Halvårlige møder i kredsen af park- og naturforvaltere i hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet vil medlemmer i Park- og Naturforvalterne fremover mødes på skift i kommunerne ca. hvert halve år.
Det besluttede vi på vores sidste møde i Træbanken i Herlev Kommune.

På møderne viser vi skiftevis grønne anlæg i vores kommuner, som vi arbejder med. Vi kan på møderne blive inspireret, hjælpe hinanden og diskutere udfordringer og løsningsforslag – både ved det konkrete anlæg og generelt i forhold til forvaltning af grønne områder.

Næste møde
Hvornår: d. 20. juni kl. 15.00
Hvor: i Artillerimagasinet på Vestvolden i Rødovre.
– Artillerimagasinet har ikke en adresse som sådan, men man kan finde det ved at parkere for enden af Rødovre Parkvej og gå ca. 500 meter.

Læs evt. mere om Artillerimagasinet og Vestvolden

Det er gratis at deltage i mødet, men det kræver tilmelding.

TILMELDING VIA DETTE LINK

Kontaktperson vedr. arrangementet er:
Maja Dittmann, Landskabsarkitekt
Park- og Naturafdelingen, Vej & Park, Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 36 37 72 75
Email: cn21069@rk.dk

Staudegruppen byder på løg-rundtur i Rudersdal

Foråret på VEJ arealer i Rudersdal

Kom med på en rundtur til nogle af de nye løg-plantninger i midterheller, rundkørsler og andre arealer i forbindelse med større veje i Rudersdal Kommune.

Netop ved de større veje vil de blomstrende løg og forårets komme blive set og nydt af rigtig mange mennesker. Det helt store projekt, der har sin første blomstring i år, er Geels Bakke ved indkørslen til kommunen ad Kongevejen fra syd.

Hør om tankerne bag de specielt sammensatte løgblandinger med fokus på lang blomstringsperiode og mangeårige blomsting, om valget af farver og forsøg med effektive læggemetoder.

Hvornår: d. 4. april kl. 17.00
Hvor: Vi mødes foran Rådhuset i Holte, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Kontaktperson: Ellen Bundgaard, vejsyn Rudersdal Kommune

Vi vil samles i så få biler som muligt og køre rundt til 4-5 steder, alt efter hvor meget vi kan nå inden kl.19.00.
Til sidst vil Staude-gruppen være vært ved en sandwich og vand.

Tilmelding via dette link TILMELDING HER

Have & Landskab – 28. til 30. august 2019

Velkommen til Skandinaviens største fagmesse for den grønne branche! 

Vær med, når hele den grønne branche mødes til tre nytænkende dage i Slagelse. Med næsten 12.000 besøgende og 275 udstillere er Have & Landskab det ubetingede samlingspunkt for Danmarks (og nordens) anlægsgartnere, landskabsarkitekter, kommunale planlæggere og vej- og parkfolk, byplanlæggere, grønne fagfolk fra træklatrere til kirkegårdsansatte og ikke mindst producenter og importører af grønne løsninger og materiel.

Udstillingen er samtidig stedet at møde alle branchens beslutningstagere. Analyser af sammensætningen af besøgende viser nemlig, at hver tredje gæst på Have & Landskab er beslutningstager i sin egen organisation.

FAGLIGT FORUM – Få den nyeste viden med
Igen i 2019 vil Have & Landskab præsentere et væld af solide, faglige indlæg fra forskere og erfarne fagfolk. Det sker på ”Fagligt Forum”, som igen i 2019 vil fokusere på at formidle den nyeste viden og erfaringsopsamlinger for hele branchen.

Den væsentligste viden og faglighed er dog naturligvis samlet ude hos vores mange udstillere, hvoraf over 17% i år aldrig har været på Have & Landskab før.

FREMTIDENS BYRUM – Unikt samarbejde mellem producenter og studerende
Udstillingens formål er at samle branchen, og det sætter Have & Landskab i år en fed streg under med projektet ”Fremtidens byrum”. Her har vi sat en håndfuld landskabsarkitektstuderende sammen med nogle af branchens mest erfarne belægnings- og inventarproducenter. Sammen er de allerede nu i fuld gang med at udvikle innovative bud på løsninger og produkter til fremtidens byrum – med et særligt fokus på bæredygtighed, cirkulært forbrug og klimavenlighed.

DELTAG – Enten som besøgende eller udstiller
Have & Landskab er gratis for besøgende. Har du en unik viden, løsning, produkt eller maskine, som branchen har brug for at se, kan du bestille en stand ved at kontakte udstillingsleder Dina Overgaard på 53 60 38 30 eller mail dina@haveoglandskab.dk

DET PRAKTISKE

Sted:  ZBCs (det tidligere Selandia) arealer ved C. A. Olesens Vej 2, 4200 Slagelse.
Dato:  28. august til 30. august 2019.
Klokken: 9:00 til 16:00 alle dage.
Pris – besøgende:  Gratis
Pris – udstiller: Afhængig af standstørrelse
Tilmeldingsfrist:  Tilmelding kan foregå helt frem til ugen før udstillingens start.

Præsentationer – Vintermøde 2019

Byrum, parker og bynær natur – Kampen om pladsen!
– konference afholdt d. 26 februar

Herunder kan du finde oplægsholderne og deres præsentationer fra vintermødet

Velkomst og introduktion v./ formand for Park- og Naturforvalterne, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune

Borgerinddragelse – fra skåltaler til reelt demokrati
Direktør, Anne Tortzen, Center for Borgerdialog

Grøn infrastruktur skaber merværdi!
Administrerende direktør, Ole Kjærgaard, OK Nygaard, næstformand i Landskabsrådet og medlem af styregruppen for Green Cities-projektet.

Hvad kan vi lære af vejsektoren? Hvad skal der til for at bevare den grønne kapital, fx. i form af træer?
Vej- og parkchef, Mads Astrup, Esbjerg Kommune

Kvalitetsstyring i grønne områder
Slotsgartner, John Nørgaard Nielsen, Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen

Kvalitet på den skandinaviske måde
Nordic Green Space Award dommere
Stadsgartner, Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og landskabsarkitekt, Mette Esbjerg Jørgensen, Esbjerg Kommune

Så hold da Danmark rent!
Afdelingsleder, Niles Sloth Christiansen, Aalborg Kommune

Arbejdsmarked og kompetencer
Studieleder, Christine Nuppenau, Parkdiplomuddannelsen, Skovskolen