Tilmeldte til Danske Parkdage

Hvem kan jeg møde på Danske Parkdage ? Nu kan du finde listen med tilmeldte til konferencen på dette link.

Se deltagerliste til Danske Parkdage

Danske Parkdage: Mere info om temamøder

På temamøderne på Danske Parkdage 2018 kan du blandt andre møde Lene Madsen, Joan Raun Nielsen, Mads Birgens, Flemming Overgaard, Nabil Ben Chaabane, Stig Ammitzbøll Jørgensen, Kristel Hansen,  Sofie Willems, Philip Arnhild  og Claus Dahl.  Læs mere om tematurene og se de detaljerede beskrivelser af turene her

Staudegruppens aktiviteter i august

Staudegruppen vender stærkt tilbage i august med hele tre arrangementer i henholdsvis Silkeborg, Odense og  på Lolland.

Se alle staudegruppens arrangementer i 2018 i kalenderen.

22. 8. 2018 kl. 17 – 19: Stauder i Silkeborg ved Elsa Esther Eskesen
I Silkeborg arbejder man mere og mere med stauder i det offentlige rum. Vi tager udgangspunkt i bedet ved havnen, hvor Hjejlen lægger til. Det er anlagt i 2016 og så virkelig flot ud, men i 2017 så det lidt spagt ud. Måske fordi det hæmmes af konkurrence fra træer? Det nye torv er i foråret 2017 plantet til med stauder. Det bliver spændende at følge. Flere bede i bybilledet er planlagt, og hvis vi er heldige, er de anlagt når vi kigger forbi. Vi er vært ved en sandwich og vand til afslutning.

Tilmelding på dette link

Eller på mail til: hansove@jollybear.dk

 

24. 8. 2018 Stauder mv i Odense. Odense: den mest grønne by!

AFLYST – FOR FÅ TILMELDTE
Bo Hune og Tonny Normann Hansen fra Odense kommune og Lærke Kit Sangill er kommet frem til følgende program fra kl. 12:30 til 16:00.

Vi mødes på Hørdumsgade og ser på klimaløsninger og bedene på gaden. Transport til Løveparken hvor vi hører om historien og projektet ved Maria Sangill. Transport til Eventyrhaven og Bo Hune fortæller om renovationen af pergolaen og rundasen. Transport til staudebed ved Assistens Kirkegården ved Tonny Normann Hansen. Transport til Langelinie. Lærke Kit Sangill, og Maria Sangill fortæller.

Vi bliver transporteret rundt i bus.

Pris 500 kr.

Læs mere om programmet i kalenderen.

 

29. 8. 2018 kl. 17 – 19 Plantebede med stauder i åbne rum i Nakskov.
Med udgangspunkt i Havnegade i Nakskov er der i 2016 etableret bede med staude/prydgræsser samt træer. Der er i alt 43 plantehuller med i alt 7594 stauder og græsser fordelt på 37 forskellige arter. Træerne er Sorbus latifolia ’Atro’. I staudebeplant- ningen er der lagt vægt på stor artsdiversitet og planterne er udvalgt efter bladformer, struktur og farver med henblik på at præsentere sig hele året. Plantemønstret er naturligt for at opnå frodighed og robusthed; går en plante ud skal den helst lade sig erstatte af naboplantens vækst. Der er i 2018 etableret yderligere 4 bede.

Tilmelding på dette link

 

Studegruppens besøg i Geelshaven og Virumparken

Ved Ida Vestergaard, Niels Lützen og Ulrik Reeh.

Beretning fra Hans Ove Pedersen

På en sommerdag i maj besøgte vi de 2 parkanlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune for at se på anvendelse af stauder sammen med klippede takspuder, Azalier og lette blomstrende buske samt et LAR-anlæg tilplantet og udformet til overskudsvand med udlagte vegetationsmåtter.

 

Geelsparken
Geelsparken er anlagt i 1942 under daværende stadsingeniør Rastrup og var oprindeligt tilplantet med buskroser som vist på den oprindelige plan. To plantninger blev anlagt langs de dengang nybyggede karrébebyggelser. I forbindelse med en milliondonation til ”blomster i byen” omkring årtusindskiftet skabte Ida Vestergaard på baggrund af den gamle tegning med roser en udskiftning til en flammende sammensætning af sorter i rød, orange, hvid, men med duftende Rhododendron luteum som dominerende plante. Ida nævnte, at vi på grund af heden kom 14 dage for sent, men der var mængder af blomster at se. De blev på en gang adskilt og samlet af klippet taks som pur, som gartnerne havde valgt at klippe som paddehatte svarende til Azaleaplanterne. Som overstandere var plantet Bærmispel og Ildløn. Staudeindslaget skulle være i form af Hosta ’Royal Standard’ hvidblomstret og duftende, men den var kun delvis synlig eller klippet ned.

Bygherre: Park og Vej, LTK

Se billeder fra dagen nederst i artiklen

 

Virumparken
Virumparken er anlagt 1943 og tegnet af kommunegartner Gram fra Frederiksberg med snoede gange og med en børneinstitution mod syd.

Omkring et tidligere vandhul i Virumparken er anlagt et afvandingsanlæg fra parcelhusområdet mod vest med en nyplantning mod vest og et fordybet langstrakt vandhul som trods varmen var vandfyldt. Landskabsarkitekt Niels Lützen havde udformet anlægget og givet det koter, så vandet kan ledes det rigtige sted hen og omkring den langstrakte sø er lagt vegetationmåtter fra Vegtech. Ulrik Reeh kunne redegøre for de ca 20 arter der oprindeligt var i måtterne og udseendet blev drøftet. Vandet var klart og begroet med vandplanter og en spredt bestand af dunhammer i søen. Måtterne viste sig fra sin bedste side med Gul Iris og Trævlekrone og en fin bestand af Ranunkler. Vandranunkler i vandet. Et græsdække i bunden der ikke var forskriftsmæssigt fjernet har formentlig dækket mange flere smukke vilde urter. Et smukt skue i sarte farver og børnene vidste at værdsætte det hele. Se billederene fra det smukke skue.

Bygherre: Lyngby Taarbæk Forsyning under kraftig indvirkning af Ida Vestergaard.

 

IMG_6069          IMG_6074

geelshaven          IMG_6079

Følg parkdage på Instagram

Du kan selvfølgelig følge Danske Parkdage på Instagram: danskeparkdage2018

13. juni – Tåsinge Plads – klimasikring

MØDESTED: Kl. 17.00 Krydset/trekanten Tåsingegade/Ourøgade

Københavns klimasikring på Tåsinge Plads på Østerbro. Der er lavet et flot anlæg, der både er rekreativt og med flotte planter bl. a. kattehale, hjortetrøst, løvefod men også nogle vilde planter. Marianne Rimer | GHB Landskabsarkitekter kan fortælle om beplantningsplanen og om idéen bag plantevalget (LAR projekt). Kim Auerbach fra Malmos vil fortælle om hvordan de drifter anlægget.

MØDESTED: Kl. 17.00 Krydset/trekanten Tåsingegade/Ourøgade

Gratis at deltage, men tilmeld dig her.

Tag med staudegruppen til Virum

Geelshavens varierede beplantning og Virum Parkens LAR

Geelshavens varierede beplantning og Virum Parkens LAR Landskabsarkitekt Ida Vestergaard Pedersen viser udbudet af planter i Geelshaven, Frederiksdalsvej i 2830 Virum. De farvestrålende Rhododendron azalia med underplantning af stauder.

Virumparkens vandhul er retableret med stengærder og faskiner og beplantet af landskabsarkitekt Niels Lützen. Om søen er udlagt engmåtter fra VechTech og Ulrik Reeh vil fortælle om den righoldige flora i måtteform. LTKForsyning er bygherre.

Tilmelding via wufoo på dette link

Tidspunkt: 30. maj 2018, kl. 17 – 19
Mødested: Frederiksdalsvej 14-36, Geelshaven, 2830 Virum
Kontakt: Hans Ove: 41292793

Staudegruppens program for aktiviteter er blevet opdateret og her findes her.

På udflugt til Billedhuggerhaven med Jane Schul

Beretning af Hans Ove Pedersen

Park og Naturforvalterne og JA besøgte på den hedeste forårsdag i maj, det friareal der er tilegnet kunstakademiets afdeling for billedhuggerkunst. Den er også et oplagssted for huggeblokke og fragmenter fra mange bygninger i Kongens København. Det er næsten umuligt at tænke sig, at der nær Kongens Nytorv er en indre gård så fredfyldt. Vi blev lukket ind fra Heibergsgade og mødt af en kæmpemæssig småbladet ask der spredte sit flimmer af lyst over forsamlingen, da Jane begyndte at fortælle om hendes indsats for haven.

    

Den består endnu af en del af det kaos og forgroethed der herskede efter mange år uden en gartnerisk indsats. Der er masser af skvalderkål og andre fortrædeligheder, men så er der i rodet indplantet en lang række stauder og buske og enkelte nye træer. Alt sammen med nænsom hånd og uden at forandre for meget. Et huggeskur med fine spander og ovenlys gav de studerende et ly for regnen, når der skal arbejdes (hugges).

Der blev ikke udleveret en plan over området, for det er ikke arkitekttegnet; kun tilført planter af gartnere. Planterne blev købt ind og så gik man i gang. Nogen planter havde klaret sig og nogen var gået til, men så skulle de nok ikke være der.

En ægte gartneropgave under tilsyn af en planteekspert. Således slog vi den dag et slag for stauder i det offentlig rum.

Giv os alle adgang til byens gårde

Formand Kirsten Lund Andersen har begået et spændende debatindlæg på Politikens netmedie www.politikenbyrum.dk

“Hvor kunne det være skønt at tage en afstikker på tværs af byens rum og skel og nyde at gå på opdagelse i forskellige gårdmiljøer, skriver Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg. Men de er gemt bag lås og slå.”…lyder introen. Læs hele indlægget på www.politikenbyrum.dk

Staudegruppens aktiviteter i 2018

Nu er staudegruppen klar med programmet for aktiviteter i 2018. Første planlagte aktivitet bliver en rundvisning af Jane Schul i Billedhuggerskolens have.

Jane Schul vil vise rundt i den lukkede gårdhave til Billedhuggerskolen på Charlottenborg, belønnet med Landskabsprisen i 2011. Haven er senest blevet renoveret i 2016 i forbindelse med bygningsistandsættelser.

Vi giver sandwich og drikke til afslutning.

Sted: Kgs. Nytorv, men vi mødes ved indgangen til gården i Heibergsgade, lige over for Herluf Trolles Gade.
Dato: 14. maj 2018
Tidspunkt: 17 – 19
Tilmelding: hansove@jollybear.dk

Se hele staudegruppens program for aktiviteter i 2018