Ny branchestandard for drift af grønne områder

Grønne forvaltere har fået et nyt nyttigt redskab til driften af grønne områder. Branchestandarden ’Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder 2015’ samler mere end 15 års erfaringer. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet står bag udgivelsen sammen med Danske Anlægsgartnere og Park- og Naturforvalterne. Alle medlemmer af foreningen har modtaget publikationen i en trykt udgave, men du kan selvfølgelig også finde den på nettet på dette link.

HVIS DU ØNSKER YDERLIGERE EKSEMPLARER AF “KVALITETSBESKRIVELSER FOR DRIFT AF GRØNNE OMRÅDER “, SÅ KAN DISSE KØBES VED AT SKRIVE EN E-MAIL TIL FORENINGEN. PRIS ER 95 KR + MOMS OG FORSENDELSE.

Ny 2016-folder om Nordic Green Space Award

Den skandinaviske kvalitetsordning, Nordic Green Space Award, er klar til 2016-sæsonen. Vi har opdateret folderen om ordningen og opfordrer alle til at overveje en ansøgning om bedømmelse. Find folderen på www.nordicgreenspaceaward.com

”Vinter frodig” – en stadsgartners fortælling….

”Vinter frodig” – en stadsgartners fortælling, baggrund og virke JA´s haveentusiaster inviterer PN til foredrag torsdag den 25. februar 2016, kl. 17.00 – 20.00 i JA´s fællessekretariat på Frederiksberg, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

Kom og hør Hans Ove Pedersen’s levende fortælling med billeder, tegninger og ord – om før og efterkrigstidens grønne områders historiske udvikling, og om dem der bar videre. I fortællingen indgår både Brandt, Bergmann, Aksel Andersen, Poul Henningsen og C. Th. Sørensen.

En historie om en stadsgartner i en forstadskommune til København og hans evne til at samle en buket af oplevelser til byens borgere, uden personlig vinding. S. A. Hansens virke i Lyngby-Taarbæk Kommune afspejler erfaringer fra store mestre og datidens selvopfattelse inden for det grønne område.

Der findes mange oaser i byen, hvor planerne for naturen og omgivelserne er tilrettelagt, så de passer til bymenneskers behov. Blot synet af oasens muligheder giver borgeren et indtryk af venlig imødekommenhed. Samtidens mesterundervisere roste S. A. Hansen for, med enkle midler, at skabe en virkelig grøn kommune.

Hvem var S. A. Hansens læremestre og hvordan lykkedes det ham at blive en af stadsgartnernes store årti mest fremmelige? Hvad var udgangspunktet da han ankom til kommunen og hvorledes lykkedes det ham at samle over hundrede grønne anlæg i hans afdeling?

Landskabsarkitekternes Forening har, sammen med andre, støttet udgivelsen af en bog om emnet og denne aften er skænket i taknemmelighed. De der er medlemmer kan tilmelde sig via JA´s Arrangementskalender senest den 23. februar. De der ikke er medlem af JA skal oprette et login på hjemmesiden, så de kan tilmelde sig. De må sende mig en mail til Cathrine Norup, hvis det driller: cn@ja.dk Netværket serverer en vand og sandwich under mødet.

Præsentationer fra Naturen i Byen 28.1 2016

Tak til alle deltagere og oplægsholdere for en god og spændende konference om “Naturen i Byen”. Præsentationer kan du finde på nedenstående link. Vi har desværre endnu ikke fået frigivet alle præsentationer, men de lægges på i det omfang vi får dem. Find præsentationer på dette link.

Debat: Det står med brede bøge!

IMG_2905Naturområder, parker og grønne områder skaber værdi, beskæftigelse og unikke rekreative muligheder.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, formand for Park- og Naturforvalterne

Regeringen har været aktiv med en række udspil, der har betydning for park- og naturområdet. Centralt er oplægget ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, hvor debatten om byggeri i kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen har været i fokus. Der er bl.a. givet tilladelse til 15 turismeprojekter og udspillet rummer på en lang række områder et opgør med den måde vi i årtier har planlagt for det åbne land og naturen. Rækkevidden kan vi kun delvis vurdere.

Vi må sige, at det giver rigtig god mening, at der kan skabes plads til forskellige faciliteter i naturen, shelters, bålpladser osv. Disse kan være med til at gøre friluftslivet attraktivt – også for turister – uden at tivolisere. Mulighederne for en række småprojekter har nok været for begrænsede, og en til tider meget bureaukratisk administration har tæret hårdt på tålmodigheden rundt omkring i kommunerne.
Der er dog et stort spring fra shelters og andre naturfaciliteter og til luksus-sommerhuse og badehoteller i strandkanten, og hvad udspillet ellers rummer af tiltag.
Det ligner lidt, at en række småsager har provokeret det helt store opgør med den måde vi har balanceret hensyn til natur, landbrug og byggeri. Skyder vi gråspurve med kanoner ?

Som forening har vi noteret os, at man vil skabe vækst, udvikling og beskæftigelse. Vi tager afsæt i, at parker, grønne områder og natur som vi kender det i dag, netop i høj grad skaber værdi i alle tænkelige betydninger af ordet. ”Friluftsindustrien” er en milliard-forretning med masser af arbejdspladser. Tæt adgang til fri natur og uspolerede grønne områder efterspørges af borgere og virksomheder, der vil betale for det. Ligeledes er de rekreative muligheder helt centrale i vores sundhedsindsats, hvor vi kæmper med velfærdssamfundets følgevirkninger, stress, overvægt og andre livsstilssygdomme. Det handler om langt mere end æstetikken ved en ubrudt kystlinje og sammenhængende naturområder. Natur, parker og grønne områder rummer simpelthen værdier som vi skal værne om og de skal ikke tabes i jagten på andre.

Vi møder i dagligdagen i vores arbejde med parker og natur mange frivillige og engagerede borgere, der er med til at skabe rekreative muligheder og sociale fællesskaber med afsæt i det grønne. Det handler om alt fra kajakklubber til spejdere og fuglekiggere. Frivillige er med til at lægge nye dimensioner til den måde vi definerer demokratiet og vi er på vej til at ændre den rolle som det offentlige har. Mange fra disse kredse har udtalt bekymring for, at vandkantsprojekter og fjernelse af randzoner betyder privatisering af naturen og begrænser adgangen til det, der i dag er fælles værdier. Vi håber, at dette er en ubegrundet frygt, men det bør være et fokuspunkt.

Udspillet om vækst og udvikling rummer også et forslag om kortere høringsfrister ved forskellige former for planforslag. Grundlæggende må vi sige, at det er vigtigt at give de forskellige interessenter rimelig tid til at læse planforslag o.a., så vi kan få nogle kvalificerede svar. Det handler selvfølgelig om demokratiet, men også om, at de indspil vi får bliver bedre og kan være med til at kvalificere de endelige løsninger. Måske er der andre steder i et planlægningsforløb, hvor der kan spares tid end lige på høringsfristerne.

Vi håber, at debatten om, hvordan vi skal planlægge og balancere hensyn til natur og grønne områder med byggeri og landbrug stadig er åben, så der kan findes en løsning som hele Danmark kan støtte.

Potentialekatalog om planloven

Den 23. oktober mødtes 10 interesseorganisationer med Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen for at give deres bud på, hvordan Planloven kan styrkes. Mødet var arrangeret af Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur. Forslagene er samlet i et potentialekatalog. Se kataloget her.