Vintermøde i Odense: Landskabsarkitekt i en forsyningsvirksomhed

Landskabsarkitekt i en forsyningsvirksomhed. Lærke Kit Sangill arbejder i Vand Center Syd i Odense, bl.a. med de grønne elementer i klimatilpasningsprojekter.

Landskabsarkitekt i en forsyningsvirksomhed. Lærke Kit Sangill arbejder i Vand Center Syd i Odense, bl.a. med de grønne elementer i klimatilpasningsprojekter. Hør Lærkes indlæg på Vintermødet.

Regnvandshåndtering og klimatilpasning er på dagsordenen i kommunerne og det kræver samarbejde mellem mange fagområder. Hvordan gøres det i praksis, og hvordan med plantevalg og drift af regnvandsbede. På Park- og Naturforvalternes vintermøde kan du bl.a. høre om erfaringerne fra Odense.

Det er ikke alle forsyningsvirksomheder, der har en landskabsarkitekt ansat. Men Vandcenter Syd i Odense har! Her arbejder landskabsarkitekt – og medlem af Park- og Naturforvalterne – Lærke Kit Sangill. Arbejdsområdet er bl.a. klimatilpasning og arbejdet med at sikre, at klimaprojekterne også har elementer, der bidrager til en grønnere og mere attraktiv by.
– Min opgave er bl.a. at udarbejde skitser og oplæg til projekter som både kan være udgangspunkt for udbud og sikring af, at de tekniske løsninger også fungerer som grønne biotoper, fortæller Lærke Kit Sangill. Gevinsten er en mere kvalificeret dialog med rådgivere og entreprenører om de grønne og landskabelige elementer, vurderer Lærke Kit Sangill.
Når forsyningsvirksomheden har landskabs-kompetencerne in-house, så giver dette måske en anden type af projekter, baner vejen for flere eksperimenter med brug af de grønne elementer og giver mulighed for en vindensindsamling, der nemt går tabt, hvis alt lægges ud til rådgiver.

Grønne projekter i gråzone
Klimatilpasningsprojekterne er dog på mange måder stadig en udfordring, hvor ansvaret er delt mellem forsyningen og den kommunale myndighed og ofte er der også stærke beboer- og erhvervsinteresser i spil.
– Når jeg taler med kollegaer rundt i landet, så hører jeg, at koordinering og prioritering i klimaprojekterne stadig er en udfordring. Der er delt ansvar og i nogle tilfælde også en gråzone, hvor juraen er uspecifik eller svært kompatibelt med et projekt, hvor regnvandssystemer er placeret på overfladen. Det kan gøre det vanskeligt at realisere det vi gerne vil. Konkret kan der fx være forskellige opfattelser af vægtningen mellem trafikelementer og klimatilpasning, fx i form af vejbede, siger Lærke Kit Sangill, der er oplægsholder på vintermødet. I oplægget rundes og de spændende erfaringer fra Odenses projekt Klimaklar i Skibhus.

Læs mere om program og tilmelding til vintermødet

Tilbageblik på Dansk Landskabspris 2017

30 projekter var indstillet 8. gang Dansk Landskabspris skulle uddeles. Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus, Lindevangsparken og Vestre Fjordpark blev indstillet som finalister. 

LANDSKAB bringer nu en uddybende artikel med beskrivelse og hædrende omtaler af de tre finalister.

Læs artiklen

Målet med prisen er at hædre værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget. Prisen uddeles af Danske Landskabsarkitekter, Park- og Naturforvalterne og Danske Arkitektvirksomheder i samarbejde. Næste uddeling af prisen bliver til efteråret 2019.

Læs mere om Dansk Landskabspris 2017

 

Telefon Have og Landskab 2018

Telefonbogen Telefon Have og Landskab 2018, som er en fælles telefonbog for otte grønne organisationer, er nu udkommet.

Telefonbogen bruges som medlemsliste og kontaktled i og mellem organisationerne:

  • Danske Arkitektvirksomheder
  • Danske Landskabsarkitekter
  • Park- og Naturforvalterne
  • Danske Anlægsgartnere
  • Brancheforening for indendørs Beplantningsfirmaer
  • Brolæggerlauget
  • Dansk træplejeforening
  • Danske Planteskoler

Som medlem af en af disse organisationer, burde telefonbogen nu ligge i din postkasse.

I telefonbogen kan du se navne adresser og numre på:

  • Landskabsarkitekter
  • Park- og naturforvaltere
  • Anlægsgartnere
  • Brolæggere
  • Planteskoler
  • Andre faggrupper inden for planlægning, anlæg og drift af grønne områder

Derfor kan telefonbogen også være et nyttigt kontaktled for andre til de ønskede fagfolk. Redaktion og bestilling kan ske på: sh@dag.dk, 33860860.

 

DL: Fagdommerpanel styrker arkitektfagligheden

Nyt initiativ fra Danske Landskabsarkitekter søger at imødekomme et stigende behov for landskabsarkitektfaglighed.

Med nyt fagdommerpanel vil Danske Landskabsarkitekter bidrage til at styrke en helhedsorienteret vurdering i konkurenceforløb.

Er du bygherre inden for det offentlige eller private, og ønsker du landskabsarkitektfaglig rådgivning og bistand i forbindelse med en arkitektkonkurrence, kan Danske Landskabsarkitekter nu hjælpe dig med at finde en egnet fagdommer.

Fagdommerpanelet består af 15 fagdommere med kompetencer indenfor:

  • Kulturarv
  • Klimatilpasning, bæredygtighed og tekniske anlæg
  • Analyse, programmering og proces
  • Byrums- og landskabsdesign
  • Strategisk planlægning

Læs mere om fagdommerpanelet

Program for vintermøde: Vandets veje gennem byen

Programmet for Park- og Naturforvalternes vintermøde Vandets veje gennem byen, der bliver afholdt i Odense d. 28. februar er på plads.

Læs mere om mødet og se programmet

Download programmet som pdf

Tryghedsskabende belysning i grønne områder i Herlev

Af landskabsarkitekt Kirsten Høi, Herlev Kommune

Herlev Kommune har i 2017 haft fokus på belysning og tryghed i Herlevs grønne områder. Anledningen er desværre tragisk. Der blev begået et uopklaret mord på en højgravid ung kvinde i Elverparken i Herlev i november 2016. Efterfølgende bredte der sig en stemning af utryghed og ærgrelse over at mordet ikke blev opklaret.

Tryghedsskabende initiativer i grønne områder
Fra politisk side var der stort fokus på at genskabe trygheden, og i samarbejde med Vestegnens Politi blev der fokuseret på kampagnen Herlev passer på Herlev, som var igangsat allerede i 2015.

I starten af 2017 tog Herlev Bladet initiativ til en borgerundersøgelse, hvor en række grønne områder udpeget som utrygge. I forlængelse heraf afviklede Center for Teknik og Miljø fem åbne borgermøder på lokaliteterne, hvor møderne  konsulenter fra ÅF Lighting fremlagde information om tryghedsskabende lys. Efterfølgende modtog Center for Teknik og Miljø input fra borgerne til, hvilke aktiviteter de gerne så gennemført i de utrygge områder.

Teknisk Udvalg besluttede at der skulle afsættes ressourcer til mere tryghedsskabende belysning på lokaliteterne, og at de første lysanlæg skulle etableres i Elverparken,  hvor mange børn og unge har sin daglige gang.

Resultater fra borgermøder
Gennem møderne blev der skabt forståelse for, at tryghed ikke skabes ved at fælde alt beplantning, opsætte store projektører og gennemføre videoovervågning. Der var en fælles vilje til, at de grønne områder skal være rare at benytte, også når det er mørkt, og at belysning og beplantning skal udformes, så der er lys på stier, legepladser og opholdsarealer, men at der også gerne må være steder, som er mørke.

Der må gerne være træer og beplantning i de grønne områder, bare det ikke er tæt krat og busket lige op og ned af stierne, hvor man kan være bange for at lyssky personer gemmer sig.

Belysningen af stier og opholdsarealer skal være behageligt og ensartet, og det skal være muligt at se ansigterne på de, der færdes på stierne. Af samme grund kan vejreglerne for belysning ikke bruges i forbindelse med at der etableres lys for tryghed, da vejreglerne alene er defineret ud fra at der skal sikres lys nok på vej- og stibelægninger til at undgå trafikuheld pga. dårlig lys på belægningerne.

Når der skal skabes tryghed, skal det sikres, at ansigter kan genkendes. Pullertbelysning er derfor ikke hensigtsmæssig. Ujævn belysning med skiftende styrke er også uheldigt, da det kan give problemer for øjnene at vænne sig til skiftende styrke i belysning, når man færdes gennem et stiforløb.

Til gengæld kan belysning, som giver en oplevelse om aftenen være med til at tiltrække aktivitet og besøgende i mørke timer, hvilket også er med til at skabe tryghed.

Ny belysning i Elverparken
Det har været vigtigt for Herlev Kommune at få genskabt trygheden i Elverparken. Ny belysning, udtynding af busket og krat langs stier og flere aktiviteter i parken har været væsentlige faktorer, som der er arbejdet med i løbet af året.

ÅF Lighting har udarbejdet en lysplan for Elverparken, hvor der både er tænkt på den horisontal og den vertikal belysning, så parkens fysiske rammer synliggøres, hvilket fremmer orienteringsevnen og sikrer et godt overblik.
For at øge trygheden, skal man som parkbruger være sikker på, at der er belysning og tryg færdsel hele vejen gennem parken. I valget af belysningsudstyr er der fokus på at opnå høj regelmæssighed på stiernes belysning, så mørke områder imellem armaturerne undgås. Der er ligeledes fokus på at belyse tilstødende områder ved siden af stierne.

På stierne i parken anvendes parklygten Sky Park. Lygtens rundstrålende lysfordeling belyser stien og de tilstødende arealer, men vigtigst af alt er, at lygten belyser de vertikale flader jævnt, hvilket giver god aflæsning af personer og god ansigtsgenkendelse. Lygternes lysende armaturhuse fungerer desuden som lysende elementer, der optegner stiforløbet og letter orienteringen.

Den mest befærdede sti i Elverparken er Ederlandsvej. Her er Philips Københavnerarmaturer med Natrium-halogen lyskilder med gulligt skær udskiftet til dobbelt så mange LED-armaturer og opal skærm, hvilket resulterer i at belysningen er regelmæssig og med et ”hvidere” lys – og cykelsti, græsrabat, fortov og tilstødende beplantninger oplyses som ét samlet rum med en langt bedre farveoplevelse i belysningen end tidligere

gammel belysning ny belysning
Den gamle ujævne belysning med gult skær på Ederlandsvej sammenlignet med den nye reglemæssige belysning.

Udvalgte træer i parken belyses med nedgravningsarmaturer, Philips DECOscene, for at lette den rumlige aflæsning. Dette skaber desuden en visuel baggrund og giver træerne identitet, hvilket tilfører et oplevelsesaspekt til parken.

For at invitere til leg og bevægelse, er der projektørbelysning på parkens naturlegeplads. Projektørbelysningen står i kontrast til parkens øvrige belysning og fremhæver legepladsens elementer og tilføjer karakter. Almindelige projektører kombineret med gobo-projektører giver legepladsen et sjovt præg, der inviterer til leg.

Da den ny belysning var opsat, afviklede Center for Teknik og Miljø en lysevent i Elverparken sammen med SEAS-NVE, der havde udført arbejdet, hvor flere end 200 borgere deltog.

Kom og hør mere om belysningsprojektet i Elverparken på Gå-hjem-møde.