3+30+300 vinder frem i byer over hele verden. Næste skridt i arbejdet er et stærkt fokus på implementeringen af principperne, så tabet af trækronedække og grønne arealer i mange byer verden over kan stoppes. Sådan lyder budskabet fra Cecil Konijnendijk i dette interview.
Mange byer over hele verden arbejder med 3+30+300-reglen, der er udtænkt af Cecil Konijnendijk, direktør i ”Nature-Based Solutions Institute” fra Utrecht i Holland. Cecil har præsenteret arbejdet og tilgangen ved en række kurser og arrangementer i Danmark, bl.a. i samarbejde med Park- og Naturforvalterne.
Princippet 3+30+300 går ud på, at man skal kunne se mindst 3 træer fra alle boliger, at alle lokalområder skal have et trædække på 30 % og afstanden fra boliger til parker og grønne områder ikke må være større end 300 meter.
Vi har stillet Cecil 3 hurtige spørgsmål om, hvordan udviklingen har været i de sidste par år, og hvordan det går med den grønne byudvikling og arbejdet med princippet 3+30+300.
1. Hvordan går det overordnet med de grønne byer på kloden – sker der fremskridt i forhold til naturbaserede løsninger, bytræer m.m.?
– Selvom de politiske vinde ikke altid har været positive på det seneste, er der nogle håbefulde udviklinger. 3+30+300-reglen har skabt stor opmærksomhed om træer og grønne områder blandt politikere, fagfolk og borgere over hele verden. Der er en voksende bevidsthed – også på tværs af det politiske spektrum – om, at træer og grønne områder er helt afgørende for folkesundhed, klimaindsats og biodiversitet, men også for økonomisk udvikling. Vi ser flere politikker og planer på forskellige niveauer, der anerkender disse principper. Nu skal vi se reel implementering og en vending af tabet af trækronedække og grønne arealer i mange byer verden over.
2. Er der en by eller to, du vil fremhæve som inspirerende for danske kommuner – for deres tilgang, planlægning m.m.?
Malmö er stadig et fremragende eksempel, da byen har arbejdet med 3+30+300, træer og naturbaserede løsninger på tværs af hele den kommunale organisation. Nye boligområder skal leve op til princippet, og i tætte bydele som Möllevången plantes flere træer, og de indgår i mange af byens politikområder – fra uddannelse til folkesundhed. Det er meget inspirerende at se, at Malmö afholder en intern træ- og 3+30+300-konference, der samler hundredvis af embedsmænd og mange politikere for at drøfte samarbejde om en grønnere og sundere by. Mange hollandske byer kan også give inspiration med deres fokus på mere naturinkluderende byggeri og bydele, hvor mennesker og træer kommer først, og hvor biler spiller en mindre rolle. Det nye bykvarter Merwede i min egen by Utrecht er et rigtig godt eksempel på dette.
3. Er der særlige kompetencer, viden, kobling af fagligheder, organisering m.m., der kan sætte den naturbaserede tilgang på dagsordenen?
Først og fremmest skal vi synliggøre de dokumenterede gevinster ved naturbaserede løsninger – herunder træbaserede løsninger – så beslutningstagere og fagfolk fra forskellige områder tydeligt kan se deres værdi. Samarbejde med politikere, som i sidste ende træffer beslutninger om budgetter, er også afgørende. Jeg oplever, at 3+30+300 appellerer bredt politisk, og det tror jeg hænger sammen med, at fordelene spænder fra bedre sundhed og klima til øgede ejendomsværdier og handelsaktivitet. I den sammenhæng var det positivt at se, at 3+30+300-princippet spillede en markant rolle i nogle af de seneste danske kommunalvalg, for eksempel i København.
Park- og Naturforvalterne tilbyder et 2-dages kursus til arbejdet med 3+3+300, hvor Cecil Konijnendijk er gennemgående underviser. Find linket til kursusbeskrivelse og tilmelding på linket herunder.