Debatindlæg

Holder park- og naturforvaltere fri på skatteborgernes regning under Corona-krisen?

Græsset må ikke betrædes

Flere boliger, flere indbyggere og ny infrastruktur sætter de grønne arealer under pres. Vi fylder simpelthen for meget, og det koster på biodiversiteten og de rekreative naturoplevelser.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne

Græsset må ikke betrædes. Sådan stod der på skilte i 50`erne og 60’erne, hvor uniformerede parkbetjente sørgede for at holde parkerne som prydanlæg. I dag trækker man på smilebåndet over den indstilling, for nu skal græsset jo netop betrædes, opleves og nydes. Men jeg vil hævde, at måske har vi alligevel brug for parkbetjente eller opsynstanter. I dag er vi nemlig alt for mange om at betræde de få grønne kvadratmeter, der er. Der er run på de attraktive græspletter, og det betyder et massivt slid. Én måde at beskytte de grønne arealer på ville være at genindføre parkbetjente for at holde fodaftryk ude af arealet. Det ville være symptombehandling. En bedre løsning er selvfølgelig: Vi skal have flere grønne arealer.

Vi fylder for meget
Vi oplever i øjeblikket et kollaps i biodiversitet, fordi mennesker ganske enkelt fylder for meget. Vores optagethed af vækst gør, at vi superoptimerer – hver eneste kvadratmeter i vores byer. Men det er meget kortsigtet at give naturen og friarealerne så trange kår. Grønt er en fælles ressource; det er ikke individets ressource. Det er på tide at erkende, at vi er kommet til at fylde for meget individuelt med vores biler, bygningsmasse og vores brug af naturressourcer.

”Vi oplever i øjeblikket et kollaps i biodiversitet, fordi mennesker ganske enkelt fylder for meget. Vores optagethed af vækst gør, at vi superoptimerer – hver eneste kvadratmeter i vores byer.

Det grønne – en fælles ressource
Selvfølgelig skal vi have en effektiv infrastruktur, men kan man tænke anderledes, så fx parkering i byerne fylder mindre? I stedet for at ofre så meget opmærksomhed på individets infrastruktur, hvordan kan vi så få mere opmærksomhed på kollektiv infrastruktur, fælles arealer og byrum? Og selvfølgelig er det nødvendigt at boligudvikle, der hvor der er behov – i de større byer. Men kan man skabe nogle boligtyper, der gør, at vores aftryk ikke bliver så voldsomt? UN17 Village i København er et bud på at tænke anderledes. Byggeriet forholder sig til verdensmålene og det omgivende landskab. Der er behov for, at byerne viser mod og i deres planlægning understøtter den type af byggerier.

Træer forurener ikke
I dag er det grønne blevet en restmængde, når alle har taget deres lunser. I det perfekte scenarie ville de grønne arealer og landets grundlæggende landskab være førsteprioritet, og så skulle bygninger og infrastruktur underlægge sig den landskabelige struktur. Naturen skulle have mere plads til rådighed, så den biologiske mangfoldighed får lov at have sine egne præmisser.
Det kan godt være, at det lyder som et guldaldermaleri. Men hvis du planter et træ, så får du et positivt afkast i forhold til rigtigt mange bundlinjer: sundhed, dyreliv, vækst, fastholdelse af CO2, udligning af temperaturforskelle. Og der er ingen negative bivirkninger – træer forurener ikke.

En fremtid for alle
Der bliver på det politiske niveau talt om at beskytte og øge biodiversiteten og give plads til mere vild natur. Men det går så langsomt, at man kan blive i tvivl, om der er en bevægelse overhovedet. Der er så meget snak og usandsynligt lidt handling. Vi er nødt til at tage de nuværende udfordringer alvorligt for at give verden en fremtid, som mange flere kan have glæde af – og man kan jo starte med dem, som ikke har en stemme – dyr og planter – og så tænke os selv ind til sidst.
På nationalt niveau bør man sætte rammer, der sikrer, at vi får plads til fællesarealer. Og på lokalt – kommunalt – niveau, er det de lokale politikere, der har muligheden for at udlægge større arealer til friareal.
Vi skal alle sammen efterspørge kvalitet, men vi skal også være villige til at gå på kompromis. Der er ingen, der ønsker at lægge begrænsninger på sine vaner. Men vi er nødt til at tænke anderledes.

Giv plads til naturen
Vi kan falde i svime over, at nu har storken fået sine første unger, men for 50 år siden var storken en almindelig ynglefugl, der gik rundt på vores enge.
Vi kan godt få parkbetjene tilbage og lave lystanlæg, hvor vi kan betragte en iscenesat natur, men ønsker vi ikke netop at opleve det autentiske? Er det ikke det, vi rejser ud og bruger en masse ressourcer på at opleve i andre lande? Det er da langt mere interessant at iagttage, når naturens udfolder sig, som den vil – det kræver bare, at vi giver den plads.

 

Bypark blev vildere med borgernes hjælp

Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne i Herlev har været tæt med i omdannelsen. Resultatet er, at parken bliver brugt meget mere end før – og kommunen bruger langt færre ressourcer på drift.

Af journalist Emilie Koefoed

Naturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder.
Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning.
Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling, som har givet hende en masse erfaringer.
”Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke længere; nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os,” siger hun og tilføjer: ”Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes.”
Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

Kovending til vild natur
Elverparken på 5,5 hektar blev anlagt oven på en mose i 1950’erne som en traditionel bypark med kortklippet græs, stier og eksotiske træer. Det stigende grundvand og flere oversvømmelser i parken betød imidlertid, at kommunen fik stadig sværere ved at vedligeholde den klassiske, tætklippede park. Derfor besluttede man at ændre strategi og udnytte vandet som et naturelement.
I den nye park ledes regnvandet til vandbede frem for i kloakken; buske, træer og stauder får lov at gro mere vildt, og døde træstammer og grene får lov at ligge. Stier og løbe- og cykelruter er anlagt i et terræn, så de ikke bliver oversvømmet. Det øgede naturindhold betyder både lavere driftsudgifter, højere biodiversitet og en anderledes, vild naturoplevelse for borgerne.
Den slags kovending inden for park- og naturforvaltning kræver dog, at kommunen har borgerne med og får formidlet de nye strategier og værdier, fortæller Kirsten Høi. Andre steder har kommunen forsøgt at lade græsset vokse frit langs vejene i byen for at fremme biodiversiteten, men fordi borgerne ikke kendte baggrunden for beslutningen, opfattede de det som sløseri fra kommunen, som modtog adskillige klager over det lange græs på rabatterne.
”Det er vigtigt at forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi laver tingene om – f.eks. at få formidlet, at det er altså bevidst, at vi ikke slår græs,” forklarer Kirsten Høi.

Snak med folk
Med omdannelsen af Elverparken besluttede kommunen, at formidling skulle prioriteres højt gennem hele processen, og at alle borgere skulle have mulighed for at deltage aktivt i parkens udvikling. Der blev holdt offentlige møder, oprettet en hjemmeside og en Facebook-side og lavet plancheudstillinger og brochurer.
Det vigtigste er dog at være opsøgende, erfarede Kirsten Høi:
”Man skal være ude og snakke med folk og lave opslag på Facebook. Det er den slags der skal til, for at folk bliver engageret. Så det kræver lidt mere end bare en annonce i avisen,” siger hun.
Til gengæld kan det betale sig at være vedholdende. På den måde tager borgerne selv ejerskab.
”Der er kommet stor forståelse for – og interesse i at involvere sig i – udviklingen af grønne områder. Og det er lidt nyt. Der er mange, der tager opgaverne på sig i stedet for bare at ringe og brokke sig,” siger hun.

Gode idéer og fælles plantedag
Mange af borgernes idéer blev løbende integreret i projektet. Det var for eksempel et ønske fra borgere, at der skulle bygges en scene til events. Den bliver i dag brugt flittigt til f.eks. julemarked og koncerter. De ældre ønskede sig stier omkring søen, så man kunne gå rundt om den med rollator, og børnene ønskede sig en svævebane og en bålplads. Det blev alt sammen opfyldt i den nye park.
De unge prøvede Kirsten Høi at få fat i ved at starte et samarbejde, hvor skoleelever fra Herlev, gartnerelever og private anlægsgartnere mødtes og plantede sammen i Elverparken.
”Jeg ville gerne have mere fokus på det gartnerfaglige og skabe interesse for faget. Derigennem fik jeg idéen til at prøve at inddrage gartnerskolen og lave det fælles projekt. Det er faktisk noget af det, jeg er allermest stolt af. Alle bakkede op, og der var mange, der havde glæde af samarbejdet,” fortæller hun.
Anlægsgartnerfirmaer og gartnerelever var nemlig også interesserede i at finde hhv. lærlinge og lærerpladser. Og så lykkedes det at få flere unge til at vælge gartneruddannelsen. Tidligere var der ingen gartnerelever i Herlev; i dag er der syv.
Selvom den nye beplantning var sårbar i starten, har der ikke været noget hærværk i forbindelse med omdannelsen af parken. ”Det tror jeg også er, fordi der med til at lave den,” siger Kirsten Høi.

Learning by doing
Borgerinvolveringen forløb ikke gnidningsfrit hele vejen. Den største udfordring var at få alle med – både de forskellige aldersklasser, men også de mindre ressourcestærke borgere, fortæller Kirsten Høi: ”Hvis man kun tager sig af dem, der er flittige til at skrive lange velinformerede breve, så tilgodeser man kun dem i den nordlige del af kommunen. Mens de, som i virkeligheden har brug for de grønne områder, fordi de bor i lejligheder, de bliver glemt.”

Kirsten Høi føler dog ikke, at hun i udgangspunktet var rustet til opgaven. ”Som fagperson er jeg jo selv part i samarbejdet med borgerne med min klassiske faglighed. Og der er et spring til at håndtere processer og borgerinvolvering med mange aktører,” siger hun. Det har været ”learning by doing,” tilføjer hun, og det har været spændende at kombinere den faglige viden med en masse nye kompetencer og med input fra andre.
”Det lykkedes at gøre det til en god park for meget få ressourcer, og det var rigtigt dejligt at opleve, at der var fælles opbakning, og at folk tog den til sig som deres park,” slutter hun.

FAKTA
Elverparken er en bypark på 5,5, som ligger centralt i Herlev Kommune.

Den ældste flade del af Elverparken blev anlagt i 1950’erne som traditionel bypark.

Ansvaret for Elverparkens drift og vedligeholdelse er placeret i Vand og Naturteamet i Center for Teknik og Miljø i Herlev Kommune.

I 2015 og 2016 blev Elverparken renoveret med anlægsmidler fra Herlev Kommune, HOFOR og Nordea Fonden. Projektet har omdannet de forsumpede områder til naturlige vådområder, og kommunen har gjort borgerinvolvering til en central del af projektet. Kommunen vandt Nordic Green Space Award for sin brug af borgerinvolvering.

Gentænk byudviklingen – det kan betale sig!

Læs indlæg af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, formand for Park- og Naturforvalterne, fra ByplanNyt 1 2017 herunder:

Debat: Det står med brede bøge!

IMG_2905Naturområder, parker og grønne områder skaber værdi, beskæftigelse og unikke rekreative muligheder.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, formand for Park- og Naturforvalterne

Regeringen har været aktiv med en række udspil, der har betydning for park- og naturområdet. Centralt er oplægget ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, hvor debatten om byggeri i kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen har været i fokus. Der er bl.a. givet tilladelse til 15 turismeprojekter og udspillet rummer på en lang række områder et opgør med den måde vi i årtier har planlagt for det åbne land og naturen. Rækkevidden kan vi kun delvis vurdere.

Vi må sige, at det giver rigtig god mening, at der kan skabes plads til forskellige faciliteter i naturen, shelters, bålpladser osv. Disse kan være med til at gøre friluftslivet attraktivt – også for turister – uden at tivolisere. Mulighederne for en række småprojekter har nok været for begrænsede, og en til tider meget bureaukratisk administration har tæret hårdt på tålmodigheden rundt omkring i kommunerne.
Der er dog et stort spring fra shelters og andre naturfaciliteter og til luksus-sommerhuse og badehoteller i strandkanten, og hvad udspillet ellers rummer af tiltag.
Det ligner lidt, at en række småsager har provokeret det helt store opgør med den måde vi har balanceret hensyn til natur, landbrug og byggeri. Skyder vi gråspurve med kanoner ?

Som forening har vi noteret os, at man vil skabe vækst, udvikling og beskæftigelse. Vi tager afsæt i, at parker, grønne områder og natur som vi kender det i dag, netop i høj grad skaber værdi i alle tænkelige betydninger af ordet. ”Friluftsindustrien” er en milliard-forretning med masser af arbejdspladser. Tæt adgang til fri natur og uspolerede grønne områder efterspørges af borgere og virksomheder, der vil betale for det. Ligeledes er de rekreative muligheder helt centrale i vores sundhedsindsats, hvor vi kæmper med velfærdssamfundets følgevirkninger, stress, overvægt og andre livsstilssygdomme. Det handler om langt mere end æstetikken ved en ubrudt kystlinje og sammenhængende naturområder. Natur, parker og grønne områder rummer simpelthen værdier som vi skal værne om og de skal ikke tabes i jagten på andre.

Vi møder i dagligdagen i vores arbejde med parker og natur mange frivillige og engagerede borgere, der er med til at skabe rekreative muligheder og sociale fællesskaber med afsæt i det grønne. Det handler om alt fra kajakklubber til spejdere og fuglekiggere. Frivillige er med til at lægge nye dimensioner til den måde vi definerer demokratiet og vi er på vej til at ændre den rolle som det offentlige har. Mange fra disse kredse har udtalt bekymring for, at vandkantsprojekter og fjernelse af randzoner betyder privatisering af naturen og begrænser adgangen til det, der i dag er fælles værdier. Vi håber, at dette er en ubegrundet frygt, men det bør være et fokuspunkt.

Udspillet om vækst og udvikling rummer også et forslag om kortere høringsfrister ved forskellige former for planforslag. Grundlæggende må vi sige, at det er vigtigt at give de forskellige interessenter rimelig tid til at læse planforslag o.a., så vi kan få nogle kvalificerede svar. Det handler selvfølgelig om demokratiet, men også om, at de indspil vi får bliver bedre og kan være med til at kvalificere de endelige løsninger. Måske er der andre steder i et planlægningsforløb, hvor der kan spares tid end lige på høringsfristerne.

Vi håber, at debatten om, hvordan vi skal planlægge og balancere hensyn til natur og grønne områder med byggeri og landbrug stadig er åben, så der kan findes en løsning som hele Danmark kan støtte.

Grøn drift og vedligeholdelse: En ny grøn dagsorden

IMG_2905

Drift- og vedligeholdelse på det grønne område bør prioriteres højere, ellers taber vi rekreativ værdi. Vi skal som fagfolk være bedre til at formilde – og konkretisere – de muligheder og værdier som vores parker og naturområder rummer og dermed understøtte prioriteringen.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne

Byens oaser i form af parker, grønne områder og byrum har stor betydning for de grundlæggende levevilkår og for om det er attraktivt at bo i vore byer. I de grønne åndehuller kan vi udfolde os og mødes på tværs af sociale skel. Bl.a. derfor er det altafgørende, at oaserne sikres plads, når vi udbygger i byerne. Et nyt studie dokumenterer og bekræfter, at både borgere og virksomheder bogstaveligt talt sætter pris på den merværdi de grønne faciliteter skaber. Så det vi leverer i form af grønne åndehuller efterspørges.

Men parker, byrum og naturfaciliteter kræver drift og vedligeholdelse og ofte må vi konstatere, at de nødvendige midler ikke afsættes. Det betyder, at der opstår et stort vedligeholdelsesefterslæb og at vores gode anlæg forfalder. Det er det budskab vi hører, når grønne fagfolk er samlet og forskellige undersøgelser viser også, at det er et problem. Når vi taler om parker, byrum og grønne områder, så betyder forfald og nedslidning tab af rekreative muligheder og at de udendørs mødesteder mister deres funktion og attraktion. Typisk konstateres forfald og nedslidning, når det er for sent. Det er ærgerligt i en tid, hvor stort set alle aktører anpriser den betydning som de grønne faciliteter kan have for sundhed, bosætning, turisme og social sammenhængskraft i vores byer.
Og på lidt længere sigt bliver manglende drift og vedligeholdelse dyrt; det er den grundlæggende lære i facility management og derfor skal vi selvfølgelig vise rettidig omhu.

Mange nye anlæg
Vi kan ikke grundlæggende klage over den fokus, der er på betydningen af parker, byrum og naturtilbud. Mange kommuner har forstået, at disse faciliteter er vigtige og der skabes hele tiden nye og spændende anlæg. Pengestærke private fonde, Friluftsrådet m.fl. yder helt afgørende hjælp til at få mange projekter i gang. Vi ser også stadig flere gode eksempler på, at grønne regnvandsløsninger og rekreative muligheder og forbedringer samtænkes. Vigtigt er det naturligvis, at der sikres økonomi og ressourcer til drift og vedligehold af både eksisterende og nye grønne faciliteter.

En ny dagsorden
Som grønne fagfolk og ledere er det vigtigt, at vi ikke driver en defensiv dagsorden, når det handler om drift og vedligeholdelse. Derfor skal vi selvfølgelig være aktive og konkretisere og formidle de mange muligheder som parker, byrum og naturområder giver, men som forudsætter en nødvendig drift og vedligeholdelse.
Eet sted at sætte ind er at udvide dialog og samarbejde med andre kommunale forvaltninger. Børn- og ungeområdet og sundhedsområdet er helt oplagt steder at tage fat for en ny grøn dagsorden, hvor natur- og friluftsformidling og forebyggelse er omdrejningspunktet.
Skolereformen er fx stadig en oplagt lejlighed til at mødes med skoleforvaltningen og i fællesskab udvikle ideer til anvendelse af vores grønne faciliteter. Hvis dette ikke er lejligheden til at finde nye anvendelsesmuligheder for skolernes grønne friarealer og få skabt grøn natur- og friluftsformidling, hvornår er det så.