Danske Parkdage i Esbjerg: Grøn bevægelse

Vognsbølmandistol-Parkdage

Danske Parkdage afholdes i Esbjerg i dagene fra d. 9. til 11 september 2015. Esbjerg er Danmarks 5. største by og byen har fundet en ny og stærk identitet som ”Energimetropol” med en stærk off-shore industri, der er byens livsnerve. En stærk og bevidst by betyder også efterspørgsel på rekreative tilbud og muligheder for at prioritere det grønne som et afsæt for sundhed og forebyggelse. Et vigtigt aktiv for borgerne, men også i forhold til at sikre attraktive bosætningsmuligheder for medarbejdere til byens virksomheder. Nationalpark Vadehavet er i den sammenhæng en gave til den ambitiøse by. Reserver tid i kalenderen i dagene 9.. 10. og 11. september.

Sæson 3 af… Nordic Green Space Award

Den 3. sæson af Nordic Green Space Award er igang. Der modtages løbende ansøgninger dog med sidste frist d. 15. maj. Ialt har 12 parker og grønne områder i Skandinavien nu modtaget kvalitetsstemplet, der giver afsæt for markedsføring og faglig sparring fra kompetente fagfolk. Læs mere på www.nordicgreenspaceaward.com

Rund fødselsdag i foreningen

Foreningen rundede d. 5. marts 60 år. Det hele startede nemlig i 1955, hvor foreningen med navnet Stads & Kommunegartnerforeningen blev stiftet. Foreningen blev siden til Kommunale Park- og Naturforvaltere og i 2014 til Park- og Naturforvalterne.
Foreningens første 50 år er solidt beskrevet i “Historier om Stads & Kommunegartnerforeningen gennem 50 år”; bl.a. forfattet af nuværende bestyrelsesmedlem Hans Ove Pedersen.