Debat: Det står med brede bøge!

IMG_2905Naturområder, parker og grønne områder skaber værdi, beskæftigelse og unikke rekreative muligheder.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, formand for Park- og Naturforvalterne

Regeringen har været aktiv med en række udspil, der har betydning for park- og naturområdet. Centralt er oplægget ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, hvor debatten om byggeri i kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen har været i fokus. Der er bl.a. givet tilladelse til 15 turismeprojekter og udspillet rummer på en lang række områder et opgør med den måde vi i årtier har planlagt for det åbne land og naturen. Rækkevidden kan vi kun delvis vurdere.

Vi må sige, at det giver rigtig god mening, at der kan skabes plads til forskellige faciliteter i naturen, shelters, bålpladser osv. Disse kan være med til at gøre friluftslivet attraktivt – også for turister – uden at tivolisere. Mulighederne for en række småprojekter har nok været for begrænsede, og en til tider meget bureaukratisk administration har tæret hårdt på tålmodigheden rundt omkring i kommunerne.
Der er dog et stort spring fra shelters og andre naturfaciliteter og til luksus-sommerhuse og badehoteller i strandkanten, og hvad udspillet ellers rummer af tiltag.
Det ligner lidt, at en række småsager har provokeret det helt store opgør med den måde vi har balanceret hensyn til natur, landbrug og byggeri. Skyder vi gråspurve med kanoner ?

Som forening har vi noteret os, at man vil skabe vækst, udvikling og beskæftigelse. Vi tager afsæt i, at parker, grønne områder og natur som vi kender det i dag, netop i høj grad skaber værdi i alle tænkelige betydninger af ordet. ”Friluftsindustrien” er en milliard-forretning med masser af arbejdspladser. Tæt adgang til fri natur og uspolerede grønne områder efterspørges af borgere og virksomheder, der vil betale for det. Ligeledes er de rekreative muligheder helt centrale i vores sundhedsindsats, hvor vi kæmper med velfærdssamfundets følgevirkninger, stress, overvægt og andre livsstilssygdomme. Det handler om langt mere end æstetikken ved en ubrudt kystlinje og sammenhængende naturområder. Natur, parker og grønne områder rummer simpelthen værdier som vi skal værne om og de skal ikke tabes i jagten på andre.

Vi møder i dagligdagen i vores arbejde med parker og natur mange frivillige og engagerede borgere, der er med til at skabe rekreative muligheder og sociale fællesskaber med afsæt i det grønne. Det handler om alt fra kajakklubber til spejdere og fuglekiggere. Frivillige er med til at lægge nye dimensioner til den måde vi definerer demokratiet og vi er på vej til at ændre den rolle som det offentlige har. Mange fra disse kredse har udtalt bekymring for, at vandkantsprojekter og fjernelse af randzoner betyder privatisering af naturen og begrænser adgangen til det, der i dag er fælles værdier. Vi håber, at dette er en ubegrundet frygt, men det bør være et fokuspunkt.

Udspillet om vækst og udvikling rummer også et forslag om kortere høringsfrister ved forskellige former for planforslag. Grundlæggende må vi sige, at det er vigtigt at give de forskellige interessenter rimelig tid til at læse planforslag o.a., så vi kan få nogle kvalificerede svar. Det handler selvfølgelig om demokratiet, men også om, at de indspil vi får bliver bedre og kan være med til at kvalificere de endelige løsninger. Måske er der andre steder i et planlægningsforløb, hvor der kan spares tid end lige på høringsfristerne.

Vi håber, at debatten om, hvordan vi skal planlægge og balancere hensyn til natur og grønne områder med byggeri og landbrug stadig er åben, så der kan findes en løsning som hele Danmark kan støtte.

Potentialekatalog om planloven

Den 23. oktober mødtes 10 interesseorganisationer med Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen for at give deres bud på, hvordan Planloven kan styrkes. Mødet var arrangeret af Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur. Forslagene er samlet i et potentialekatalog. Se kataloget her.

Mindeord for tidligere stadsgartner P.C. Mortensen

SKhistorie-307Tidligere formand for Stads- og Kommunegartnerforeningen, stadsgartner i Silkeborg P. C. Mortensen er død d. 13. oktober 2015. (1926-2015)

Poul Christoffer Mortensen blev født den 30. juni 1926 og døde i Silkeborg den 13. oktober 2015.

P. C. Mortensens far, Einer Mortensen (f. 1903), var kommunegartner i Holbæk og skrev den 8. januar 1945 en anmodning til 25 købstæder og anmodede om oplysninger om gældende lønforhold på fagområdet. Kommunalbestyrelsen i Holbæk eftersøgte en organisation i landet, der kunne give sådanne oplysninger. Kommunegartner Einer Mortensen bliver derved initiativtager til Stads- og Kommunegartner-foreningen og blev sekretær i foreningen fra dennes start i 1955. Han førte en forhandlingsprotokol som nu ligger i Rigsarkivet.

Sønnen, P.C. Mortensen, havde derfor kendskab til fagområdet fra barnsben og indmeldes i Stads- og Kommunegartnerforeningen i 1957 i sin egenskab af kommunegartner i Sønderborg Kommune, en stilling som hans yngre bror Niels Mortensen senere overtager. P. C. Mortensen optræder i bestyrelsessammenhæng i december 1961, idet han, sammen med andre, involverer sig i lønforholdene i de enkelte kommuner, der på daværende tidspunkt afhænger af indbyggerantallet i den enkelte by eller købstad.

P. C. Mortensen var stadsgartner i Silkeborg i 31 år fra 1970 til 2001. Han sætter sig ind i de lokale forhold og beskriver historisk, hvorledes det grønne blev skabt i Silkeborg Kommune. Han kender til, hvordan kommunens første gartner Anders Peter Jensen kører rundt med planter på tjenestecyklens bagagebærer og beplanter kommunen. P. C. Mortensens virke sætter virkelig Silkeborg Kommune på landkortet og han udvikler kommunens grønne islæt til borgernes tilfredsstillelse.

P. C. Mortensen var formand for Stads og Kommunegartnerforeningen efter S. A. Hansen. Han afløstes i 1983 som formand af stadsgartner Børge Clausen, Aalborg.

Årsmøderne i foreningen foregik dengang med ægtefæller som var med til hele årsmødet, både det faglige og det sociale. I 1979 blev der afholdt årsmøde i Silkeborg Kommune og P. C. Mortensen indførte, at borgmesteren i byen skulle byde velkommen til deltagerne og den lokale presse refererede ivrigt fra det fine møde om det grønne i byen. Der var besøgende fra hele landet og endog fra de nordiske lande.

Når P. C. Mortensen gik på talerstolen ved adskillige lejligheder stod der respekt om faget og han formåede ved sin fremtoning af få iscenesat den grønne indsats hos stads- og kommunegartnere i hele landet.

Æret være P. C. Mortensens minde.

Kirsten Lund Andersen
Formand for Park- og Naturforvalterne
Stadsgartner, Aalborg Kommune

Tak for Danske Parkdage 2015

Arrangørerne takker alle deltagere, oplægsholdere og sponsorer for en god udgave af Danske Parkdage.

Du kan nu finde de præsentationer vi har til rådighed via menuen på forsiden.

Billeder kan du finde to steder, dels i foto-slideren på forsiden , dels på Instagram under #parkdage15 (med de billeder som deltagerne i konferencen selv har uploadet).

Bladene “Grønt Miljø” og “Teknik og Miljø” har artikler fra konferencen i de kommende numre.

Danske Parkdage i Esbjerg: Grøn bevægelse

Vognsbølmandistol-Parkdage

Danske Parkdage afholdes i Esbjerg i dagene fra d. 9. til 11 september 2015. Esbjerg er Danmarks 5. største by og byen har fundet en ny og stærk identitet som ”Energimetropol” med en stærk off-shore industri, der er byens livsnerve. En stærk og bevidst by betyder også efterspørgsel på rekreative tilbud og muligheder for at prioritere det grønne som et afsæt for sundhed og forebyggelse. Et vigtigt aktiv for borgerne, men også i forhold til at sikre attraktive bosætningsmuligheder for medarbejdere til byens virksomheder. Nationalpark Vadehavet er i den sammenhæng en gave til den ambitiøse by. Reserver tid i kalenderen i dagene 9.. 10. og 11. september.

Sæson 3 af… Nordic Green Space Award

Den 3. sæson af Nordic Green Space Award er igang. Der modtages løbende ansøgninger dog med sidste frist d. 15. maj. Ialt har 12 parker og grønne områder i Skandinavien nu modtaget kvalitetsstemplet, der giver afsæt for markedsføring og faglig sparring fra kompetente fagfolk. Læs mere på www.nordicgreenspaceaward.com

Rund fødselsdag i foreningen

Foreningen rundede d. 5. marts 60 år. Det hele startede nemlig i 1955, hvor foreningen med navnet Stads & Kommunegartnerforeningen blev stiftet. Foreningen blev siden til Kommunale Park- og Naturforvaltere og i 2014 til Park- og Naturforvalterne.
Foreningens første 50 år er solidt beskrevet i “Historier om Stads & Kommunegartnerforeningen gennem 50 år”; bl.a. forfattet af nuværende bestyrelsesmedlem Hans Ove Pedersen.

Grøn drift og vedligeholdelse: En ny grøn dagsorden

IMG_2905

Drift- og vedligeholdelse på det grønne område bør prioriteres højere, ellers taber vi rekreativ værdi. Vi skal som fagfolk være bedre til at formilde – og konkretisere – de muligheder og værdier som vores parker og naturområder rummer og dermed understøtte prioriteringen.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne

Byens oaser i form af parker, grønne områder og byrum har stor betydning for de grundlæggende levevilkår og for om det er attraktivt at bo i vore byer. I de grønne åndehuller kan vi udfolde os og mødes på tværs af sociale skel. Bl.a. derfor er det altafgørende, at oaserne sikres plads, når vi udbygger i byerne. Et nyt studie dokumenterer og bekræfter, at både borgere og virksomheder bogstaveligt talt sætter pris på den merværdi de grønne faciliteter skaber. Så det vi leverer i form af grønne åndehuller efterspørges.

Men parker, byrum og naturfaciliteter kræver drift og vedligeholdelse og ofte må vi konstatere, at de nødvendige midler ikke afsættes. Det betyder, at der opstår et stort vedligeholdelsesefterslæb og at vores gode anlæg forfalder. Det er det budskab vi hører, når grønne fagfolk er samlet og forskellige undersøgelser viser også, at det er et problem. Når vi taler om parker, byrum og grønne områder, så betyder forfald og nedslidning tab af rekreative muligheder og at de udendørs mødesteder mister deres funktion og attraktion. Typisk konstateres forfald og nedslidning, når det er for sent. Det er ærgerligt i en tid, hvor stort set alle aktører anpriser den betydning som de grønne faciliteter kan have for sundhed, bosætning, turisme og social sammenhængskraft i vores byer.
Og på lidt længere sigt bliver manglende drift og vedligeholdelse dyrt; det er den grundlæggende lære i facility management og derfor skal vi selvfølgelig vise rettidig omhu.

Mange nye anlæg
Vi kan ikke grundlæggende klage over den fokus, der er på betydningen af parker, byrum og naturtilbud. Mange kommuner har forstået, at disse faciliteter er vigtige og der skabes hele tiden nye og spændende anlæg. Pengestærke private fonde, Friluftsrådet m.fl. yder helt afgørende hjælp til at få mange projekter i gang. Vi ser også stadig flere gode eksempler på, at grønne regnvandsløsninger og rekreative muligheder og forbedringer samtænkes. Vigtigt er det naturligvis, at der sikres økonomi og ressourcer til drift og vedligehold af både eksisterende og nye grønne faciliteter.

En ny dagsorden
Som grønne fagfolk og ledere er det vigtigt, at vi ikke driver en defensiv dagsorden, når det handler om drift og vedligeholdelse. Derfor skal vi selvfølgelig være aktive og konkretisere og formidle de mange muligheder som parker, byrum og naturområder giver, men som forudsætter en nødvendig drift og vedligeholdelse.
Eet sted at sætte ind er at udvide dialog og samarbejde med andre kommunale forvaltninger. Børn- og ungeområdet og sundhedsområdet er helt oplagt steder at tage fat for en ny grøn dagsorden, hvor natur- og friluftsformidling og forebyggelse er omdrejningspunktet.
Skolereformen er fx stadig en oplagt lejlighed til at mødes med skoleforvaltningen og i fællesskab udvikle ideer til anvendelse af vores grønne faciliteter. Hvis dette ikke er lejligheden til at finde nye anvendelsesmuligheder for skolernes grønne friarealer og få skabt grøn natur- og friluftsformidling, hvornår er det så.