Indtryk fra Rethink – Danske Parkdage

Af Tilde Tvedt, tt formidling

Indbygget motivation til bevægelse
Det grønne kan være med til at give borgerne et sundere liv. Men hvordan skaber vi de rigtige rammer og motiverer folk til at bruge mulighederne? Det var et af temaerne på Danske Parkdage i Aarhus, hvor coach Jacob Søndergaard lagde ud. Han har bl.a. trænet de fem håndværkere i ”Rigtige mænd” på DR TV og pegede på det impulsive og fællesskabet som god motivation.

Hurtigt satte Jacob Søndergaard deltagerne i gang med at følge hinandens bevægelser to og to og konstaterede, at vi så brugte vores energi på at finde løsninger og ikke tænkte på så meget andet imens. I byrummet kunne det f.eks. understøttes af indbyggede forhindringer, der spontant inspirerer til aktivitet. Måske skal der også være instruktører til at sætte folk i gang på bevægelsespladserne. Det er kun de mest ’seje’, der tør vise sig frem ved at gå i gang helt selv. Man kunne også inspirere folk til mikroeventyr i hverdagen. Hvorfor ikke sove i telt med vennerne onsdag aften og stå op og cykle på arbejde kl. 9.

I paneldebatten henviste professor Jens Troelsen fra Syddansk Universitet til forskning, der viser, at vi er mere fysisk aktive i den tætte by. Her er kortere til alt, og vi er mere tilbøjelige til at gå eller cykle. Det er man opmærksom på i Aarhus, hvor man ikke ønsker at udvide byens areal yderligere. Det fortalte rådmand Kristian Würtz (A), der selv ankom på cykel direkte fra rådhuset. Han filosoferede også over, om man kunne gå til valg på flere klatretræer. Der er budgetforhandlinger lige nu og muligheder for at gøre det bedre at være barn i byen.

Arkitekt Rene Kural fra Kunstakademiets Arkitektskole spurgte, om planlæggerne mon husker at ringe til nogen med bevægelsesviden? Boldbaner er ikke nødvendigvis det rigtige, og friarealernes skala er tit alt for stor. Kunsten er at skabe en aktiv by, uden at folk lægger mærke til det. Københavns cykelbroer har f.eks. fået folk til at cykle mere.

Nyt begrønningsværktøj måler også kvalitet

Københavns Kommune har taget et nyt begrønningsværktøj i brug, som dokumenterer både mængde og kvalitet af det grønne. Projektleder Rikke Hedegaard Christensen præsenterede den nye metode på Danske Parkdage. Begrønningsværktøjet skal bruges i realiseringen af kommunens strategi for bynatur, der omfatter alle grønne områder og elementer. Målet er mere areal og øget kvalitet. Strategien skal omsættes til praksis i anlægsprojekter og lokalplaner. Ideen er at indarbejde det grønne i kommunens kerneopgaver, da der ikke er ekstra penge til indsatsen.

Kommunen har udviklet det nye værktøj sammen med NIRAS. Det bygger på erfaringer fra bl.a. Gøteborg, Oslo og Berlin, men adskiller sig ved også at se på kvaliteten. Metoden består af et simpelt regneark, hvor man indtaster en række oplysninger. Systemet beregner så en begrønningsfaktor, der sammenholder arealet med kvaliteten af det grønne. Beregningen tager både højde for klimatilpasning, biodiversitet, rekreation og egenart. Målet er at skabe en fælles forståelsesramme for bynaturen, der gør det mere klart, hvad man taler om. Og så giver det nye værktøj mulighed for at dokumentere, om et projekt har gjort den ønskede forskel.

Foreløbig er strategien for bynatur testet i otte anlægsprojekter, og implementeringen skal nu i gang for alvor. Men det er en stor skude at vende, konstaterede Rikke Hedegaard Christensen. Hun håber dog, at den lange dialog med både venner og fjender undervejs i processen har gødet jorden.

Fokus på det grønne i byudviklingen
På dag 2 lagde Danske Parkdage op til debat om det grønnes rolle i byudviklingen. I en storstilet ’open space’ kom kommunale chefer, interesseorganisationer, en privat boligentreprenør, Nordea Fonden m.fl. med deres bud i dialog med de ca. 200 deltagere. Journalist Anja Bo styrede slagets gang.

Debatten tog afsæt i oplægget ”Hvad skal vi med naturen i byen” af Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum og kom til at handle meget om, hvordan vi får by og natur til at hænge sammen. Hvad er god natur, og hvor meget plads skal den have. På opfordring gav Morten D.D. Hansen tre forslag til at gøre noget for naturen, uden at det ændrer de grønne områders funktionalitet. Han pegede på blomster i vejrabatter, fokus på hjemmehørende arter og bevarelse af gamle træer.

Andre så trivsel som det vigtigste argument for det grønne. Nordea Fonden, der bl.a. støtter byudviklingsprojekter, fokuserer især på at få borgerne engageret i de grønne områder. Det giver både mulighed for fællesskab og for at skabe ejerskab til områderne. For Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen handler grønne rum om at skabe gode rammer for mennesker i de boligområder, virksomheden bygger. I et nyt boligområde i Valby er der f.eks. etableret 23.000 kvm park, og en proceskonsulent er hyret til at sætte gang i brugen af de grønne områder.

Der blev også peget på nye alliancer som en mulighed for at understøtte det grønne. Jon Pape, centerchef i Københavns Kommune, foreslog, at man f.eks. arbejder sammen med dem, der laver cykelstier og får træer med i projektet. Måske er der også brug for nye samarbejder mellem kommuner. En ny rapport fra Arkitektskolen i Aarhus peger på, at landskab og natur er under pres i det østjyske bybånd, fordi der ikke er nogen sammenhængende planlægning.