Archive for year: 2018

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune.

Flemming Keingart, Keingart Arkitekter. 

Hvor er dit faglige fokus?
Hos Keingart Space_Activators er vores primære fokus at udvikle byrum som lokker til leg og fysisk aktivitet. Danskerne ønsker i stigende grad at bevæge sig udendørs og gerne tæt på hvor de bor. Vi skal derfor hjælpe med at forme nære uderum som er grønne og rekreative, men som samtidig inspirerer mere tydeligt til mange former for leg og bevægelse. Vi skal danne grundlag for at der kan opstå nye uformelle fællesskaber hvor mennesker mødes om at være fysisk aktive sammen.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi har i mange år tænkt for snævert på klassiske idrætsdiscipliner organiseret i sportsklubber når vi skulle forbedre mulighederne for fysisk aktivitet. Borgerne ønsker mere varierede og fleksible tilbud. Det vil der eksempelvis være mulighed for at udvikle på mange af de almene boligområders udeområder, der ofte bare er anlagt med store neutrale græsplæner og hække. Åbning og udvikling af skolegårdene så de i højere grad kommer flere aldersgrupper i nærområderne til gavn er også et oplagt indsatsområde.

Hvor er der inspiration at hente?
Satsningen `Drøn på Skolegården´ har vist nogle gode eksempler og de store ghetto fornyelsesprojekter i bla. Gellerup Parken ved Århus ser også ud til at lykkes med en mere aktiv udnyttelse af de nære udearealer. Keingarts ´Atletik Eksperimentarium´ved Syddansk Universitet i Odense er et eksempel på hvordan et klassisk idrætsanlæg kan tvistes, så det åbner sig og inspirerer helt nye brugergrupper til leg og bevægelse.

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Stig Ammitzbøll Jørgensen, Kreativ Leder, Lendager Group, København.

Hvor er dit faglige fokus?
Byer, bygninger og byrum står i dag som langt det største enkeltområde, hvor vi har store udfordringer ved det eskalerende ressourceforbrug. Alene det byggede miljø står for 40% af vores samlede CO2-udledning. Byudviklingen skaber derfor et stort pres på jordens naturlige ressourcer, fordi efterspørgslen stiger og de tilgængelige ressourcer bliver færre. Vi må og skal derfor finde nye løsninger som kan opretholde vækst, nedsætte CO2-udledning og genoprette de menneskeskabte klimaforandringer.

Mit faglige fokus som arkitekt er derfor at arbejde innovativt med at designe og skabe nye måder at forvalte byens ressourcer på. En af de første skridt mod bekæmpelse af klimaforandrin¬gerne er udnyttelsen af alle de ressourcer vi i forvejen har. Ved at tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi skabe mere bæredygtige byer. I Ørestaden opfører vi f.eks. et moderne boligbyggeri, bygget af genanvendte materialer fra nedrevne bygning og restprodukter fra industrien . https://lendager.com/arkitektur/ressourceraekkerne/

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Cirkulær økonomi og co-creation har radikalt forandret hotelindustrien, transportindustrien, musikindustrien og forlagsindustrien. Nu står byerne og det byggede miljø for tur.

Ligesom levende organismer forbruger vores byer energi og materialer samt producerer affald – men i modsætning til naturlige kredsløb, recirkuleres vores affald i byggeriet generelt ikke som en ny ressource. Ved at rekonfigurere vores lineære byer til netværk af cirkulære, selv-opretholdende systemer, hvor alle elementer er gensidigt gavnlige, og hvor mindre går til spilde, har vi en enestående mulighed for at tilpasse os fremtidens ressourcemangel og klimaforandringer. For fremtidens byer er ikke bare bæredygtige – de er regenerative!

I Sydhavnen gør vi problem til et potentiale. Her renoverer vi en stor gårdhave, så den kan bidrage at løse byens skybruds- og oversvømmelsesudfordring. Og i stedet for at smide alt det gamle ud renoverer vi gården med dens egne materialer. https://lendager.com/urbanisme/fremtidens-gaardhave/

Hvor er der inspiration at hente?
I foråret var jeg på studietur med vores tegnestue til Holland, hvor vi bl.a. besøgte nye bydele planlagt med afsæt i cirkulær økonomi og målet om at reducere byens ressourceforbrug radikalt. Buiksloterham i Amsterdam og fyrtårnprojektet Metabolic Lab viser nye mere bæredygtige måder at bygge by på. Denne type projekter inspirerer mine kollegaer jeg meget, fordi de gør en reel forskel.

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune  

Projektchef Lars Wiboe Pilmann, Orbicon

Hvor er dit faglige fokus

Vandhåndtering og sikring af vores miljø, i sammenhæng med klimatilpasning. Klimatilpasningen af vores afløbssystemer samt skybrudssikring, kan i flere tilfælde være driveren for udviklingen af byområderne og sikring af naturområder. Hvis det ikke driver udviklingen, skal den som minimum samtænkes med byens og landets øvrige projekter. Hvis det ikke lykkes, får vi ikke forberedt vores samfund på de klimaudfordringer vi står overfor, men bliver henvist til reaktivt at tørre op, rydde op og betale skaderne. Jeg er optaget af hvordan vi kan løse en klimatilpasningsopgave, og få skabt samtænkte projekter, der løser mere end én opgave, og på flere måder beriger områderne, hvori de er placeret.

Hvad kan vi gøre på nye måder

Der er for mig at se et kæmpe uforløst vandhåndteringspotentiale i vores veje. Potentiale til både at lede, tilbageholde, forsinke og nedsive vandet, men også til at begrønne og berige vores byrum, der gør en vej til mere og andet, end et sted for vores biler. Derfor skal vi have vejene mere i spil. Det er dog ingen lavthængende frugt, og vi får først forløst potentialet når forsyningsselskaber sammen ved vejfolk og myndigheder, får fundet en samlet løsning, der tilgodeser behovet for ekstra vandhåndtering pga. klimaændringer, med praksis for asfaltfornyelse, praksis for glatførebekæmpelse, grundvandshensyn, serviceniveau for vand på terræn, og fremkommelighed. En kæmpe tværfaglig opgave, som skal forsøges løftet under presset fra økonomisk grønthøsterdrevet kassetænkning, der er virkeligheden mange steder, både i Kommuner og forsyningsselskaber.

Hvor er der inspiration at hente

Der er masser af spændende  projekter rundt omkring i Danmark. Der bliver heldigvis afprøvet flere og flere ting, der for mig at se, trækker i den rigtige retning. Størst indtryk har jeg fået på studietur i Holland. Hollænderne har alle dage levet med vand fra oven, neden og siden og har og indrettet myndighedsstrukturer og lovgivning derefter. Det hjælper dem at løse den tværfaglige og -sektorielle udfordring, som vandhåndtering er. Det har været nødvendigt i et inddiget land, der skal beskytte sig fra vand fra siden, men hjælper dem også når de skal samarbejde om klimatilpasning fra vand ovenfra. Og så er det bare fascinerende, at de godt kan nedsive regnvand 6 meter under havets overflade.

Mød ham på Danske Parkdage i Høje Taastrup  

Christian Dalsdorf,  tidligere partner i FORCE4 ARCHITECTS. Idag By og Havn.

Hvor er dit faglige fokus?
At bidrage til, at der skabes kvalitet. Kvalitet i form af smukke, langtidsholdbare løsninger men også i form af mangfoldig brug, bæredygtighed og inklusion. Byens rum skal være generøse. De skal kunne rumme både det formelle og det rekreative. At være med-skaber i den proces er et vigtigt fokus.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi kan blive endnu bedre til at integrere natur i byen. Ofte er det summen af flere elementer – kantzoner, p-zoner, flekszone m.m. – som præger oplevelsen af et by- & gaderum som grønt eller gråt. At udvikle grønnere, frodigere byer, uden at miste urbaniteten, har et kæmpe potentiale.

Hvor er der inspiration at hente?
I Berlin og Hamborg har jeg ofte oplevet bygader som var markant grønnere end hvad jeg oplever i danske byer – vel at mærke ved lignende klimaforhold, vejbredder, p-krav m.m. Dét inspirerer til efterligning. I Bordeaux har jeg senest besøgt ’Ginko eco quartier’, som et godt eksempel på et tæt boligkvarter med fokus på LAR og grønne løsninger med både rekreativ og æstetisk kvalitet.