Mountainbike-spor i fredet skov skal nedlægges

Formanden i pressen:

Fredningsnævnet har afgjort, at MTB-sporet i Lundby Bakker i Aalborg Kommune er i strid med fredningen af naturen i skoven og det derfor skal nedlægges. Lokale ryttere og nationale idrætsforbund kæmper imod, imens andre jubler på naturens vegne, skriver dr.dk. Friluftsrådet har netop påklaget fredningen.

I Aalborg Kommune er det stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der har ansvaret for naturen. – Vi har forsøgt at balancere alle de forskellige interesser og interessenter, der er i området. Lundby Bakker er et utroligt eftertragtet område for dem, vi kalder friluftssegmentet. Og det er alt lige fra fuglekiggere til mountainbikeryttere, siger hun til DR.

Kirsten Lund Andersen forklarer, at da man startede med moutainbikestierne i området, var det vigtige for kommunen at adskille “trafikken”, så mountainbikeryttere og andre brugere ikke kom i karambolage med hinanden.

Siden har stierne udviklet sig til anlagte spor – og det er i de fleste tilfælde foregået i dialog mellem kommunen og mountainbikerytterne.

– Vi har ønsket både benyttelse og beskyttelse af naturen, men der er Fredningsnævnet kommet med et klokkeklart svar: Naturen vægter højere, end dem der skal benytte den.

Kilde: dr.dk. – læs hele artiklen på DR.dk

Den 19. december har Friluftsrådet påklaget afgørelsen: læs mere om sagen her