedligeholde dem. Hvis man dertil lægger de indtægter, som man kunne få ved at udlægge arealerne til boliger eller erhvervsbyggeri, så begynder regnestykket for alvor at veje imod bevarelse af grønne områder. Men de grønne områder skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv, mener Kirsten Lund Andersen. De grønne områder bidrager nemlig til befolkningens sundhed, indlæring og livsglæde.

”Det er en fuldstændig vanvittig prioritering at sælge en grund, fordi kommunen kan få 10 mio. ekstra i kassen et år, hvis man kigger på, hvad den kunne tjene ind i mindskede sundsudgifter, hvis det blev udlagt, som grønt område. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Kirsten Lund Andersen.

Kirsten Lund Andersen opfordrer Friluftsrådet til at arbejde på, at såvel nationale, kommunale og private aktører prioriterer forbundne grønne områder i byerne, der kan rumme friluftslivets mange aktiviteter. Hvis blot rammerne er til stede, så skal livet nok komme, slutter hun.

Plads til quidditch og krolf 

Det er nemlig ikke fordi byboerne mangler interesse for friluftsliv. Ej heller er det manglen på faciliteter eller mangelfuld indretningen af byens rum, der sætter begrænsninger. Tværtimod, mener Kirsten Lund Andersen, jo mindre definerede byens rum er, jo mere kreativt og effektivt bliver de brugt. Dog skal rummene have kvalitet i form af træer og planter og der skal være sol og læ.

”Folk er utrolig kreative i deres skabertrang. Der blev engang lavet en undersøgelse om, hvad folk brugte de grønne arealer til, og meget vidste vi selvfølgelig på forhånd, men der var alligevel nogle ting, som vi overhovedet ikke havde tænkt på. For eksempel var der nogen der begyndte at spille krolf, og andre begyndte at hoppe rundt på nogle hockeystave, efter at de havde set Harry Potter,” siger Kirsten Lund Andersen.

Ret til fritidsaktiviteter

Friluftsrådet bør insistere på, at selvom man bor i byen, så skal man have ret til at dyrke friluftsliv i hverdagen – både de rolige aktiviteter og de mere pladskrævende aktiviteter, der får pulsen op.

”Selvom jeg er lystfisker og to gange om ugen tager ud til min yndlingså, så skal jeg også i min hverdag kunne tage ud og drikke en kop kaffe i solen ved en legeplads, og når jeg henter mit barnebarn fra daginstitutionen, så skal vi kunne gå over i parken og se på den dødssyge tamdue, der er ved at blive kvalt i brødkrummer fra velmenende borgere,” siger Kirsten Lund Andersen.

Artiklen blev bragt i Friluftrådets jubilæumsmagasin

Grønt og gentænkt i kulturhovedstaden

Vi har fået lov til at bringe Grønt Miljøs artikel “Grønt og gentænkt i kulturhovedstaden“, hvor journalist Tilde Tvedt rapporterer fra årets udgave af Danske Parkdage. “Med ‘rethink’ som rettesnor og en ny form belyste konferencen natur, klatretræer i valgkampen, spontan motion, skov ved domkirken og et opslugende springvand….lyder indledningen.

Læs artikel

Multifunktionelt byrum vinder Dansk Landskabspris 2017

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus vinder Dansk Landskabspris 2017. Vinderprojektet er udført af Schønherr, COBE og TRANSFORM, med Grontmij som ingeniør, Malmos A/S som entreprenør og Københavns Kommune som bygherre.

 Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus vinder Dansk Landskabspris 2017. Kulturminister Mette Bock (LA) uddelte prisen til den anerkendte landskabsarkitekttegnestue Schønherr, der sammen med COBE på teamets vegne modtog prisen ved et prisarrangement i Nationalmuseet. Ved arrangementet fik de to øvrige finalister, Vestre Fjordpark og Lindevangsparken, hædrende omtale.

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, uddyber juryens motivation for at vælge Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus som vinder:

”Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus åbner sig mod omgivelserne, er inkluderende og ikke afgrænsende, som man ellers kunne risikere ved en plads i et så trafikeret kryds. Det succesfulde resultat ses i den flittige brug af hus og forplads, der trods den hårde lokation altid er befolket. Forpladsen er på fineste vis et multifunktionelt byrum, der både rummer opholdsmuligheder og aktivitetsområder, samtidig med at det opfylder nutidens tilgængelighedskrav. Den rumskabende beplantning fremstår med stor frodighed og giver nicher, der tillader trygt ophold. Forpladsens terrasser og bede er sammentænkt med et LAR-anlæg, der både arbejder med nedsivning og forsinkelse. Forpladsen er et moderne anlæg, der slår på klassiske dyder. Som en del af projektet har teamet gennemført en vigtig og grundig borgerinddragelses­­proces, der tjener til inspiration for branchen.”

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus er udviklet af Schønherr, COBE og TRANSFORM, med Grontmij som ingeniør, Malmos A/S som entreprenør med Københavns Kommune som bygherre på det 2.000 m2 store urbane byrum.

Byliv og klimatilpasning

Dansk Landskabspris er på 70.000 kroner og uddeles i samarbejde mellem Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Juryen består af repræsentanter for de tre organisationer samt to uvildige medlemmer. I år er det  8. gang, at Dansk Landskabspris uddeles, og Bo Holm-Nielsen ser den store og voksende interesse for prisen som udtryk for, at landskabsarkitekturen i stigende grad anerkendes som en værdiskabende del af byggebranchen.

Juryen tilføjer: ”I år har vi haft ekstraordinært mange indstillinger til Dansk Landskabspris. Det vidner om, at landskabsarkitekturen er ved at genvinde momentum i byggebranchen. Næsten alle de indstillede projekter giver på forskellig vis noget til de offentlige rum samt deres lokalområder og fungerer på denne måde som katalysatorer for bylivet. Mange af projekterne kombinerer klimatilpasning med udvikling af grønne, rekreative miljøer. Når man eksempelvis i et samlet greb sikrer mod oversvømmelser og udvikler en forplads som et offentligt byrum, bliver resultatet en løsning, der både indeholder et socialt, økonomisk og miljømæssigt element. Vi udvalgte 3 finalister, der alle er flotte eksempler på nyere dansk landskabsarkitektur. De afspejler alle inspirerende, æstetiske, og levedygtige byrum, der samtidig er skabt i dialog med slutbrugerne og også opfylder funktionelle krav til anlægsøkonomi og drift.”

Nyt liv til offentlige by- og landskabsmiljøer

I forbindelse med prisoverrækkelsen var der paneldebat om ”Nyt liv til offentlige by- og landskabsmiljøer”, med Ellen Braae, professor og landskabsarkitekt, Københavns Universitet, Helle Juul, arkitekt og partner JUUL | FROST Arkitekter og Jon Stephensen, teaterdirektør Avenue-T og arkitekt, som paneldeltagere. Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer, var konferencier til prisuddelingen.

 

FAKTA DANSK LANDSKABSPRIS 2017 

Vinder af Dansk Landskabspris 2017 – Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og kulturhus 

Landskabsarkitekter: Schønherr, COBE og TRANSFORM / Ingeniør: Grontmij / Entreprenør: Malmos A/S / Bygherre: Københavns Kommune / Areal: 2000 m2

Kort om Dansk Landskabspris

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. 2017 er det 8. gang at prisen uddeles, og Dansk Landskabspris 2017 hædrer landskabsarkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.

Prisjuryen

Prisjuryen for Dansk Landskabspris består af én repræsentant fra de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen for Dansk Landskabspris 2017 er:

  • Knud W. Ø. Larsen, KWØL Landskab, landskabsarkitekt MDL. MAA – repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder
  • Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt MDL – repræsentant for Danske Landskabsarkitekter
  • Steen Himmer, Gentofte Kommune, landskabsarkitekt – repræsentant for Park og Naturforvalterne
  • Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer – uvildig repræsentant
  • Laura Stamer, arkitekt og arkitekturfotograf – uvildig repræsentant

Fyraftensmøde om G.N. Brandt

Tirsdag d. 14. november 2017 inviterer vi til fyraftensmøde om G.N. Brandts grønne anlæg i Gentofte Kommune. Arrangementet afholdes på Gentofte Rådhus. Læs mere om program, tid og sted via kalenderen.

Tilmelding på email: til: brandt@havensvenner.dk

Event 25. oktober – Dansk Landskabspris – husk tilmelding

Lindevangsparken, Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus og Vestre Fjordpark er finalister til Dansk Landskabspris 2017. 25. oktober overdrager kulturminister Mette Bock (LA) Dansk Landskabspris 2017 på 70.000 kroner til vinderprojektet ved et prisuddelingsarrangement på Nationalmuseet.

BEMÆRK: KLIK HER for tilmelding via Billetto senest den 18. oktober kl. 12. Bemærk at der er begrænset antal pladser, så det er efter først til mølle princippet.

OG LÆS MERE HER

Indtryk fra Rethink – Danske Parkdage

Af Tilde Tvedt, tt formidling

Indbygget motivation til bevægelse
Det grønne kan være med til at give borgerne et sundere liv. Men hvordan skaber vi de rigtige rammer og motiverer folk til at bruge mulighederne? Det var et af temaerne på Danske Parkdage i Aarhus, hvor coach Jacob Søndergaard lagde ud. Han har bl.a. trænet de fem håndværkere i ”Rigtige mænd” på DR TV og pegede på det impulsive og fællesskabet som god motivation.

Hurtigt satte Jacob Søndergaard deltagerne i gang med at følge hinandens bevægelser to og to og konstaterede, at vi så brugte vores energi på at finde løsninger og ikke tænkte på så meget andet imens. I byrummet kunne det f.eks. understøttes af indbyggede forhindringer, der spontant inspirerer til aktivitet. Måske skal der også være instruktører til at sætte folk i gang på bevægelsespladserne. Det er kun de mest ’seje’, der tør vise sig frem ved at gå i gang helt selv. Man kunne også inspirere folk til mikroeventyr i hverdagen. Hvorfor ikke sove i telt med vennerne onsdag aften og stå op og cykle på arbejde kl. 9.

I paneldebatten henviste professor Jens Troelsen fra Syddansk Universitet til forskning, der viser, at vi er mere fysisk aktive i den tætte by. Her er kortere til alt, og vi er mere tilbøjelige til at gå eller cykle. Det er man opmærksom på i Aarhus, hvor man ikke ønsker at udvide byens areal yderligere. Det fortalte rådmand Kristian Würtz (A), der selv ankom på cykel direkte fra rådhuset. Han filosoferede også over, om man kunne gå til valg på flere klatretræer. Der er budgetforhandlinger lige nu og muligheder for at gøre det bedre at være barn i byen.

Arkitekt Rene Kural fra Kunstakademiets Arkitektskole spurgte, om planlæggerne mon husker at ringe til nogen med bevægelsesviden? Boldbaner er ikke nødvendigvis det rigtige, og friarealernes skala er tit alt for stor. Kunsten er at skabe en aktiv by, uden at folk lægger mærke til det. Københavns cykelbroer har f.eks. fået folk til at cykle mere.

Nyt begrønningsværktøj måler også kvalitet

Københavns Kommune har taget et nyt begrønningsværktøj i brug, som dokumenterer både mængde og kvalitet af det grønne. Projektleder Rikke Hedegaard Christensen præsenterede den nye metode på Danske Parkdage. Begrønningsværktøjet skal bruges i realiseringen af kommunens strategi for bynatur, der omfatter alle grønne områder og elementer. Målet er mere areal og øget kvalitet. Strategien skal omsættes til praksis i anlægsprojekter og lokalplaner. Ideen er at indarbejde det grønne i kommunens kerneopgaver, da der ikke er ekstra penge til indsatsen.

Kommunen har udviklet det nye værktøj sammen med NIRAS. Det bygger på erfaringer fra bl.a. Gøteborg, Oslo og Berlin, men adskiller sig ved også at se på kvaliteten. Metoden består af et simpelt regneark, hvor man indtaster en række oplysninger. Systemet beregner så en begrønningsfaktor, der sammenholder arealet med kvaliteten af det grønne. Beregningen tager både højde for klimatilpasning, biodiversitet, rekreation og egenart. Målet er at skabe en fælles forståelsesramme for bynaturen, der gør det mere klart, hvad man taler om. Og så giver det nye værktøj mulighed for at dokumentere, om et projekt har gjort den ønskede forskel.

Foreløbig er strategien for bynatur testet i otte anlægsprojekter, og implementeringen skal nu i gang for alvor. Men det er en stor skude at vende, konstaterede Rikke Hedegaard Christensen. Hun håber dog, at den lange dialog med både venner og fjender undervejs i processen har gødet jorden.

Fokus på det grønne i byudviklingen
På dag 2 lagde Danske Parkdage op til debat om det grønnes rolle i byudviklingen. I en storstilet ’open space’ kom kommunale chefer, interesseorganisationer, en privat boligentreprenør, Nordea Fonden m.fl. med deres bud i dialog med de ca. 200 deltagere. Journalist Anja Bo styrede slagets gang.

Debatten tog afsæt i oplægget ”Hvad skal vi med naturen i byen” af Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum og kom til at handle meget om, hvordan vi får by og natur til at hænge sammen. Hvad er god natur, og hvor meget plads skal den have. På opfordring gav Morten D.D. Hansen tre forslag til at gøre noget for naturen, uden at det ændrer de grønne områders funktionalitet. Han pegede på blomster i vejrabatter, fokus på hjemmehørende arter og bevarelse af gamle træer.

Andre så trivsel som det vigtigste argument for det grønne. Nordea Fonden, der bl.a. støtter byudviklingsprojekter, fokuserer især på at få borgerne engageret i de grønne områder. Det giver både mulighed for fællesskab og for at skabe ejerskab til områderne. For Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen handler grønne rum om at skabe gode rammer for mennesker i de boligområder, virksomheden bygger. I et nyt boligområde i Valby er der f.eks. etableret 23.000 kvm park, og en proceskonsulent er hyret til at sætte gang i brugen af de grønne områder.

Der blev også peget på nye alliancer som en mulighed for at understøtte det grønne. Jon Pape, centerchef i Københavns Kommune, foreslog, at man f.eks. arbejder sammen med dem, der laver cykelstier og får træer med i projektet. Måske er der også brug for nye samarbejder mellem kommuner. En ny rapport fra Arkitektskolen i Aarhus peger på, at landskab og natur er under pres i det østjyske bybånd, fordi der ikke er nogen sammenhængende planlægning.