Nu klager folk over at vi slår græsset

Af skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, Furesø Kommune, medlem af bestyrelsen, Park- og Naturforvalterne

Biodiversitet er et ord som i den grad er kommet på alles læber. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde som skov- og landskabsingeniør i en lille kommune som Furesø. Jeg har ikke før oplevet så massiv interesse for det arbejde vi grønne folk udfører. Det er både fra politikere, borgere, ledere og kollegaer.

Tak fordi jeg må være den første til at skyde den grønne stafet i gang hos Park- og naturforvalterne. Her får I et lille indblik i det, som fylder meget i mit arbejde for tiden. Det er nemlig ordet biodiversitet. Med ordet biodiversitet i hånden, kan jeg komme igennem med mange af mine idéer og projekter. For det har stor interesse for vores politikere og borgere. Jeg tror det er hjulpet godt på vej af medierne, og ikke mindst DR’s udseendelse om naturen i Hjørring Kommune og den efterfølgende konkurrence fra Miljøstyrelsen Danmarks Vildeste kommune.

Pludselig råber forkæmperne for biodiversitet langt højere end dem som vil have bekæmpet mælkebøtterne i de kommunale græsarealer. Det er jo skønt med det store engagement og opbakning til os der arbejder for naturen. Men fordi det er en ny bølge for mange, så er det jo på ingen måde nyt for os. Jeg oplever, at det bliver italesat som noget nyt, at vi tager biodiversiteten i betragtning når vi forvalter og drifter byens grønne rum, og det føles noget demotiverende, når man bliver belært af andre om at vi f.eks. bør slå græsset mere ekstensivt. Det har vi nemlig gjort i over 10 år i Furesø Kommune. Vores driftsafdeling har for længst gjort op med de kortklippede rabatter og græsarealer.

Vi kan hele tiden blive bedre


Vi forfiner hele tiden vores driftsmetoder for at fremme mest mulig biodiversitet på vores arealer inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed. I år er vi også gået et spadestik dybere, for at finde frem til de mest optimale slåningstidspunkter for at fremme artsdiversiteten.
Det betyder, at mange arealer kun bliver slået i maj. Her slår vi græsset helt ned, for bl.a. at bremse draphavren og dermed fremme mulighederne for urtevegetationen. Vi er i tæt dialog med biolog Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug. Hun er ekspert i slåning af græsrabatter til fordel for biodiversitet. Heldigvis er hun også borger i vores kommune, så vi deler fælles interesse med hende
Logistikken skal dog også gå op, og vi kan ikke nå at slå alle arealer på samme tid, så de arealer med mindre biologisk potentiale, slås først til oktober. Ja, og så er der de arealer med invasive arter såsom pastinakken. Hvornår skal vi lige slå dem, så de ikke spreder deres frø unødigt? Det er et helt andet kapitel.

Kommunikation skal der til


I år får vi mange klager for vores slåninger i maj. Folk tror vi har glemt at fortælle gartnerne på plæneklipperen at vi skal have biodiversitet. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi har virkelig dygtige gartnere, som tager aktiv del i hvordan vi drifter vores arealer. Vi har gjort en stor indsats i år for at fortælle, at vi jo netop slår græsset i maj for biodiversitetens skyld.
Alt hvad vi laver i naturens tjeneste formidler vi på vild.furesoe.dk. Det er mig der laver alt webarbejdet på den side, og da jeg ikke har ubegrænset af tid, så kommer indholdet på løbende, når jeg finder tid til det. Men hvorfor vi slår græsset i maj, har ligget øverst på siden i en del tid.
Sådan er det i en lille kommune, man skal kunne lidt af hvert, og pt. bruger jeg en stor del af min tid som kommunikationsmedarbejder end som naturforvalter… og ja så har vi det med at opfinder tingene undervejs. Det gør det hele meget fleksibelt, sjovt og udfordrende. Det har jeg et andet godt eksempel på. Jeg har netop skudt et projekt ”Vild have ambassadø”r i gang med nogle borgere. Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi er kommet godt fra start. Det kan I også læse mere om på vores vilde hjemmeside!

CHECK HJEMMESIDEN

vild.furesoe.dk

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte mig:

bip@furesoe.dk

tlf. 7216 5232

Benedicte Isabella Dyekjær

Danske Parkdage 2021 – program og tilmelding

Program og tilmelding til Danske Parkdage er i luften. Læs mere om det hele her:

PROGRAM OG TILMELDING DANSKE PARKDAGE 2021 LÆS MERE

 

Indstil til Dansk Landskabspris senest 13. august

I år uddeles Dansk Landskabspris for 10. gang, og der er åbent for indstillinger til prisen frem til 13. august. Vinderen af Dansk Landskabspris kåres ved et prisarrangement i november måned og honoreres med 50.000 kroner.

For at fejre og anerkende landskabsarkitekturens betydning uddeler Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter i år for 10. gang Dansk Landskabspris. Frem til d. 13. august er der mulighed for at indstille landskabsprojekter, der skaber samfundsmæssig merværdi.
Der kan indstilles projekter, der med en helhedsorienteret tilgang fremmer bæredygtighed og samtidig skaber robuste og æstetiske løsninger. Det kan eksempelvis være projekter, der tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål, dokumenterer bæredygtighed, anvender cirkulære principper, der minimerer CO2-udslippet, eller viser nye tilgange til driftsspørgsmål eller lignede.

Dansk Landskabspris fejrer landskabsarkitekturens samfundsmæssige værdiskabelse


Juryen består af én repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige jurymedlemmer og opfordrer alle til at indstille de fremmeste eksempler på nyere dansk landskabsarkitektur, planlægningsprojekter eller byrumsstrategier.

Steen Himmer, landskabsarkitekt MPN, repræsentant for Park- og Naturforvalterne og næstformand for foreningens bestyrelse, er juryens talsperson og ser frem til modtage landskabsprojekter, der viser styrken og bredden i dansk landskabsarkitektur.
”Landskabsarkitekturen er en integreret del af den grønne omstilling, ligesom Corona-nedlukningen tydeligt har synliggjort behovet for grønne, rekreative områder. Derudover bidrager landskabsarkitekterne med konkrete løsninger på en række af de store samfundsmæssige udfordringer med projekter, der resulterer i sociale mødesteder, imødekommer manglen på levesteder for insekter eller skaber merværdi ved at kombinere tekniske løsninger med rekreative rum. I disse år vokser landskabsarkitekturens betydning, og i juryen håber vi, at folk griber muligheden for at indstille de mange gode landskabsprojekter, der er realiseret over hele landet, til Dansk Landskabspris, fortæller Steen Himmer.

Sådan indstiller du projekter til Dansk Landskab pris 2021


Alle, der ønsker at fremhæve et landskabsarkitektonisk projekt, kan indstille forslag. Indstillingen indsendes pr. mail til Danske Landskabsarkitekters sekretariat v/daglig leder Lillan Thomsen på landskabsprisen@landskabsarkitekter.dk.
Indstillingen må maksimalt fylde en A4-side i form af et referenceblad, der indeholder navn, titel, årstal, rådgiver, bygherre, samarbejdspartnere og areal samt eventuel økonomi. Det indstillede projekt skal dokumenteres med tre fotos og en plantegning, der kan være en del af referencebladet eller vedlægges som bilag. Indstillingsfrist er den 13. august 2021.
Ud fra de indstillede projekter nominerer juryen et antal finalister, der alle præsenteres ved et prisuddelingsarrangement, der løber af stablen d. 18. november 2021 i bygningen Valencia på Vesterbrogade 32 i København. Vinderprojektet bliver belønnet med 50.000 kroner.

FAKTA
Dansk Landskabspris 2021


Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. I år er det 10. gang, at Dansk Landskabspris bliver uddelt og formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen. 

Tidligere vindere af Dansk Landskabspris er ’Christiansborg områdesikring’ (2019), ’Forpladsen til Kulturhuset Nordvest’ (2017), ’Novo Nordisk Naturpark’ (2015), ’Tagparadiset’ (2014),’Haveselskabets Have’ (2013), ’Hjerting Strandpark’ (2012), Billedhuggerhaven (2011), ’Måløvaksen’ (2010) og ’Over sø og land Taarup Davinde’ (2009).
Prisjuryen for Dansk Landskabspris 2021
Indstillingerne vil blive vurderet af prisjuryen for Dansk Landskabspris 2021, der består af én repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen er:

Anne Stausholm, landskabsarkitekt MDL, Anne Stausholm Landskabsarkitekter, repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder. Anne Stausholm er uddannet fra KVL i 1992 og har været erhvervsaktiv siden på forskellige tegnestuer og i en del år som konsulent. Anne har i 14 år drevet tegnestue, som eneindehaver og ansvarlig daglig leder. Tegnestuen sætter fagligheden og kvalitet i højsædet og bevæger sig omkring hele fagets mange aspekter i både store og små projekter.

Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt MDL, MAA, NATOUR / Repræsentant for Danske Landskabsarkitekter. Eva Sara Kehlet Rasmussen er uddannet fra KADK, landskabsarkitekt MAA MDL og indehaver af tegnestuen NATOUR, som arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og natur med særligt fokus på klimatilpasning. Eva er markedsleder for kyster hos WSP, og i 2017 modtager af arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Udpeget som fagdommer af Danske Landskabsarkitekter, censor for KU Skovskolen og ekstern censor ved KADK og Arkitektskolen Aarhus.

Steen Himmer, Landskabsarkitekt MPN, Gladsaxe Kommune / Repræsentant for Park- og Naturforvalterne
Steen er landskabsarkitekt i Byafdelingen i Gladsaxe Kommune. Han er uddannet fra Landbohøjskolen i 2010 og har også en baggrund som planteskolegartner. Steen har primært arbejdet i den kommunale sektor, hvor fokus er på at gennemføre nye landskabsarkitektoniske projekter samt forvaltning og udvikling af eksisterende anlæg. Steen har en stærk interesse for havekunst, beplantninger, byplanlægning og borgernes anvendelse af grønne områder generelt. Han sidder i en række faglige tillidshverv og bestyrelser og har været medlem af juryen siden 2013.
Derudover består juryen for Dansk Landskabspris 2021 af to uvildige repræsentanter, der endnu ikke er udpegede.

 

 

Parkdage 2021: Faglig tur til Pipstorn Skov

Danske Parkdage 2021 byder på spændende faglige ture. Én af turene er med parkforvalter Majken Asserbo, friluftsmedarbejder Alice Bjerge Rasmussen og fysioterapeaut Lisa Brandt Jørgensen til Pipstorn Skov, hvor du får indblik i et par af kommunens tilbud med naturterapi for udsatte grupper.

På turene skal vi bl.a. høre om kurserne NaturLitt og Vildmænd, som er to nye satsninger i Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedsindsats. Kurserne henvender sig henholdsvis til kvinder og mænd, der har brug for hjælp til at komme tilbage til hverdagen efter en livskrise, med udgangspunkt i naturens helbredende effekter.

Kommunen har indgået aftale med ejerne af Pipstorn Skov som er privatejet om rekreativ brug og anvendelse af skoven. Skoven er beget velbesøgt af både foreninger og selvorganiserede aktiviteter, hundeluftere og skoleklasser. Vi skal høre ejeren Ditlev Berner, fra Holstenshus, fortælle om samarbejdet med kommunen, og det at åbne sin skov op på lignende vilkår som var skoven offentlig ejet.

Pipstor skov er en meget flot og varieret skov hvor der også findes Fyns tætteste koncentration af fortidsminder, helt tilbage fra 4000 f.Kr. Så tag med på en herlig skovtur og mærk historiens vingesus, hør om det særlige samarbejde med den private lodsejer og mærk på egen krop hvad naturen gør ved vores velbefindende. Læs mere om Danske Parkdage her

Indsend projekter til European Green Cities Award 2021

13 EU-lande skal i de kommende måneder konkurrere om at præsentere det mest ambitiøse, inspirerende og innovative grønne infrastrukturprojekt. Det sker i forbindelse med den internationale konkurrence `European Green Cities Award´, der en del af Green Cities kampagnen.

Frem til 25. juni indkalder den danske del kampagnen relevante projekter i målet om at udvælge det projekt, der skal repræsentere Danmark til den internationale konkurrence.

Hvilke projekter kan deltage?

Konkurrencen efterspørger projekter, der udnytter merværdien af grønne infrastrukturer – og understøtter et eller flere af de fem temaer i Green Cities kampagnen, som er: social sammenhængskraft, trivsel, klima, biodiversitet og økonomi. Projekterne kan favne alt fra en spændende, grøn skolegård, en ny park med sports- og legefaciliteter til et grønt renoveret industriområde.

Ud fra de indsendte projekter vælger den danske jury det projekt, som skal repræsentere Danmark i den internationale konkurrence.
I juryen er: Jon Pape, formand Park- og Naturforvalterne, Søren Sømod, formand Danske Anlægsgartnere, Peter L. Jensen, indehaver, Johansens Planteskole og for Danske Landskabsarkitekter deltager Helle Hangaard, leder Arkitema Urban.

De 13 EU-lande der deltager i konkurrencen er: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Sverige, Tyskland og Ungarn.

Det er gratis at deltage i `European Green Cities Award´, der blev gennemført første gang i 2020, hvor Belgien vandt.

FORUDSÆTNINGER FOR AT DELTAGE
  • Projektet skal understøtte et eller flere af de fem temaer: social sammenhængskraft, trivsel,
    klima, biodiversitet og økonomi.
  • Beplantning skal være en vigtig del af projektet
  • Projektet skal være fuldt realiseret og taget i brug efter 1. januar 2016.
  • Det er den organisation, som finansierede projektet, der indsender det til konkurrencen.

GRØN NORM oversættes og lanceres i 13 lande

Den dansk udarbejdede “Oplæg til GRØN NORM 2.0” oversættes nu til engelsk og lanceres i samtlige 13 lande, som er en del af Green Cities-samarbejdet.

“Det er en stor cadeau til den danske indsats, at ENA (European Nurserystock Association)
besluttede at finansiere en translation af den danske norm i målet om, at den kan blive et redskab for alle 13 lande i det kommende projekt”

Henning Roed, formand Danske Planteskoler og projektejer.

Succes med biodiversitetsstrategi i Aalborg

Skal en biodiversitetsstrategi ud at leve, må der skabes stærke alliancer mellem forvaltningen, borgerne, politikerne og det private erhverv. Sådan har Aalborg Kommune fået succes med sin strategi, fortæller stadsgartner Kirsten Lund Andersen.

Borgerne i Aalborg Kommune er for længst holdt op med at klage over de kvasbunker og det døde ved, som kommunens medarbejdere lader ligge i parkerne efter pleje af områderne.
“Der er en bevidsthed om, at vi skal gøre noget godt for naturen, og at kloden beder om hjælp. Det har borgerne tunet ind på,” siger Kirsten Lund Andersen.

Strategien for biodiversitet er også blevet en succes i Aalborg Kommune, fordi politikerne fra starten har bakket op om ideerne ved at øge budgetterne til opgaverne. Det har igen betydet, at strategien er blevet allemandseje, ikke kun blandt politikerne, men også i forvaltningen, og at strategien tages alvorligt.

Best practice: Regnvandshåndtering på Frederiksberg

Bülowsvej på Frederiksberg har fået et løft både klimamæssigt og i forhold til biodiversiteten. Tidligere ledte vejen vandet videre og skabte kritiske situationer med regnvand andre steder i kommunen. Nu er bygaden en forsinkelsesvej for regnvandet med regnvandsbede og et stærkt grønt udtryk. Regnvandsbedene skal sikre, at vandet ikke siver ned i jorden, inden det rammer kloakken.

“Regnvandet måtte ikke nedsive. Derfor skulle der være en membran. Skærver giver et stort volumen til regnvandet. Samtidig giver det gode forhold for de mange træer, der er plantet i regnbedet”

Niels Lützen, totalrådgiver, Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS

Projektet har samtidig sikret en større biodiversitet gennem varieret og naturpræget beplantning. Der er plantet træer, buske, stauder og græsser. Som et gennemgående træk er der for eksempel plantet en række lindetræer.

Billeder af projektet kan ses på Green Cities’ hjemmeside.

Flere fagprofessionelle prioriterer grønne byer

“Større opmærksomhed og øget initiativ til at tænke flere grønne kvadratmeter ind i byplanlægningen.” Det er en af de konklusioner, der kan hentes i en måling om bynatur, som er gennemført i regi af Green Cities for a Sustainable Europe.

Cirka 1.100 fagprofessionelle fra syv EU lande, har besvaret spørgeskemaet, der blev sendt ud primo 2018, da Green Cities projektet blev igangsat – og igen små tre år senere op til projektets afslutning ved udgangen af 2020.

I målingen, der er gennemført på initiativ af den europæiske organisation af planteskoler ENA (The European Nurserystock Association), er der spurgt ind til, hvordan de fagprofessionelle vurderer betydningen af og fordelene ved mere grønne byer.
I Danmark er spørgeskemaet sendt til medlemmer og medarbejdere i de fem grønne brancheorganisationer bag Green Cities Projektet, som er Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere, Have- og Naturforvalterne, Danske Landskabsarkitekter og Landskabsrådet.

Stigning på alle parametre

Selv om opmærksomheden mod betydningen af grønne byer var høj allerede ved den første måling – er den steget yderligere i den periode, hvor Green Cities projektet har kørt. Og faktisk ses en stigning på alle parametre i målingen. Særlig interessant er det, at flere af de fagprofessionelle svarer, at de kan yde et stort bidrag til grønnere byer, selv om flertallet dog fortsat mener, at det er de kommunale forvaltninger/ beslutningstagere, der er de primære ansvarlige for begrønningen af deres by. Men de fagprofessionelle er parate til selv at tage mere ansvar herfor – og der er en lille tendens til, at de i højere grad indarbejder grønne områder i deres projekter.

De fleste af de fagprofessionelle giver udtryk for, at de er blevet inspireret af Green Cities, og at de er begyndt at engagere sig mere i samtaler med kolleger om betydningen af grønnere byer – ligesom de anbefaler deres kunder at have et højere fokus på det grønne.

Der er også en signifikant stigning i antallet der mener, at grønne byer bidrager til økonomisk vækst.

Fakta:

Det tre årige projekt ”Green Cities for a Sustainable Europe”, hvori syv EU lande deltog, udløb ved udgangen af 2020.
Der er fra januar 2021 igangsat et nyt tre årigt projekt ”More Green Cities for Europe” – som er en forlængelse af det forrige. I det nye projekt deltager 13 EU lande. Også her gennemføres – ved start og slut af projektperioden – en måling af de fagprofessionelles vurdering af de positive effekter ved grønnere byer.

/indhold er udarbejdet af Green Cities

Build for Biodiversity: Ny konference til juni

Kom til 2-dages konference med fokus på urban biodiversitet d. 3. og 4. juni 2021 i København.

Park- og Naturforvalterne er videnspartner på ny konference om biodiversitet i arkitektur og byggeri. Medlemmer af Park- og Naturforvalterne kan derfor få rabat ved tilmelding til konferencen, som afholdes d. 3. og 4. juni 2021. Rabatkoden fremsendes i april måneds nyhedsbrev til medlemmer.

Hvad får du ud af at deltage på Build for Biodiversity?
  • Du bliver klogere på, hvad biodiversitet er for en størrelse, og hvordan du kan arbejde med biodiversitet i dit daglige arbejde
  • Du får inspiration til forskellige og anderledes tilgange til arbejdet med biodiversitet
  • Du får viden om, hvorfor biodiversiteten er vigtig for mennesker og vores sociale liv
  • Du lærer, hvordan du kan dokumentere og måle biodiversiteten og effekten af arbejdet
  • Du bliver inspireret af cases og erfaringer fra branchen
  • Du får viden om, hvordan du kan arbejde æstetisk med biodiversiteten i tankerne
  • Du bliver klogere på biodiversitetens indvirkning på vores sundhed og klima
  • Du får viden om, hvordan du kan integrere biodiversitet og naturbaserede løsninger i klimatilpasningsprojekter
  • Du kan netværke med resten af branchen og være med i diskussioner omkring biodiversitet
Keynotes på Build for Biodiversity: