3 Skarpe til Sofie Kjærsgaard Dybro

Picture 544

Mød hende på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Arkitekt Sofie Kjærsgaard Dybro, SLA

Hvor er dit faglige fokus?

Hos SLA arbejder vi med at løse nogle af hvor tids største urbane udfordringer ved hjælp af naturen og naturbaserede løsninger. Det gælder både i byerne og i det åbne land, og vi designer parker og byrum såvel som større, strategiske udviklingsplaner, der har til formål at afhjælpe bl.a. miljø- og klimarelaterede problemer, samtidig med at vi skaber herlighedsværdier, oplevelser og velvære knyttet til natur.

Mit eget faglige fokus er at arbejde både med den store vision og de små detaljer i en opgave. På den måde kan man knytte et projekt sammen, så det natur- og oplevelsesmæssigt både giver ro og inspiration til at undersøge, sanse og slå sig ned.

Udviklingen af Det Ny Hedeland – et 1.500 ha stort kulturlandskab- hvor vi gennem en række strategiske greb forstærker landskabets træk, naturens vildskab og tilgængeliggør de store naturoplevelser, som området rummer. Hedeland et eksempel på et projekt, der rummer både den store vision og de små særlige steder, der styrker oplevelsesværdien.

Hvad kan vi gøre på nye måder?

Naturen er omdrejningspunktet for alt, hvad vi udvikler ved SLA. Naturens egen måde at give svar på en række udfordringer er en uudtømmelig inspirationskilde til at gøre ting på nye måder. At skabe de bedste betingelser for udviklingen af et givent sted kræver, at vi hele tiden spørger os selv, om vi kan gøre tingene på nye måder, og hvordan naturen mon ville svare?

Hvor er der inspiration at hente?

På det sted man arbejder, er der altid meget inspiration at hente. I det aktuelle steds jordbundsforhold, skala, flora og fauna, sociale strukturer, hvordan folk bruger og interagerer med stedet, terrænformer, det lokale klima, geologien og historien finder man de grundstoffer, som stedet består af. De mange lag, der udgør det særlige ved et sted, er inspirerende at afdække og udvikle til resiliente og oplevelsesmæssigt interessante rum.

3 Skarpe til Flemming Keingart

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune.Flemming-small

Flemming Keingart, Keingart Arkitekter. 

Hvor er dit faglige fokus?
Hos Keingart Space_Activators er vores primære fokus at udvikle byrum som lokker til leg og fysisk aktivitet. Danskerne ønsker i stigende grad at bevæge sig udendørs og gerne tæt på hvor de bor. Vi skal derfor hjælpe med at forme nære uderum som er grønne og rekreative, men som samtidig inspirerer mere tydeligt til mange former for leg og bevægelse. Vi skal danne grundlag for at der kan opstå nye uformelle fællesskaber hvor mennesker mødes om at være fysisk aktive sammen.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi har i mange år tænkt for snævert på klassiske idrætsdiscipliner organiseret i sportsklubber når vi skulle forbedre mulighederne for fysisk aktivitet. Borgerne ønsker mere varierede og fleksible tilbud. Det vil der eksempelvis være mulighed for at udvikle på mange af de almene boligområders udeområder, der ofte bare er anlagt med store neutrale græsplæner og hække. Åbning og udvikling af skolegårdene så de i højere grad kommer flere aldersgrupper i nærområderne til gavn er også et oplagt indsatsområde.

Hvor er der inspiration at hente?
Satsningen `Drøn på Skolegården´ har vist nogle gode eksempler og de store ghetto fornyelsesprojekter i bla. Gellerup Parken ved Århus ser også ud til at lykkes med en mere aktiv udnyttelse af de nære udearealer. Keingarts ´Atletik Eksperimentarium´ved Syddansk Universitet i Odense er et eksempel på hvordan et klassisk idrætsanlæg kan tvistes, så det åbner sig og inspirerer helt nye brugergrupper til leg og bevægelse.

3 skarpe til Mads Kristensen

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup KommuneMads Birgens Kristensen_small

Projektdirektør Mads Kristensen fra Cobe Arkitekter

Hvor er dit faglige fokus ?
Vi skal tænke på byen som værende den ultimative ramme for menneskers trivsel og udvikling. En ramme hvor vi i dag har en række unikke muligheder for at sammentænke en masse gamle skæve brikker på ny, og sammen skabe et flottere og mere harmonisk billede på en bæredygtig byudvikling
Urbanisering og natur skal sammentænkes og integreres mere naturligt, så Byens kultur, Byens rum og Byens huse integreres med samfundsrelevante løsninger der samtidigt skaber nye oplevelser for den enkelte og ultimativt meget bedre og grønnere byer for fremtiden.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi skal være bedre til at skabe sociale, trygge og grønne byrum der fungerer hele året rundt, skaber bedre sammenhænge og fordrer grøn mobilitet for byens brugere, og samtidigt er med til at løfte byens klimatilpasning. Vi skal udfordre byens sociale rammer så de bliver bedre og sjovere at mødes i.

Hvor er der inspiration at hente?
I en nordisk kontekst synes jeg København gør det super godt, og er blevet et rigtig godt sted at gå på opdagelse i den moderne bys udfordringer og endnu vigtigere løsninger på by og klimaudfordringer.

3 skarpe til Stig Ammitzbøll Jørgensen

Stig Ammitzbøll JørgensenMød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Stig Ammitzbøll Jørgensen, Kreativ Leder, Lendager Group, København.

Hvor er dit faglige fokus?
Byer, bygninger og byrum står i dag som langt det største enkeltområde, hvor vi har store udfordringer ved det eskalerende ressourceforbrug. Alene det byggede miljø står for 40% af vores samlede CO2-udledning. Byudviklingen skaber derfor et stort pres på jordens naturlige ressourcer, fordi efterspørgslen stiger og de tilgængelige ressourcer bliver færre. Vi må og skal derfor finde nye løsninger som kan opretholde vækst, nedsætte CO2-udledning og genoprette de menneskeskabte klimaforandringer.

Mit faglige fokus som arkitekt er derfor at arbejde innovativt med at designe og skabe nye måder at forvalte byens ressourcer på. En af de første skridt mod bekæmpelse af klimaforandrin¬gerne er udnyttelsen af alle de ressourcer vi i forvejen har. Ved at tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi skabe mere bæredygtige byer. I Ørestaden opfører vi f.eks. et moderne boligbyggeri, bygget af genanvendte materialer fra nedrevne bygning og restprodukter fra industrien . https://lendager.com/arkitektur/ressourceraekkerne/

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Cirkulær økonomi og co-creation har radikalt forandret hotelindustrien, transportindustrien, musikindustrien og forlagsindustrien. Nu står byerne og det byggede miljø for tur.

Ligesom levende organismer forbruger vores byer energi og materialer samt producerer affald – men i modsætning til naturlige kredsløb, recirkuleres vores affald i byggeriet generelt ikke som en ny ressource. Ved at rekonfigurere vores lineære byer til netværk af cirkulære, selv-opretholdende systemer, hvor alle elementer er gensidigt gavnlige, og hvor mindre går til spilde, har vi en enestående mulighed for at tilpasse os fremtidens ressourcemangel og klimaforandringer. For fremtidens byer er ikke bare bæredygtige – de er regenerative!

I Sydhavnen gør vi problem til et potentiale. Her renoverer vi en stor gårdhave, så den kan bidrage at løse byens skybruds- og oversvømmelsesudfordring. Og i stedet for at smide alt det gamle ud renoverer vi gården med dens egne materialer. https://lendager.com/urbanisme/fremtidens-gaardhave/

Hvor er der inspiration at hente?
I foråret var jeg på studietur med vores tegnestue til Holland, hvor vi bl.a. besøgte nye bydele planlagt med afsæt i cirkulær økonomi og målet om at reducere byens ressourceforbrug radikalt. Buiksloterham i Amsterdam og fyrtårnprojektet Metabolic Lab viser nye mere bæredygtige måder at bygge by på. Denne type projekter inspirerer mine kollegaer jeg meget, fordi de gør en reel forskel.

3 skarpe til Lars Wiboe Pilmann

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune  LWPI_V2small

Projektchef Lars Wiboe Pilmann, Orbicon

Hvor er dit faglige fokus

Vandhåndtering og sikring af vores miljø, i sammenhæng med klimatilpasning. Klimatilpasningen af vores afløbssystemer samt skybrudssikring, kan i flere tilfælde være driveren for udviklingen af byområderne og sikring af naturområder. Hvis det ikke driver udviklingen, skal den som minimum samtænkes med byens og landets øvrige projekter. Hvis det ikke lykkes, får vi ikke forberedt vores samfund på de klimaudfordringer vi står overfor, men bliver henvist til reaktivt at tørre op, rydde op og betale skaderne. Jeg er optaget af hvordan vi kan løse en klimatilpasningsopgave, og få skabt samtænkte projekter, der løser mere end én opgave, og på flere måder beriger områderne, hvori de er placeret.

Hvad kan vi gøre på nye måder

Der er for mig at se et kæmpe uforløst vandhåndteringspotentiale i vores veje. Potentiale til både at lede, tilbageholde, forsinke og nedsive vandet, men også til at begrønne og berige vores byrum, der gør en vej til mere og andet, end et sted for vores biler. Derfor skal vi have vejene mere i spil. Det er dog ingen lavthængende frugt, og vi får først forløst potentialet når forsyningsselskaber sammen ved vejfolk og myndigheder, får fundet en samlet løsning, der tilgodeser behovet for ekstra vandhåndtering pga. klimaændringer, med praksis for asfaltfornyelse, praksis for glatførebekæmpelse, grundvandshensyn, serviceniveau for vand på terræn, og fremkommelighed. En kæmpe tværfaglig opgave, som skal forsøges løftet under presset fra økonomisk grønthøsterdrevet kassetænkning, der er virkeligheden mange steder, både i Kommuner og forsyningsselskaber.

Hvor er der inspiration at hente

Der er masser af spændende  projekter rundt omkring i Danmark. Der bliver heldigvis afprøvet flere og flere ting, der for mig at se, trækker i den rigtige retning. Størst indtryk har jeg fået på studietur i Holland. Hollænderne har alle dage levet med vand fra oven, neden og siden og har og indrettet myndighedsstrukturer og lovgivning derefter. Det hjælper dem at løse den tværfaglige og -sektorielle udfordring, som vandhåndtering er. Det har været nødvendigt i et inddiget land, der skal beskytte sig fra vand fra siden, men hjælper dem også når de skal samarbejde om klimatilpasning fra vand ovenfra. Og så er det bare fascinerende, at de godt kan nedsive regnvand 6 meter under havets overflade.

2 * 3 skarpe til Joan Raun Nielsen og Sofie Willems

spektrum-arkitekter-portræt

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Mød dem på Danske Parkdage i Høje Taastrup

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Joan Raun Nielsen

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus er at skabe kvalitativ arkitektur og byudvikling for mennesker. I byerne arbejder vi med fleksible og robuste byrum, der skal kunne danne ramme for byens mange forskellige beboere og dermed en forskellig brug af og forventning til byens rum. Socialt udsatte og hvordan deres behov tilgodeses i planlægningen af vores byer, har været et særligt fagligt fokus gennem flere år. Udenfor byerne arbejder vi ofte med at udvikle steder, der kan binde folk sammen.

Den røde tråd i mit faglige fokus er således en social tilgang til fx udvikling af offentlige mødesteder, rekreative byrum, aktive pladser eller grønne gader. Steder, hvor mennesker kan møde hinanden. Steder, der styrker fællesskaber. Steder, der inviterer os til at gøre noget andet end vi plejer; Være sammen, være fysisk aktive, slappe af, opleve noget eller lære noget.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Social arkitektur kræver også en social arbejdsmetode, hvor borgere og brugere tages med om bord i udviklingen af de respektive steder. Det kræver at vi tager inddragelsesprocesserne langt mere alvorligt end det ofte er tilfældet. Jeg mener at borgere og brugere skal inddrages reelt. De skal høres og deres bekymringer, behov og drømme skal tages alvorligt. Inddragelsesprocesser har udover stolte, glade borgere også den positive effekt at der ofte opstår sociale relationer mellem forskellige borger-grupper i løbet af processen.

Hvor er der inspiration at hente?
Det er generelt interessant at opleve rundt i verden, at vi i Danmark faktisk er rigtigt dygtige til at inddrage borgere og til at skabe sociale og generøse byrum til alle byens borgere. Generelt kan mange byer og lande lære af os på dette punkt. Når det så er sagt sker der mange spændende ’bottom up’ projekter rundt omkring i verden. I Christchurch i New Zealand har vi fx oplevet hvordan byen, efter det voldsomme jordskælv i 2011, sprudler med borger-drevne sociale byrumsprojekter. På tomme plots i den gamle bykerne opstår midlertidige ’legende’ byrum som fx en minigolfbane, en danse-plads, kunstinstallationer og en succesfuld byrums-festival.

Sofie Willems

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus og ambition er at løse så mange udfordringer som muligt med ét arkitektonisk greb. Det betyder at jeg i alle opgaver forsøger at løse en række udfordringer, svare på en række spørgsmål, fortælle en historie og udvikle et sted ved at komme med ét samlet svar. Altså en holistisk indgangsvinkel til faget, som betyder at hver udfordring ikke løses individuelt men løses i et større perspektiv som en del af noget større.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Jeg mener, det er vigtigt at vi i planlægningen husker at zoome ud og overveje hvordan et projekt kan skabe merværdi for så mange som muligt og løse flere problemer end ét. Mange byer står fx foran store indsatser i forhold til klimasikring. Her mener jeg fx at det er vigtigt at klimaudfordringerne både løses på en effektiv måde og samtidig skaber merværdi som fx at fremme byliv, rekreation eller natur i byen.
Klodens klimamæssige udfordringer er i det hele taget en uundgåelig udfordring for os alle og det bliver ikke mindre vigtigt fremover. Som arkitekter skal vi tage medansvar og i vores tilgang til faget hele tiden tænke holistisk, bæredygtigt og ansvarligt i forhold til miljøet.

Hvor er der inspiration at hente?
Sydney Park er et godt eksempel på en park som for nylig er blevet omdannet til en stor grøn lunge for den tætte og klima-udfordrede millionby Sydney. Parken håndterer omkring 850 mio. regnvand om året, som opbevares, renses og bla anvendes til vanding af parken. Parken fremstår som store områder med wetlands og er blevet en vigtig oase for både byens borgere men ikke mindst for byens fugle, frøer, slanger og skildpadder.

Tidligere var parken en grusgrav, hvor der blev udgravet ler og der blev fabrikeret mursten. Den industrielle kulturarv er fortsat tydelig i parken både via fabrikken, der stadig står i parken, men også via nye formidlingstiltag.

3 Skarpe til Christian Dalsdorf

Mød ham på Danske Parkdage i Høje Taastrup  Christian Dalsdorf-small

Christian Dalsdorf,  tidligere partner i FORCE4 ARCHITECTS. Idag By og Havn.

 

Hvor er dit faglige fokus?
At bidrage til, at der skabes kvalitet. Kvalitet i form af smukke, langtidsholdbare løsninger men også i form af mangfoldig brug, bæredygtighed og inklusion. Byens rum skal være generøse. De skal kunne rumme både det formelle og det rekreative. At være med-skaber i den proces er et vigtigt fokus.

 

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi kan blive endnu bedre til at integrere natur i byen. Ofte er det summen af flere elementer – kantzoner, p-zoner, flekszone m.m. – som præger oplevelsen af et by- & gaderum som grønt eller gråt. At udvikle grønnere, frodigere byer, uden at miste urbaniteten, har et kæmpe potentiale.

Hvor er der inspiration at hente?
I Berlin og Hamborg har jeg ofte oplevet bygader som var markant grønnere end hvad jeg oplever i danske byer – vel at mærke ved lignende klimaforhold, vejbredder, p-krav m.m. Dét inspirerer til efterligning. I Bordeaux har jeg senest besøgt ’Ginko eco quartier’, som et godt eksempel på et tæt boligkvarter med fokus på LAR og grønne løsninger med både rekreativ og æstetisk kvalitet.

 

3 Skarpe til parkchef Claus Dahl, Høje Taastrup

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup: claus dahl

Parkchef Claus Dahl, Høje Taastrup Kommune

Hvor er dit faglige fokus?
– Vi bygger og fortætter vores byer, men ofte prioriteres hensynet til, at byen skal være for mennesker ikke. De store højhuse i vores største byer er symboler på det. Der må ikke være et modsætningsforhold mellem byggerier, infrastruktur og mennesker. Jeg mener, at der skal være liv mellem husene og byen skal være rar at bo i; der skal være fokus på kvalitet, kunst, mødesteder og rekreative muligheder og det prøver vi at forfølge i vores arbejde.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
– Som grønne fagfolk skal vi have fokus på de muligheder, der er i planlægning og vi skal sikre, at de grønne greb står stærkt i kommuneplanen, i lokalplaner og strategisk planlægning i det hele taget. Vi skal blive endnu bedre til at brande og formidle de muligheder som de grønne anlæg og faciliteter giver, og særligt til at lave gode oplæg, der kan understøtte dialogen med vores politikere. Mødet mellem politik og vores grønne faglighed er vigtig, og jeg tror vi har en positiv medvind som vi skal bygge videre på.

Hvor er der inspiration at hente?
– De amerikanske byer Seattle og Portland er på mange områder inspirerende i forhold til at udvikle grønne byer og plante træer. Portland har fx gennemført et projekt, hvor 1.200 gader er udviklet fra ”Grey to green”, hvor der bl.a. er plantet 80.000 træer og etableret 200.000 m2 grønne tage. Og Seattle har absolut været en af verdens foregangsbyer, når det handler om grøn regnvandshåndtering i meget stor skala. Det har sparet store investeringer i kloakker.