Af skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, Furesø Kommune, medlem af bestyrelsen, Park- og Naturforvalterne
Biodiversitet er et ord som i den grad er kommet på alles læber. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde som
skov- og landskabsingeniør i en lille kommune som Furesø. Jeg har ikke før oplevet så massiv interesse for det arbejde vi grønne folk udfører. Det er både fra politikere, borgere, ledere og kollegaer.
Tak fordi jeg må være den første til at skyde den grønne stafet i gang hos Park- og naturforvalterne. Her får I et lille indblik i det, som fylder meget i mit arbejde for tiden. Det er nemlig ordet biodiversitet. Med ordet biodiversitet i hånden, kan jeg komme igennem med mange af mine idéer og projekter. For det har stor interesse for vores politikere og borgere. Jeg tror det er hjulpet godt på vej af medierne, og ikke mindst DR’s udseendelse om naturen i Hjørring Kommune og den efterfølgende konkurrence fra Miljøstyrelsen Danmarks Vildeste kommune.
Pludselig råber forkæmperne for biodiversitet langt højere end dem som vil have bekæmpet mælkebøtterne i de kommunale græsarealer. Det er jo skønt med det store engagement og opbakning til os der arbejder for naturen. Men fordi det er en ny bølge for mange, så er det jo på ingen måde nyt for os. Jeg oplever, at det bliver italesat som noget nyt, at vi tager biodiversiteten i betragtning når vi forvalter og drifter byens grønne rum, og det føles noget demotiverende, når man bliver belært af andre om at vi f.eks. bør slå græsset mere ekstensivt. Det har vi nemlig gjort i over 10 år i Furesø Kommune. Vores driftsafdeling har for længst gjort op med de kortklippede rabatter og græsarealer.
Vi kan hele tiden blive bedre
Vi forfiner hele tiden vores driftsmetoder for at fremme mest mulig biodiversitet på vores arealer inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed. I år er vi også gået et spadestik dybere, for at finde frem til de mest optimale slåningstidspunkter for at fremme artsdiversiteten.
Det betyder, at mange arealer kun bliver slået i maj. Her slår vi græsset helt ned, for bl.a. at bremse draphavren og dermed fremme mulighederne for urtevegetationen. Vi er i tæt dialog med biolog Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug. Hun er ekspert i slåning af græsrabatter til fordel for biodiversitet. Heldigvis er hun også borger i vores kommune, så vi deler fælles interesse med hende
Logistikken skal dog også gå op, og vi kan ikke nå at slå alle arealer på samme tid, så de arealer med mindre biologisk potentiale, slås først til oktober. Ja, og så er der de arealer med invasive arter såsom pastinakken. Hvornår skal vi lige slå dem, så de ikke spreder deres frø unødigt? Det er et helt andet kapitel.
Kommunikation skal der til
I år får vi mange klager for vores slåninger i maj. Folk tror vi har glemt at fortælle gartnerne på plæneklipperen at vi skal have biodiversitet. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi har virkelig dygtige gartnere, som tager aktiv del i hvordan vi drifter vores arealer. Vi har gjort en stor indsats i år for at fortælle, at vi jo netop slår græsset i maj for biodiversitetens skyld.
Alt hvad vi laver i naturens tjeneste formidler vi på vild.furesoe.dk. Det er mig der laver alt webarbejdet på den side, og da jeg ikke har ubegrænset af tid, så kommer indholdet på løbende, når jeg finder tid til det. Men hvorfor vi slår græsset i maj, har ligget øverst på siden i en del tid.
Sådan er det i en lille kommune, man skal kunne lidt af hvert, og pt. bruger jeg en stor del af min tid som kommunikationsmedarbejder end som naturforvalter… og ja så har vi det med at opfinder tingene undervejs. Det gør det hele meget fleksibelt, sjovt og udfordrende. Det har jeg et andet godt eksempel på. Jeg har netop skudt et projekt ”Vild have ambassadø”r i gang med nogle borgere. Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi er kommet godt fra start. Det kan I også læse mere om på vores vilde hjemmeside!
CHECK HJEMMESIDEN
vild.furesoe.dk
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte mig:
bip@furesoe.dk
tlf. 7216 5232
Benedicte Isabella Dyekjær
