Generalforsamling d. 7.9. i Frederikshavn

Formanden, to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter er på valg. Desuden udtræder Tine Meide Kierkegaard af bestyrelsen midt i den to-årige valgperiode, så der skal ligeledes vælges et bestyrelsesmedlem for et år.

Forslag til generalforsamlingen kan sendes til formanden senest 1.7.

Landskaber er in – men landet er yt!

Programmet for konferencen ” Grøn samskabelse – i byen og på landet” er på plads. Blandt indlægsholderne er bl.a. landskabsarkitekt Hanne Bat Finke, SDU og formand for Akademiraadets landskabsudvalg. Hun kickstarter en debat om landskabssyn og planlov med overskriften “Landskaber er in – men landet er yt!”. Find hele programmet via dette link.

 

18. maj: Fortun Fort – et pittoresk nedlagt fæstningsværk

JA´s haveentusiaster har formået Fortun Fortets Venner til at vise fortet frem, og medlemmer af Park- og Naturforvalterne er inviteret med. Onsdag den 18. maj 2016 kl. 17 på Fortunfortvej 5, 2800 Lyngby. JA er vært ved en efterfølgende sandwich. Tilmelding på mail til Hans Ove : hansove(ad)jollybear.dk

Fortun Fort er bygget sidst i 1800-tallet som led i Københavns Befæstnings nordfront. Der ligger et lignende fort nedgravet i Dyrehaven, men Lyngby Fort består endnu på samme måde. Det er som forsvarsværk opgivet i 1920 ved en vedtagelse i landstinget.

Fortet er en markant malerisk bygning hvis forside er flad, så soldaterne kunne skyde på evt. fremtrængende landsoldater. Anlægget er også 3-kantet af samme grund og omgivet af volde der nu ligger i de private haver. Hele anlægget er fredet som fæstningsværk i 1986 og fredningen omfatter også de volde der ligger i private haver.

For år tilbage er en del af fortbygningen frilagt, ligesom det store stenglacis der kom til syne ved gravearbejdet.

Fortun Fortets Venner er en forening der virker for bevarelse af den gamle bygning. Fortet ligger i en park der rummer fine blomster på toppen og tjørnehække som datidens pigtråd.

 

Find Park- og Naturforvalterne på LinkedIn !

Park- og Naturforvalterne har levet et stille liv på LinkedIn, men foreningen har en LinkedIn-gruppe. Tilslut dig og vær med til at dele viden og holdninger. Find vores LinkedIn-gruppe på dette link.

Grøn samskabelse – konference i Frederikshavn

Park- og Naturforvalterne og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning inviterer i samarbejde med værtskommunen Frederikshavn til konference i dagene 7. til 9. september 2016. Konferencen Danske Parkdage afholdes i år for 17. gang, men det handler om meget mere end parker ! Læs invitation med tema-beskrivelse, praktiske, tilmelding m.m. Læs mere

Staudegruppen 2016: Stauder i det offentlige rum

Staudegruppen er klar med de første arrangementer i 2016. Konceptet er “fyraftensmøde”, hvor man møde mødes omkring det faglige. Foreningen er ved afslutningen vært ved en sandwich og lidt at drikke

Onsdag den 11. maj kl. 17:00 – 18:30 Stauder i Rudersdal Kommune

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. TILMELDING PÅ DETTE LINK

Grønne forvaltere fortæller om baggrunden for staudebedene ved Holte Stations rundkørsler og staudebedene ved Vejdirektoratets Helsingørmotorvejstilslutning.

Landskabsarkitekt Karsten H. Kristensen, landskabsarkitekt Elsebeth Clemmensen og driftsleder Preben Önnerth beretter om baggrunden for anvendelse af stauderne og den organisationsmæssige baggrund, samarbejde med diverse parter om anvendelse af stauder de pågældende steder.

Mødet begynder ved udgangen fra Holte Station mod bus og parkering, hvorefter vi sam-transporterer os med biler til motorvejstilslutningen, M14/Øverødvej/Langhaven. Foreningen er bagefter vært ved en sandwich og lidt at drikke.

Onsdag den 10. august: Staudeplantninger i Roskilde

Landskabsarkitekt Mette Jessen vil vise os det første ”lærebed” i Roskilde og 2 udsåningsbede ved Kristiansminde og Hyrdehøj, hvorefter vi fragter os til tre præriestaudebede i Østervangsparken nær H/F Granly. Foreningen er vært ved en sandwich og lidt at drikke.

Mødested: Kristiansminde ved nr. 67,  Roskilde

Onsdag den 24. august: Blomsterenge i Furesø

Vi ser bl.a. fine eksempler på artsrige modne blomsterenge med særlige løgvækster. Flere detaljer følger, sæt kryds i kalenderen !

Der planlægges flere arrangementer i efteråret.