Archive for year: 2017

Skrevet af: Kirsten Høj, Landskabsarkitekt, Vand og Natur Herlev Kommune
Medlem af Park- og Naturforvalternes bestyrelse

Udbud med standardiserede driftsbeskrivelser, driftsbesparelser, beskyttende fredninger og generel modstand mod større forandringer i den klassiske bypark giver parkforvalterne udfordringer i forhold til at sikre ældre byparkers revitalisering og tilpasning til ny brug og nye behov-

Park og Naturforvalterne har i løbet af sommeren afviklet 3 netværksmøder om revitalisering af ældre byparker. Det er en kompliceret opgave, og det var derfor fint med vidensdeling på tværs af kommunerne.

Vi besøgte Roskilde Bypark i Roskilde Bymidte den 16. juni, Østre Anlæg i København Ø den 18. august og Elverparken i Herlev den 15. september. Alle 3 parker har både historiske og følelsesmæssig betydning for parkens brugere, og brugerne har ved alle 3 parker forskellige holdninger og modsatrettede ønsker til, hvordan parkerne bør udvikles.

Gennem møderne nåede vi frem til 3 centrale fokusområder, når ældre parker skal fornyes:

1. Beplantninger skal fornyes med faglig indsigt og viden om planternes vækst og jordbundsvilkår i parken.
2. Parkens brugere skal inddrages i parkens omlægning.
3. Der skal være et kendt økonomisk råderum af både anlægs- og driftsmidler, når kommunale byparker skal omlægges hensigtsmæssigt.

1) Beplantninger i parker

Beplantninger i parker skal løbende efterses og nødvendige plejeindgreb skal planlægges og gennemføres. Nogle af de større hensygnende træer skal fældes af sikkerhedsmæssige årsager, andre steder skal tyndes ud i træagtige beplant-ninger for at skabe plads til de mest bevaringsværdige træer og buske. Der kan også være steder, hvor der skal plantes nye træer og buske for at sikre en fornyelse af beplantningen, og en del buske og træer skal beskæres for at sikre en hensigtsmæssig vækst og udvikling. Jordudskiftning ved blomsterbede kan også være et nødvendigt indgreb.

Sikring af beplantninger i ældre byparker fordrer derfor solid gartnerfaglig vi-den. Hvis de der arbejder i parkerne ikke har viden om planer og principper for udvikling af parkens planter, skal parkforvalterne beskrive opgaven klart og entydigt, så plejeindsatsen bliver forstået. Alternativt må der afsættes store ressourcer på afmærkning og tilsyn. Hvis udtydning og beskæring ikke udføres fagligt korrekt, kan de efterfølgende driftsomkostninger blive meget store.

De større plejeindgreb med træfældninger, nyplantninger, udtyndinger, jord-udskiftning mv. er sjældent tænkt ind i plejeplaner for sikring af parkernes kulturarv eller i de driftsplaner, som er udført ved udlicitering af den gartneriske drift eller i interne kontrakter til styring af driftsbudgetter. Det kan derfor være en kunst at undgå at byparkernes beplantninger gradvist forfalder.

2) Inddragelse af parkens brugere

En anden væsentlig faktor er at inddrage parkbrugerne. Hensyntagen til deres ønsker og behov er ofte afgørende for, at parkerne bliver brugt og værdsat. Hvis det lykkes, er der normalt også politisk vilje til at prioritere parkerne

Der er nogle brugere af byparkerne, som bruger parkerne på en måde, som andre ikke synes om. Det kan være hundeejerne med løse hunde, børn og unge som leger støjende, overnattende hjemløse og ulovlig handel med stoffer. Det giver udfordringer for driftspersonalet, som må bruge uforholdsmæssigt lang tid på løsning af konflikter.

Dialog mellem parkens brugere er nødvendigt for at undgå for mange uløselige klager over at andre ikke bruger parken, som man selv kunne ønske sig. De der bruger parken på ulovlig vis, som f.eks. mødested for handel med stoffer, del-tager naturligvis ikke i debatterne om parkens udvikling, men ved at inddrage andre parkbrugere, kan der komme en debat om problemet, og der kan komme gode idéer til, hvordan problemet kan håndteres.

Mange byboere elsker deres byparker, og har en holdning til, hvordan byparkerne skal fungere. Det er derfor tydeligt, at borgerinddragelse og samarbejde med parkbrugere er en opgave, vi som parkforvaltere bliver nød til at prioritere.

3) Økonomi

Politisk- og ledelsesmæssig opbakning til de nødvendige indgreb til fornyelse af byparker er nødvendige, da det ofte kræver et ekstraordinært økonomisk til-skud fra en konto til anlægsøkonomi.

Parkforvalterne skal derfor kunne beskrive behovet for midler til opretning og omdannelser af parker og grønne områder. Kommunerne kan skære budget-terne så langt ned, at der ikke er råd til større indgreb, selv om forskellige for-hold taler for nødvendige indgreb. Det kan i så tilfælde diskuteres, om ikke det er bedre at undvære nogle grønne områder i byen fremfor at have forældede anlæg med hensygnende beplantning og nedslidt inventar.

Opgaven med at sikre den nødvendig interesse og økonomi til revitaliering af byparken, er løst forskelligt ved de 3 besøgte lokaliteter.

I Byparken i Roskilde giver det især udfordringer at sikre fornyelsen af de nu-værende store og markante træer. Nogle af træerne ødelægger den ellers formidable udsigtslinje mellem Roskilde Domkirke og Roskilde Fjord, andre træer har en del døde grene trækronernes top, og viser tegn på træerne stagnation. Fæld-ning af store gamle træer er en opgave, som skal planlægges, formidles og gen-nemføres. Parkering og bilkørsel til den historiske café midt i parken er en anden væsentlig faktor at håndtere. Parkens 100 årige fødselsdag i 2016 er brugt som anledning til at sikre økonomi til en fornyelse af parken.

I Østre Anlæg i København Ø giver det udfordringer, at fredningsmyndigheder og parkens brugere på mange måder er uenige om, i hvilken retning parken bør udvikles. F.eks. har mange parkbrugere ønsket en hundegård, men sådan et anlæg vil Kurlturarvstyrelsen ikke acceptere på et fredet voldanlæg.

En detaljeret plan for fornyelse af beplantningen på befæstningsanlæg i København, som Østre Anlæg er en del af, har medvirket til en varieret og sund beplantning i parken. Beplantningen giver mange forskellige oplevelser. Her er mulighed for fredeligt ophold i staude- og rosenhave og mulighed for aktiv leg i skovlignende partier. Man kan også have picnic på fredelige opholdssteder med udsigt over vandet i voldgraven.

I Elverparken i Herlev er udfordringen især stigende grundvand, som giver oversvømmelse i parken, og gør det umuligt at bevare det traditionelle parkanlæg fra 50erne med mange forskellige og delvis eksotiske parktræer og –buske. Konsekvensen her er, at parken nu er omlagt til en mere naturpræget park, hvor terrænnet er ændret, så den lavere del består af en sø af grundvand, og de omgivende arealer med stier og opholdssteder er hævet. Omlægningen har kun været muligt pga. tilskud med anlægsmidler fra såvel Herlev Kommune som Nordea Fonden.

Flere billeder fra turene:

(billeder følger)