Medlemsarrangement i Træbanken i Herlev

træbankenoverskrift

Medlemsarrangement
D.
24. januar kl. 15:00 – 17:00
Naturcenter Kildegaarden, Klausdalsbrovej 396
Tilmelding af hensyn til indkøb af sandwich til kirsten.hoi@herlev.dk


Gåtur i Træbankentræbanken
På mødet vil vi besøge Træbanken med ca. 100 forskellige træer og buske (husk varmt tøj og fornuftigt fodtøj)
Træbanken er en overset perle på Kildegaardens jorder og har i de senere år gennemlevet et spændende løft med QR-koder med beskrivelse og information om alle træer og buske.

Træbanken har eksisteret i ca. 60 år og var oprindeligt Københavns Kommunes planteskole. Her blev i 30 år dyrket træer til kommunens veje, parker og institutioner inden Herlev Kommune overtog i 1992.
I dag er træbanken en smuk, grøn oase på 4 ha, hvor besøgende kan blive ført ind i botanikkens verden og lære en lang række træer og buske at kende.
Træbanken indeholder en samling af i alt 73 forskellige hjemmehørende træer og buske – 21 forskellige nåletræer, 36 forskellige løvfældende træer og 16 forskellige løvfældende buske.

Initiativ til kredsmøder
På mødet vil vi diskutere, om der er interesse for at genoplive kredsmøderne i Hovedstadsområdet, og evt. fastlægge en mødeplan for 2019.
Tidligere har der været lokale kredsmøder i vores forening, som på daværende tidspunkt hed Stads- og kommunegartnerforeningen.
Vi vil gerne tage initiativ til indledningsvis at genoplive kredsmøderne i hovedstadsområdet. Hvis der i andre områder af landet er mulighed for lokale kredsmøder, vil vi gerne høre om det og bakke op om eventuelle initiativer.

På de tidligere kredsmøder besøgte vi på skift hinanden i kommunerne, udvekslede erfaringer og diskuterede og evaluerede nye anlæg i værtskommunen.

Det var især i Hovedstadsområdet, at kredsmøderne fungerede godt – det skyldes jo nok, at de fleste medlemmer er ansat i kommunerne her 

Vi håber at se så mange medlemmer som muligt!

Vintermøde 2019: Kampen om pladsen

Øget brug af grønne områder skaber slid, problemer med affald og konflikter mellem anvendelser. Situationen forstærkes af byfortætning og politiske ønsker om at finansiere infrastruktur og byudvikling ved at inddrage grønne åndehuller. Vestamager og DSB-grunden i Gentofte er aktuelle ”kamppladser” og symboler på udfordringen. Få inspiration til arbejdet med strategi, drift og løsninger.

Læs teaseren her – detailleret program og tilmelding i luften 1.12

Mere BYNATUR – Green Cities på Danske Parkdage

Der var gensidig glæde efter en vellykket debutpræsentation af projekt BYNATUR hos både arrangør og formand for Park- og Naturforvalterne Kirsten Lund Andersen og hos Henning Roed fra Danske Planteskoler (og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe”).
Green Cities matchede perfekt programmet for Danske Parkdage, hvilket de mange interesserede fremmødte var bevis på.
Det var første gang, at målgruppen fik et større indblik i projektet Green Cities og fik præsenteret en kompetent aktør, som ønsker at skabe bedre rammevilkår for natur i byen.

“På Danske Parkdage beskæftigede vi os med rammevilkår for at sikre bynatur og at grønne dagsordener bliver sat. Dette ikke mindst set i lyset af, hvordan vi kan påvirke, stat, politik, civilsamfund og blive en bedre aktør i marked for at få grøn gennemslagskraft” fortæller Kirsten Lund Andersen, som også sidder med i styregruppen bag Green Cities projektet.

I Green Cities projektet anvendes konsekvent definitionen BYNATUR, når formålet med projektet skal talesættes. Det skal signalere, at Green Cities har brede armbevægelser, som bogstaveligt talt skal fylde i (by)landskabet.
Det primære formål er, at skabe en nødvendig modvægt til byfortætning. Derfor er de fem branchegrupper gået sammen i den danske del af Green Cities med udgangspunkt i fem temaer: Sundhed, klima, biodiversitet, økonomi og social sammenhængskraft.
Overordnet skal projektet forene brancheorganisationerne i en fælles kernefortælling om det stigende behov for, at nuancere forståelsen af grøn infrastruktur, som kan fremme en bæredygtig udvikling i byer.

“Netop det at vi alle fortæller den samme historie – de samme budskaber – igen og igen kan bidrage til at vi får igangsat en debat om behovet for at vi får mere bynatur, og at vi får politikernes opmærksomhed” fortæller Henning Roed og henviser til kommunikationsstrategien på den netop nystartede hjemmeside for Green Cities.

Brancheorganisationerne bag den danske del af Green Cities projektet er: Danske Planteskoler (DP), Danske Anlægsgartnere (DAG), Danske Landskabsarkitekter (DL), Park- og Naturforvalterne (PN) og Landskabsrådet (LR).
Læs mere her

 

Smag på Aarhus: Hvorfor slippe arealerne fri ?

smagpåaarhus

Smag på Aarhus har lavet et hæfte med seks cases fra Aarhus Kommune, som er opstartet i projektperioden med Smag på Aarhus. De er udvalgt, så arealerne og udfordringerne er meget forskellige. Erfaringen er, at en byhaveaktivitet kan skabe nyt liv og nye brugere i traditionelle byparker. På den måde kan fællesprojekter også bruges til at sætte fokus på etablerede områder i byen. Projekter med frugtlunde og skovhaver kan skabe aktivitet og glæde i større mere ”vilde” områder i byens udkanter. Her er rum til mere pladskrævende ideer. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være forskellige natursyn omkring dyrkede planter og vild natur.
Læs mere hos Smag på Aarhus

“Vejbeds’-workshop den 22. 10 i Odense – gratis

Kom til ’vejbeds’-workshop den 22. okt.  i Odense og bliv klogere på etablering, drift og biodiversitet i den grønne del af det ofte anvendte LAR-element. Deltagelse er gratis.  Har du interesse for nogen af nedenstående spørgsmål, vil workshoppen den 22. okt. være noget for dig:

• Hvordan vælges og sammensættes en velfungerende beplantning i ’vejbede’?
• Hvordan kan bedene efterfølgende driftes? Med fokus på elementer som lav drift og biodiversitet.
• Hvordan skabes ’vejbede’ der opleves rekreativt af borgerne?
• Hvordan kan ’vejbede’ være en mulighed for at understøtte biodiversitet i byer?

Baggrund

I forbindelse med etablering og drift af vejbede har den grønne del af elementet skabt stor usikkerhed. Der har i den grønne branche være stor tvivl om hvilke planter kan anvendes i dette miljø og hvordan bør beplantningen sammensættes, sådan at bedene kan driftes ekstensivt. Der har samtidigt været et stort ønske om at ’vejbedene’ udover deres tekniske funktion kunne bidrage positivt til udvikling af den grønne by ved f.eks.at fremstå som rekreative elementer og bidrage til bynaturen ved at understøtte den lokale biodiversitet.

For at imødegå dette vidensbehov blev der derfor iværksat et 2 års forsknings projekt med titlen: ’LAR – optimering af driftsøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi via plantevalg i vejbede’, hvor der blev arbejdet aktivt med netop disse problemstillinger. Workshoppen den 22 okt. er vigtigt output fra dette arbejde og her udover det konkrete arbejde med beplantning blive formidlet viden og resultater fra projektet.

Læs mere om workshoppen

Landskabsarkitekternes afgangsudstilling 2018

Poster-invitation-full