Blog Single Author Fullwidth

Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne i Herlev har været tæt med i omdannelsen. Resultatet er, at parken bliver brugt meget mere end før – og kommunen bruger langt færre ressourcer på drift.

Af journalist Emilie Koefoed

Naturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder.
Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning.
Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling, som har givet hende en masse erfaringer.
”Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke længere; nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os,” siger hun og tilføjer: ”Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes.”
Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

Kovending til vild natur
Elverparken på 5,5 hektar blev anlagt oven på en mose i 1950’erne som en traditionel bypark med kortklippet græs, stier og eksotiske træer. Det stigende grundvand og flere oversvømmelser i parken betød imidlertid, at kommunen fik stadig sværere ved at vedligeholde den klassiske, tætklippede park. Derfor besluttede man at ændre strategi og udnytte vandet som et naturelement.
I den nye park ledes regnvandet til vandbede frem for i kloakken; buske, træer og stauder får lov at gro mere vildt, og døde træstammer og grene får lov at ligge. Stier og løbe- og cykelruter er anlagt i et terræn, så de ikke bliver oversvømmet. Det øgede naturindhold betyder både lavere driftsudgifter, højere biodiversitet og en anderledes, vild naturoplevelse for borgerne.
Den slags kovending inden for park- og naturforvaltning kræver dog, at kommunen har borgerne med og får formidlet de nye strategier og værdier, fortæller Kirsten Høi. Andre steder har kommunen forsøgt at lade græsset vokse frit langs vejene i byen for at fremme biodiversiteten, men fordi borgerne ikke kendte baggrunden for beslutningen, opfattede de det som sløseri fra kommunen, som modtog adskillige klager over det lange græs på rabatterne.
”Det er vigtigt at forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi laver tingene om – f.eks. at få formidlet, at det er altså bevidst, at vi ikke slår græs,” forklarer Kirsten Høi.

Snak med folk
Med omdannelsen af Elverparken besluttede kommunen, at formidling skulle prioriteres højt gennem hele processen, og at alle borgere skulle have mulighed for at deltage aktivt i parkens udvikling. Der blev holdt offentlige møder, oprettet en hjemmeside og en Facebook-side og lavet plancheudstillinger og brochurer.
Det vigtigste er dog at være opsøgende, erfarede Kirsten Høi:
”Man skal være ude og snakke med folk og lave opslag på Facebook. Det er den slags der skal til, for at folk bliver engageret. Så det kræver lidt mere end bare en annonce i avisen,” siger hun.
Til gengæld kan det betale sig at være vedholdende. På den måde tager borgerne selv ejerskab.
”Der er kommet stor forståelse for – og interesse i at involvere sig i – udviklingen af grønne områder. Og det er lidt nyt. Der er mange, der tager opgaverne på sig i stedet for bare at ringe og brokke sig,” siger hun.

Gode idéer og fælles plantedag
Mange af borgernes idéer blev løbende integreret i projektet. Det var for eksempel et ønske fra borgere, at der skulle bygges en scene til events. Den bliver i dag brugt flittigt til f.eks. julemarked og koncerter. De ældre ønskede sig stier omkring søen, så man kunne gå rundt om den med rollator, og børnene ønskede sig en svævebane og en bålplads. Det blev alt sammen opfyldt i den nye park.
De unge prøvede Kirsten Høi at få fat i ved at starte et samarbejde, hvor skoleelever fra Herlev, gartnerelever og private anlægsgartnere mødtes og plantede sammen i Elverparken.
”Jeg ville gerne have mere fokus på det gartnerfaglige og skabe interesse for faget. Derigennem fik jeg idéen til at prøve at inddrage gartnerskolen og lave det fælles projekt. Det er faktisk noget af det, jeg er allermest stolt af. Alle bakkede op, og der var mange, der havde glæde af samarbejdet,” fortæller hun.
Anlægsgartnerfirmaer og gartnerelever var nemlig også interesserede i at finde hhv. lærlinge og lærerpladser. Og så lykkedes det at få flere unge til at vælge gartneruddannelsen. Tidligere var der ingen gartnerelever i Herlev; i dag er der syv.
Selvom den nye beplantning var sårbar i starten, har der ikke været noget hærværk i forbindelse med omdannelsen af parken. ”Det tror jeg også er, fordi der med til at lave den,” siger Kirsten Høi.

Learning by doing
Borgerinvolveringen forløb ikke gnidningsfrit hele vejen. Den største udfordring var at få alle med – både de forskellige aldersklasser, men også de mindre ressourcestærke borgere, fortæller Kirsten Høi: ”Hvis man kun tager sig af dem, der er flittige til at skrive lange velinformerede breve, så tilgodeser man kun dem i den nordlige del af kommunen. Mens de, som i virkeligheden har brug for de grønne områder, fordi de bor i lejligheder, de bliver glemt.”

Kirsten Høi føler dog ikke, at hun i udgangspunktet var rustet til opgaven. ”Som fagperson er jeg jo selv part i samarbejdet med borgerne med min klassiske faglighed. Og der er et spring til at håndtere processer og borgerinvolvering med mange aktører,” siger hun. Det har været ”learning by doing,” tilføjer hun, og det har været spændende at kombinere den faglige viden med en masse nye kompetencer og med input fra andre.
”Det lykkedes at gøre det til en god park for meget få ressourcer, og det var rigtigt dejligt at opleve, at der var fælles opbakning, og at folk tog den til sig som deres park,” slutter hun.

FAKTA
Elverparken er en bypark på 5,5, som ligger centralt i Herlev Kommune.

Den ældste flade del af Elverparken blev anlagt i 1950’erne som traditionel bypark.

Ansvaret for Elverparkens drift og vedligeholdelse er placeret i Vand og Naturteamet i Center for Teknik og Miljø i Herlev Kommune.

I 2015 og 2016 blev Elverparken renoveret med anlægsmidler fra Herlev Kommune, HOFOR og Nordea Fonden. Projektet har omdannet de forsumpede områder til naturlige vådområder, og kommunen har gjort borgerinvolvering til en central del af projektet. Kommunen vandt Nordic Green Space Award for sin brug af borgerinvolvering.