”Vinter frodig” – en stadsgartners fortælling….

”Vinter frodig” – en stadsgartners fortælling, baggrund og virke JA´s haveentusiaster inviterer PN til foredrag torsdag den 25. februar 2016, kl. 17.00 – 20.00 i JA´s fællessekretariat på Frederiksberg, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

Kom og hør Hans Ove Pedersen’s levende fortælling med billeder, tegninger og ord – om før og efterkrigstidens grønne områders historiske udvikling, og om dem der bar videre. I fortællingen indgår både Brandt, Bergmann, Aksel Andersen, Poul Henningsen og C. Th. Sørensen.

En historie om en stadsgartner i en forstadskommune til København og hans evne til at samle en buket af oplevelser til byens borgere, uden personlig vinding. S. A. Hansens virke i Lyngby-Taarbæk Kommune afspejler erfaringer fra store mestre og datidens selvopfattelse inden for det grønne område.

Der findes mange oaser i byen, hvor planerne for naturen og omgivelserne er tilrettelagt, så de passer til bymenneskers behov. Blot synet af oasens muligheder giver borgeren et indtryk af venlig imødekommenhed. Samtidens mesterundervisere roste S. A. Hansen for, med enkle midler, at skabe en virkelig grøn kommune.

Hvem var S. A. Hansens læremestre og hvordan lykkedes det ham at blive en af stadsgartnernes store årti mest fremmelige? Hvad var udgangspunktet da han ankom til kommunen og hvorledes lykkedes det ham at samle over hundrede grønne anlæg i hans afdeling?

Landskabsarkitekternes Forening har, sammen med andre, støttet udgivelsen af en bog om emnet og denne aften er skænket i taknemmelighed. De der er medlemmer kan tilmelde sig via JA´s Arrangementskalender senest den 23. februar. De der ikke er medlem af JA skal oprette et login på hjemmesiden, så de kan tilmelde sig. De må sende mig en mail til Cathrine Norup, hvis det driller: cn@ja.dk Netværket serverer en vand og sandwich under mødet.

Præsentationer fra Naturen i Byen 28.1 2016

Tak til alle deltagere og oplægsholdere for en god og spændende konference om “Naturen i Byen”. Præsentationer kan du finde på nedenstående link. Vi har desværre endnu ikke fået frigivet alle præsentationer, men de lægges på i det omfang vi får dem. Find præsentationer på dette link.