Ledelse af grønne medarbejdere, fra snot til flot

DEN GRØNNE STAFET

Af driftsleder Signe Knudsen Damm, Næstved Park & Vej, medlem af Park- og Naturforvalterne

Tak til Benedicte for overrækkelsen af stafetten, som jeg hermed vil give mit input til inspiration og eftertanke, for hvordan vi kan blive endnu bedre i vores verden med planlægning og drift af grønne områder.

Udfordring

I min egenskab af driftsleder og forhenværende projektleder/planlægger, har jeg stået på begge sider af diverse anlægs- og driftsopgaver, på godt og ondt.

Vel vidende at mange af vores projekter har lang vej fra skrivebord til virkelighed, afhængig af organisationens opbygning og dennes ressourcer.

Ofte har vi med komplekse opgaver at gøre, med mange små detaljer, som ind imellem ikke virker, selvom det bliver beskrevet minutiøst, henvisninger til PGO’en og ’Kvalitetsbeskrivelse for drift af Grønne Områder’ bliver ofte brugt. Disse arbejdsredskaber er absolut rigtige gode, at tage udgangspunkt i og til at skabe rammerne for opgaven.

Bring gartneren i spil – og kom sammen nemmere og bedre i mål

For at få succesen i hus, skal det sidste led i fødekæden være engageret mest muligt. Den største succes er at starte ud med en beskrivelse af målet, så gartnerne kender de rammer, hvor de selv kan tage beslutninger indenfor. Hermed bliver gruppen af medarbejdere inddraget helt fra ide-fasen. Og ja, det tager meget tid, og kan for nogen synes at være spild af tid. Men det er allerede her man kan få de små detaljer tænkt ind. Er der plads til at den store græsklipper kan komme igennem, det sumpede område, hvor maskinerne alligevel altid sidder fast i ydersæsonerne, teenagere der ofte smider deres tomme vodkaflasker, og mange andre udfordringer. Den viden er det kun gartneren i marken der har, og ved at lytte til disse udfordringer og få dem implementeret i projektet, er det færdige projekt næsten i mål.

Sådan får jeg det bedste frem i mine gartnere

Jeg oplever at langt de fleste gartnere, er et meget ydmygt folk, men også ualmindelige stolte af deres faglighed, uden at være højtråbende. Så man kan nemt komme til at tromle over denne medarbejdergruppe. Som leder lytter jeg meget til al det der IKKE bliver sagt, og udføre en høj grad af tillidsbaseret ledelse. Det er vigtigt at give slip og anerkende gartnernes egne metoder. Når gartneren får medindflydelse og mulighed for at forme noget, vil ejerskabet være der fra dag et. Arbejdet kommer fra hjertet.

Inddragelse af gartneren fra start betyder også ejerskab fra dag et, og efterfølgende er der ingen der skal komme og fortælle gartneren at det ikke fungerer – de vil give deres højre arm, for at det bliver en succes. Denne form for makroledelse, betyder at gartneren får stort ejerskab for opgaven. Der vil helt automatisk komme feedback fra gartneren, så snart der eksempelvis er planter der mistrives. Ikke kun at planterne er dårlige, men ofte også et forslag til hvad der kan få det til at fungere. Hvis man derimod blot trækker et projekt ned over øerne på medarbejderen, bliver det ALDRIG en succes – planterne kommer bare ikke til at gro.

Jeg synes derfor er det ekstremt interessant og udviklende at være leder for denne medarbejdergruppe.

Et eksempel på succes – gartnerne laver selv ændringer

Som opfølgning på stafetten fra Benedicte, har vi i Næstved kommune også arbejdet med mere biodiversitet. Samtidig med at vores naturmedarbejdere og planlæggere i forvaltningen har tænkt store tanker, har Park & Vej givet størstedelen af de grønne medarbejdere et kort kursus i hvad biodiversitet er. Udover en masse teori, bestod kurset også af hands-on undervisning på medarbejdernes egne områder i kommunen. Det har betydet at medarbejderne selv laver små ændringer på egne områder, som ikke gør driften mere besværlig, og tager samtidig et kæmpe ejerskab af projektet. Gartnerne øver sig i projektet, før det bliver rullet ud, og er derved et skridt foran, både i forhold til planlæggere og ikke mindst borgerne, som kan få en faglig forklaring på ændringerne.

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentar eller lyst til at drøfte mere ledelse med mig.

2167 6034

siekn@naestved.dk

 

Nu klager folk over at vi slår græsset

DEN GRØNNE STAFET

Af skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, Furesø Kommune, medlem af bestyrelsen, Park- og Naturforvalterne

Biodiversitet er et ord som i den grad er kommet på alles læber. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde som skov- og landskabsingeniør i en lille kommune som Furesø. Jeg har ikke før oplevet så massiv interesse for det arbejde vi grønne folk udfører. Det er både fra politikere, borgere, ledere og kollegaer.

Tak fordi jeg må være den første til at skyde den grønne stafet i gang hos Park- og naturforvalterne. Her får I et lille indblik i det, som fylder meget i mit arbejde for tiden. Det er nemlig ordet biodiversitet. Med ordet biodiversitet i hånden, kan jeg komme igennem med mange af mine idéer og projekter. For det har stor interesse for vores politikere og borgere. Jeg tror det er hjulpet godt på vej af medierne, og ikke mindst DR’s udseendelse om naturen i Hjørring Kommune og den efterfølgende konkurrence fra Miljøstyrelsen Danmarks Vildeste kommune.

Pludselig råber forkæmperne for biodiversitet langt højere end dem som vil have bekæmpet mælkebøtterne i de kommunale græsarealer. Det er jo skønt med det store engagement og opbakning til os der arbejder for naturen. Men fordi det er en ny bølge for mange, så er det jo på ingen måde nyt for os. Jeg oplever, at det bliver italesat som noget nyt, at vi tager biodiversiteten i betragtning når vi forvalter og drifter byens grønne rum, og det føles noget demotiverende, når man bliver belært af andre om at vi f.eks. bør slå græsset mere ekstensivt. Det har vi nemlig gjort i over 10 år i Furesø Kommune. Vores driftsafdeling har for længst gjort op med de kortklippede rabatter og græsarealer.

Vi kan hele tiden blive bedre

Vi forfiner hele tiden vores driftsmetoder for at fremme mest mulig biodiversitet på vores arealer inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed. I år er vi også gået et spadestik dybere, for at finde frem til de mest optimale slåningstidspunkter for at fremme artsdiversiteten.
Det betyder, at mange arealer kun bliver slået i maj. Her slår vi græsset helt ned, for bl.a. at bremse draphavren og dermed fremme mulighederne for urtevegetationen. Vi er i tæt dialog med biolog Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug. Hun er ekspert i slåning af græsrabatter til fordel for biodiversitet. Heldigvis er hun også borger i vores kommune, så vi deler fælles interesse med hende
Logistikken skal dog også gå op, og vi kan ikke nå at slå alle arealer på samme tid, så de arealer med mindre biologisk potentiale, slås først til oktober. Ja, og så er der de arealer med invasive arter såsom pastinakken. Hvornår skal vi lige slå dem, så de ikke spreder deres frø unødigt? Det er et helt andet kapitel.

Kommunikation skal der til

I år får vi mange klager for vores slåninger i maj. Folk tror vi har glemt at fortælle gartnerne på plæneklipperen at vi skal have biodiversitet. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi har virkelig dygtige gartnere, som tager aktiv del i hvordan vi drifter vores arealer. Vi har gjort en stor indsats i år for at fortælle, at vi jo netop slår græsset i maj for biodiversitetens skyld.
Alt hvad vi laver i naturens tjeneste formidler vi på vild.furesoe.dk. Det er mig der laver alt webarbejdet på den side, og da jeg ikke har ubegrænset af tid, så kommer indholdet på løbende, når jeg finder tid til det. Men hvorfor vi slår græsset i maj, har ligget øverst på siden i en del tid.
Sådan er det i en lille kommune, man skal kunne lidt af hvert, og pt. bruger jeg en stor del af min tid som kommunikationsmedarbejder end som naturforvalter… og ja så har vi det med at opfinder tingene undervejs. Det gør det hele meget fleksibelt, sjovt og udfordrende. Det har jeg et andet godt eksempel på. Jeg har netop skudt et projekt ”Vild have ambassadø”r i gang med nogle borgere. Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi er kommet godt fra start. Det kan I også læse mere om på vores vilde hjemmeside!

CHECK HJEMMESIDEN

vild.furesoe.dk

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte mig:

bip@furesoe.dk

tlf. 7216 5232

Benedicte Isabella Dyekjær