Kom med til Viborg på besøg i Hedeselskabets biodiversitetspark, hvis du vil inspireres til omlægning af bynære arealer til mere natur. Hør om erfaringerne ved forskellige metoder, bl.a. klippetidspunkter og lign. Bliv også klogere på, hvordan man kan monitorer sine arealer, for at følge udviklingen og forstå effekten på dyrelivet ved ens projekt.
For først var det et typisk kortklippet græsområde, som man ser det ved så mange virksomheder, der omkransede Hedeselskabets hovedsæde. Men man besluttede, at arealet skulle udvikles til en biodiversitetspark, for at vise hvordan man også kan udvikle natur på bynære arealer.
Parken blev indviet i 2021.
Bedre betingelser for biodiversiteten var omdrejningspunktet for Hedeselskabets biodiversitetspark, som skal være et levende område for dyr, planter og mennesker.
Parken er tænkt som et levende eksperimentarium. Hedeselskabet indsamler løbende data ved observationer og monitorering, så de kan lære mere om hvordan arealet udvikle sig. Formidling af natur og biodiversitet spiller en væsentlig rolle, hvorfor parken er åben for offentligheden.
Program
10.30-12.30
Rundtur i parken.
Vi skal møde dem som står bag planlægningen, dem som monitorere og dem der passer området til dagligt. Der bliver masser af plads til spørgsmål undervejs.
12.30-13.30
Frokost
Tilmeldingsmulighed kommer senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Foto: Hedeselskabet