Danmarks Vildeste Kommune: Generalforsamlingen 23.9

På generalforsamlingen har vi også et lille fagligt program om Danmarks Vildeste Kommune. Miljøminister Lea Wermelin har udfordret og inviteret alle landets 98 kommuner til at have den vildeste natur i Danmark – og 92 kommuner har taget udfordringen op! Men hvad vil det egentligt sige at være ”Danmarks Vildeste Kommune”? Og hvordan påvirker de mange nye tiltag og ændringer hverdagen og driften i kommunerne. det giver driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune, et bud på.

  • Videohilsen til Park- og Naturforvalterne fra miljøminister Lea Vermelin
  • Oplæg ved driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune

Find indkaldelsen til generalforsamlingen her

Mindeord for landskabsarkitekt Lars Østerbye

Landskabsarkitekt Lars Løve Østerbye gik bort den 6. juni 2021 efter kort tids sygdom, 75 år gammel. I den forbindelse har Danske Landskabsarkitekter bragt en nekrolog – skrevet af landskabsarkitekt Henning Looft – som bringes i fuld længde i tidsskriftet Landskab senere i år.

Uddrag fra DL’s hjemmeside:

I perioden 1983-2011 var Lars Løve Østerbye stadsgartner i Herning Kommune og det er især gennem sit virke her at han satte et markant præg både på Hernings grønne profil og på udviklingen af landskabsarkitektfaget.

Lars modtog i 2008, som en af de første, Havekulturfondens hæderspris ”De kurtiserende traner” bl.a. for sit virke inden for udvikling af havekulturen i videste forstand, herunder også bestyrelsesopgaver og censoropgaver og for at fremstå som rollemodel for mange kolleger.

Foto: Green Cities

Politikere klædes på til grøn valgkamp

Det kan betale sig at investere i grønnere byer. Grønne åndehuller betyder bedre trivsel for byens borgere udover at de modvirker klimaforandringer og afhjælper biodiversitetskrisen. Grønnere byer vil også betyde mange nye, grønne arbejdspladser.

I målet om at klæde politikere og øvrige fagprofessionelle på med fakta og viden om, hvordan grønnere byer gør en forskel, har 3F sammen med BAT kartellet og fem grønne brancheorganisationer netop udgivet pjecen ”Bynatur betaler sig”. De fem grønne brancheorganisationer (Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Danske Landskabsarkitekter, Park- og Naturforvalterne og Landskabsrådet) har siden 2018 arbejdet i et partnerskab i EU-kampagnen Green Cities. Og med i kuverten til kommunerne er også en folder, der præsenterer Green Cities oplæg til en grøn norm for bynatur – ”Grøn Norm 2.0”.

Udsendelsen af ”Bynatur betaler sig” følges op med en webinar-event 7. september, hvor deltagerne kan møde Mette Gjerskov, Miljøordfører og Verdensmålsordfører (A), Curt Liliegreen, direktør Boligøkonomisk Videncenter, Susanne Grunkin, Green Cities, Danske Landskabsarkitekter, Helle Søholt, CEO, Gehl Architects og Ole Kjærgaard Danske Anlægsgartnere, Landskabsrådet.

Brandts Have – en værre rodebunke

Fyraftensmøde d. 24. august 15.00 til 17:00

Ørnekulsvej 3, 2920 Charlottenlund

TILMELDING FYAFTENSMØDE I BRANDTS HAVE D. 24/8 2021

Park og Naturforvalterne inviterer til en snak om især urteagtig beplantning og om, hvordan frivillige får Brandts Have til at se ud som den gør. Hvordan er det muligt for frivillige med begrænset tid og faglige evner at foretage en hensigtsmæssig gartnerisk indsats? Vi har fået mange gode faglige råd fra kompetente kræfter, når vi snakker plantearter, men når alt kommer til alt er det indtrykket her og nu der tæller for besøg i haven.

Landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen viser rundt og fortæller om havens historie og tilblivelse. Den fortælling begynder udenfor havelågen til Ørnekulsvej 3, 2920 Charlottenlund. Alle haveelskere inviteres med til at se de forskellige haverum med hver deres historie og formål, ud fra Europas havekunst.Efter at have konstateret forekomsten af en dobbelthæk der danner filosofgangen, koncentrerer vi os om grøften som herover ses først i juni måned og som på mødetidspunktet ser anderledes ud.

Park og Naturforvalterne er vært ved en sandwich og vand efter besigtigelsen. Medbring plantekundskab i lommeformat og bidrag med egen planteviden.

Tilmeld dig til fyraftensmøde med Park- og Naturforvalterne tirsdag den 24. august kl. 15 – 17, Ørnekulsvej 3, 2920 Charlottenlund, på linket herunder. Det er gratis at deltage, men deltagelse forudsætter tilmelding.

TILMELDING FYAFTENSMØDE I BRANDTS HAVE D. 24/8 2021

Danske Parkdage – forlænget tilmeldingsfrist!

Du kan stadig at tilmelde dig Danske Parkdage, da vi har fået forlængede frister hos konferencestedet. Så lad dig ikke skræmme af, at der står tilmeldingsfrist 26. juli. Check program og find link til tilmelding her

Parkdage 2021: Det vilde er det nye sort, men hvad med driften?

Vi har komplementeret programmet for Danske Parkdage med landskabsarkitekt Ane Wille Lunde fra tegnestuen Opland.  Når der anlægges nye områder, så glemmer man ofte driften og de branchestandarder og driftsaftaler, der sætter rammerne, flugter sjældent med den ”nye grønne dagsorden”. Vi får eksempler og inspiration til, hvor vi kan tilrettelægge en bæredygtig drift og sikre en balance mellem den klassiske grønne æstetik og arealer, hvor vi gerne vil give plads til vildskab!  Programmet er under opdatering med Anes indlæg.