Danmarks Havekunst II og Danmarks Havekunst III til salg

Som medlem får du nu mulighed for at købe Danmarks Havekunst II og III til inspiration i forvaltningens arbejde med de grønne områder.
– Måske er et af jeres anlæg eller haver med i historien om Danmarks Havekunst, eller måske findes et med en lignende historie?

Danmarks Havekunst II (431 sider)
af Lulu Salto Stephensen
Danmarks Havekunst II beskrives perioden fra den romantiske haves gennembrud i det tidlige 1800-tal og landskabs-arkitekturens udvikling frem til 2. Verdenskrig.

 

 

 

Danmarks Havekunst III (440 sider)
af Annemarie Lund
Danmarks Havekunst III beskrives landskabsarkitekturens udvikling i perioden fra efterkrigstiden frem til omkring 2000.

 

 


Begge bind er rigt illustrerede med ypperlige gengivelser af planer og smukke fotos af fotografen Keld Helmer-Petersen. 
Løssalg pr. bind i december måned:
Før  399 kr. inkl. moms.  Nu: 200 kr. inkl. moms.

Kan  tilsendes ved bestilling her: kmo@arkfo.dk
Kasper Monty, redaktionssekretær for Arkitektens Forlag.
Derefter vil bøgerne blive tilsendt. Porto kommer til, dog gratis i Danmark for mere end 5 stk!

Kan også købes her: Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1125 København K
 +45 30 85 90 00

Åbningstid
Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00
Fredag kl. 9.00-15.00

15 unikke natursteder udgør Danmarks Naturkanon 2018

15 unikke natursteder er blevet udvalgt som Danmarks Naturkanon og strækker sig fra Skagen til Bornholm.

Ikke færre end 1.671 forslag blev fremsendt til juryen, som i første omgang nominerede 30 natursteder. Derefter blev 15 natursteder udvalgt, ligeligt fordelt mellem regionerne, på baggrund af 1.200 personlige og bevægende beretninger, som bekræfter, at naturen er noget særligt.

Juryen lod sig inspirere af folks beretninger og har bedømt og udvalgt de 15 steder ud fra en række politiske fastlagte kriterier. Eksempelvis lokalitetens smukke natur og landskabelige- geologiske- og biologiske værdier. Derudover skal der være offentlig adgang til stedet.

Blandt de udvalgte natursteder er blandt andre Råbjerg Mile, Svanninge Bakker og Klydesøen på Vestamager.
Danmarks nye Naturkanon udspringer af ”Regeringsgrundlag – Marienborgaftalen 2016”.

 

 

Speciale om bevaring af ikon-træer – efterspørgsel på eksempler!

Det er anerkendt, at store træer er vigtige i byen, da de har stor kapacitet i forhold til opsamling af regnvand, CO2 og skygge. Samtidigt har store træer stor værdi for borgerne, og udgør en væsentlig indvirkning på lokalområdets identitet, skala og rumlighed.
Derfor ønsker jeg i mit speciale som landskabsarkitekt-studerende, at udfordre driften og måden at omgås ikon-træerne på så vi kan få endnu ældre træer i bybilledet, der kan bidrage med andre oplevelser og biodiversitet.

Jeg leder derfor efter eksempler på træer, hvor gevinsten i at bevare træet overstiger risikoen for, at det falder sammen, fordi træet er for vigtigt for borgerne, området, udtrykket, identitet og herligheden. Gerne eksempler hvor der er blevet gjort tiltag som f.eks. støttepæle, kronesikring, beskæring, omlægning af sti, flytte bænke og afmærkning af zoner (f.eks. under trækrone, uden for trækrone). Alt sammen for at give træet længere levetid og så vidt muligt undgå risiko for besøgene.

Københavns Kommune fik udformet en træpolitik i 2016, og spurgte i den forbindelse borgerne om hjælp til at udpege en ny kategori af beskyttede træer; Ikon-træer. Ikon-træerne er udpeget i deres bedste alder og storhedstid, men hvad sker der når disse begynder at blive ældre og forfalder – måske udgør en risiko for ophold omkring træet?
København oplever netop flere og flere fældninger af store, ældre træer, hvor borgerne ofte sætter spørgsmålstegn ved fældningen, og kæmper for bevaring.
Denne tendens er uholdbar, især hvis befolkningen ønsker anderledes!

Hvis du kender til eksempler på tiltag eller ønsker at bevare ikon-træerne, bedes du kontakte mig på mail: marie_n_svendsen@live.dk

– Af landskabsarkitekt-studerende Marie Nygaard Svendsen

National Park Cities Forum blev afholdt i Sydaustralien

Verdenskendte eksperter og regeringsrepræsentanter fra hele verden var samlet på ”International National Park Cities Forum” for, at udveksle idéer om det at arbejde i lokalsamfund og sammen skabe grønnere og sundere byer. Konferencen blev afholdt i Sydaustralien i den grønne by Adelaide og var arrangeret af The Hon David Spiers MP, DEW og World Urban Parks Association. Det var ikke tilfældigt, at konferencen blev afholdt i Adelaide. ”Green Adelaide” stræber nemlig efter at være den mest økologiske, levende by i verden og har allerede etableret omfattende byparker samt smukke storbyparker.

På konferencen blev der udviklet et sæt
National Park City Principles, som sammen med The World Urban Parks Association arbejder mod at skabe åben plads, rekreation, sundhed og aktivitet i grønne byområder. Organisationen vil fremme national-bypark konceptet i visionen om, at alle byboere skal have adgang til kvalitetsbyparker. På konferencen fik de fremmødte præsentationer fra blandt andre formanden for ”World Urban Parks”, administrerende direktør for ”US Pittsburgh Parks Conservancy” Jayne Miller og grundlæggeren af national-bypark-konceptet og geolog Dan Raven-Ellison.

Læse mere om World Urban Parks her   

Nu ruller Green Cities

Green Cities har netop lanceret en ny hjemmeside og facebookside, hvor budskabet om at skabe bedre byer via mere bynatur og grønne åndehuller skal formidles ud i den offentlige debat. D. 9 januar 2019 inviterer Green Cities derfor også til dialog og konference på Christiansborg med overskriften: “Byggeri eller bynatur – kampen om kvadratmeterne”

Henning Roed fra Danske Planteskoler og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe” ønsker, at nå ud til den brede befolkning og opinionsdannere, som tror på, at udviklingen af mere bynatur er en væsentlig del af løsningen på mange af udfordringerne i forhold til blandt andet klima og livsstil.
– Hvis vi lykkedes med at få skabt en bevægelse – et pres nedefra – vil politikerne formentlig blive mere motiverede for at ændre lovgivningen til fordel for mere bynatur, mener Henning Roed.

Green Cities vil løbende præsentere eksempler på, hvor det er lykkedes godt med at etablere bynatur. Derfor kan du eller din arbejdsplads kontakte Green Cities med et grønt projekt eller en best practices, som understøtter de fem temaer, der arbejdes ud fra i projektet: Sundhed, klima, økonomi, biodiversitet og social sammenhængskraft.

Læs mere på Green Cities hjemmeside 

Konference på Christiansborg: Byggeri eller bynatur – kampen om kvadratmeterne

Konference i Fællessalen på Christiansborg 
D. 9 januar kl. 10:00 – 13:00 
Tilmeld dig her senest d. 10. december 
– Det er ‘først til mølle’ princippet, da der er begrænset pladser til konferencen
Konferencen vil handle om, hvordan vi kan få flere grønne områder og mere natur ind i byen.
En række spændende indlægsholdere vil bidrage til at perspektivere udfordringerne i kampen om kvadratmeterne.
Efterfølgende vil der være debat med inviterede politikere, som styres af moderator Rulle Grabow.

Konferencen om grønnere byer er arrangeret af Green Cities projektet, der arbejder for, at der træffes politiske beslutninger, som øremærker ressourcer til at anlægge, udvikle og vedligeholde BYNATUR ved eksisterende byggeri, nybyggeri og ved større renoveringer.

Læs mere om program og tilmelding

Medlemsarrangement i Træbanken i Herlev

træbankenoverskrift

Medlemsarrangement
D.
24. januar kl. 15:00 – 17:00
Naturcenter Kildegaarden, Klausdalsbrovej 396
Tilmelding af hensyn til indkøb af sandwich til kirsten.hoi@herlev.dk


Gåtur i Træbankentræbanken
På mødet vil vi besøge Træbanken med ca. 100 forskellige træer og buske (husk varmt tøj og fornuftigt fodtøj)
Træbanken er en overset perle på Kildegaardens jorder og har i de senere år gennemlevet et spændende løft med QR-koder med beskrivelse og information om alle træer og buske.

Træbanken har eksisteret i ca. 60 år og var oprindeligt Københavns Kommunes planteskole. Her blev i 30 år dyrket træer til kommunens veje, parker og institutioner inden Herlev Kommune overtog i 1992.
I dag er træbanken en smuk, grøn oase på 4 ha, hvor besøgende kan blive ført ind i botanikkens verden og lære en lang række træer og buske at kende.
Træbanken indeholder en samling af i alt 73 forskellige hjemmehørende træer og buske – 21 forskellige nåletræer, 36 forskellige løvfældende træer og 16 forskellige løvfældende buske.

Initiativ til kredsmøder
På mødet vil vi diskutere, om der er interesse for at genoplive kredsmøderne i Hovedstadsområdet, og evt. fastlægge en mødeplan for 2019.
Tidligere har der været lokale kredsmøder i vores forening, som på daværende tidspunkt hed Stads- og kommunegartnerforeningen.
Vi vil gerne tage initiativ til indledningsvis at genoplive kredsmøderne i hovedstadsområdet. Hvis der i andre områder af landet er mulighed for lokale kredsmøder, vil vi gerne høre om det og bakke op om eventuelle initiativer.

På de tidligere kredsmøder besøgte vi på skift hinanden i kommunerne, udvekslede erfaringer og diskuterede og evaluerede nye anlæg i værtskommunen.

Det var især i Hovedstadsområdet, at kredsmøderne fungerede godt – det skyldes jo nok, at de fleste medlemmer er ansat i kommunerne her 

Vi håber at se så mange medlemmer som muligt!

Vintermøde 2019: Kampen om pladsen

Øget brug af grønne områder skaber slid, problemer med affald og konflikter mellem anvendelser. Situationen forstærkes af byfortætning og politiske ønsker om at finansiere infrastruktur og byudvikling ved at inddrage grønne åndehuller. Vestamager og DSB-grunden i Gentofte er aktuelle ”kamppladser” og symboler på udfordringen. Få inspiration til arbejdet med strategi, drift og løsninger.

Læs teaseren her – detailleret program og tilmelding i luften 1.12

Mere BYNATUR – Green Cities på Danske Parkdage

Der var gensidig glæde efter en vellykket debutpræsentation af projekt BYNATUR hos både arrangør og formand for Park- og Naturforvalterne Kirsten Lund Andersen og hos Henning Roed fra Danske Planteskoler (og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe”).
Green Cities matchede perfekt programmet for Danske Parkdage, hvilket de mange interesserede fremmødte var bevis på.
Det var første gang, at målgruppen fik et større indblik i projektet Green Cities og fik præsenteret en kompetent aktør, som ønsker at skabe bedre rammevilkår for natur i byen.

“På Danske Parkdage beskæftigede vi os med rammevilkår for at sikre bynatur og at grønne dagsordener bliver sat. Dette ikke mindst set i lyset af, hvordan vi kan påvirke, stat, politik, civilsamfund og blive en bedre aktør i marked for at få grøn gennemslagskraft” fortæller Kirsten Lund Andersen, som også sidder med i styregruppen bag Green Cities projektet.

I Green Cities projektet anvendes konsekvent definitionen BYNATUR, når formålet med projektet skal talesættes. Det skal signalere, at Green Cities har brede armbevægelser, som bogstaveligt talt skal fylde i (by)landskabet.
Det primære formål er, at skabe en nødvendig modvægt til byfortætning. Derfor er de fem branchegrupper gået sammen i den danske del af Green Cities med udgangspunkt i fem temaer: Sundhed, klima, biodiversitet, økonomi og social sammenhængskraft.
Overordnet skal projektet forene brancheorganisationerne i en fælles kernefortælling om det stigende behov for, at nuancere forståelsen af grøn infrastruktur, som kan fremme en bæredygtig udvikling i byer.

“Netop det at vi alle fortæller den samme historie – de samme budskaber – igen og igen kan bidrage til at vi får igangsat en debat om behovet for at vi får mere bynatur, og at vi får politikernes opmærksomhed” fortæller Henning Roed og henviser til kommunikationsstrategien på den netop nystartede hjemmeside for Green Cities.

Brancheorganisationerne bag den danske del af Green Cities projektet er: Danske Planteskoler (DP), Danske Anlægsgartnere (DAG), Danske Landskabsarkitekter (DL), Park- og Naturforvalterne (PN) og Landskabsrådet (LR).
Læs mere her

 

Smag på Aarhus: Hvorfor slippe arealerne fri ?

smagpåaarhus

Smag på Aarhus har lavet et hæfte med seks cases fra Aarhus Kommune, som er opstartet i projektperioden med Smag på Aarhus. De er udvalgt, så arealerne og udfordringerne er meget forskellige. Erfaringen er, at en byhaveaktivitet kan skabe nyt liv og nye brugere i traditionelle byparker. På den måde kan fællesprojekter også bruges til at sætte fokus på etablerede områder i byen. Projekter med frugtlunde og skovhaver kan skabe aktivitet og glæde i større mere ”vilde” områder i byens udkanter. Her er rum til mere pladskrævende ideer. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være forskellige natursyn omkring dyrkede planter og vild natur.
Læs mere hos Smag på Aarhus