Indkaldelse til generalforsamling 2018

D. 22. august 2018

Hermed indkaldes i henhold til vedtægternes § 4 stk. 3 til ordinær generalforsamling i Park- og Naturforvalterne, til afholdelse torsdag d.  6. sept. 2018 kl. 07:45 ved Danske Parkdage i Taastrup.

Alle medlemmer er naturligvis velkomne uanset deltagelsen i Danske Parkdage.

Find den formelle indkaldelse med regnskab og budget på dette link.

 

Formandens beretning 2018 Hvordan er vejrudsigten?

Park- og Naturforvalterne
Kirsten Lund Andersen Byplan NytFormandens beretning 2018
Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune,
formand for Park- og Naturforvalterne
Sommeren 2018 har netop for alvor mindet os om, at det med klimaforandringerne ikke er for sjov. Solskin og tørke hos os selv i Danmark, men også ekstremt vejr med oversvømmelser, store skader og tab af menneskeliv andre steder i Europa og verden bidrager til den brændende platform. Vi fik selv en påmindelse, da vi holdt Danske Parkdage i Aarhus i 2017 i et stort cirkustelt; det stod ned i stænger og området mindede om ”smatten” på Roskilde Festival.

På den ene side understreger dette udgangspunkt, at vi som grønne aktører kan og skal bidrage til løsningerne: Vi kan skabe rekreative muligheder, der forbedrer sundheden, skabe biodiversitet og bidrage til holdbare klimaløsninger. På den anden er det helt afgørende, at vi løfter opgaverne i samspil med andre faggrupper, for det er den helhedsorienterede indsats, der er forudsætningen for at vi lykkes.

Ofte beskriver vi de grønne byrum og parker som ”grønne oaser”! En oase er defineret som et frugtbart sted i en ørken, men er altså truet af, at ørkensandet tager over. Måske har vi affundet os med, at ørkenen tager mere og mere over i form af flere byggerier og mere asfalt? Det skal vi i hvert fald ikke affinde os med og derfor skal vi være endnu bedre til at formidle de fordele og kvaliteter som ”vores grønne områder” og faciliteter kan bidrage med.

Også derfor er jeg glad for, at Park- og Naturforvalterne indgår i det EU-støttede Green Cities-samarbejde sammen med Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter og Landskabsrådet. Overskriften på samarbejdet har vi bl.a. beskrevet som ”Fælles front for flere grønne kvadratmeter i byerne”, og målet er, at temaet for alvor skal på dagsordenen i de kommende år; både hos politikerne og i den offentlige debat. Jeg har tiltro til, at dette samarbejde skal styrke både det grønne område og samarbejdet mellem de 5 partnere.

Hvis vi ser på det forgangne år i foreningen, så var den helt store begivenhed selvfølgelig Danske Parkdage i Aarhus: Vi var heldige at kunne koble os på kulturåret og Rethink-temaet, og Aarhus Kommune leverede virkeligt en flot ramme for konferencen med masser af spændende faglige oplevelser. Logistik og praktik fyldte i sagens natur meget, når nu rammen var et cirkustelt i botanisk have. Vi sender en stor tak til Aarhus.
Vintermødet blev også i år en god og velbesøgt faglig oplevelse, hvor klimatilpasning var det centrale tema. I 2018 var det 3. gang, at vi afholdt vintermødet som en 1-dags konference, og jeg tror vi har fundet en god form for vintermødet. Vi var også heldige, at en stærk ung ildsjæl uden for bestyrelsen tog initiativet og var med til at udvikle, planlægge og afvikle mødet. Jer unge ildsjæle har vi brug for, når vi i de kommende år skal lave spændende arrangementer, udvikle sektoren og skabe opmærksomhed om de muligheder ”vores grønne områder” byder på.
Og så arrangerer vi jo som forening netværksmøder og er aktive i en lang række samarbejder, udvalg og repræsentationer, hvor gode og aktive ildsjæle varetager vores interesser. Også en stor tak til jer for det arbejde I yder for foreningen. Flere detaljer beretter vi om på generalforsamlingen, hvor hæftet med beretninger også udkommer.
Konklusion: Vejrudsigten ser ikke for god ud, men der er lyspunkter.

3 Skarpe til Flemming Keingart

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune.Flemming-small

Flemming Keingart, Keingart Arkitekter. 

Hvor er dit faglige fokus?
Hos Keingart Space_Activators er vores primære fokus at udvikle byrum som lokker til leg og fysisk aktivitet. Danskerne ønsker i stigende grad at bevæge sig udendørs og gerne tæt på hvor de bor. Vi skal derfor hjælpe med at forme nære uderum som er grønne og rekreative, men som samtidig inspirerer mere tydeligt til mange former for leg og bevægelse. Vi skal danne grundlag for at der kan opstå nye uformelle fællesskaber hvor mennesker mødes om at være fysisk aktive sammen.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi har i mange år tænkt for snævert på klassiske idrætsdiscipliner organiseret i sportsklubber når vi skulle forbedre mulighederne for fysisk aktivitet. Borgerne ønsker mere varierede og fleksible tilbud. Det vil der eksempelvis være mulighed for at udvikle på mange af de almene boligområders udeområder, der ofte bare er anlagt med store neutrale græsplæner og hække. Åbning og udvikling af skolegårdene så de i højere grad kommer flere aldersgrupper i nærområderne til gavn er også et oplagt indsatsområde.

Hvor er der inspiration at hente?
Satsningen `Drøn på Skolegården´ har vist nogle gode eksempler og de store ghetto fornyelsesprojekter i bla. Gellerup Parken ved Århus ser også ud til at lykkes med en mere aktiv udnyttelse af de nære udearealer. Keingarts ´Atletik Eksperimentarium´ved Syddansk Universitet i Odense er et eksempel på hvordan et klassisk idrætsanlæg kan tvistes, så det åbner sig og inspirerer helt nye brugergrupper til leg og bevægelse.

3 skarpe til Mads Kristensen

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup KommuneMads Birgens Kristensen_small

Projektdirektør Mads Kristensen fra Cobe Arkitekter

Hvor er dit faglige fokus ?
Vi skal tænke på byen som værende den ultimative ramme for menneskers trivsel og udvikling. En ramme hvor vi i dag har en række unikke muligheder for at sammentænke en masse gamle skæve brikker på ny, og sammen skabe et flottere og mere harmonisk billede på en bæredygtig byudvikling
Urbanisering og natur skal sammentænkes og integreres mere naturligt, så Byens kultur, Byens rum og Byens huse integreres med samfundsrelevante løsninger der samtidigt skaber nye oplevelser for den enkelte og ultimativt meget bedre og grønnere byer for fremtiden.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi skal være bedre til at skabe sociale, trygge og grønne byrum der fungerer hele året rundt, skaber bedre sammenhænge og fordrer grøn mobilitet for byens brugere, og samtidigt er med til at løfte byens klimatilpasning. Vi skal udfordre byens sociale rammer så de bliver bedre og sjovere at mødes i.

Hvor er der inspiration at hente?
I en nordisk kontekst synes jeg København gør det super godt, og er blevet et rigtig godt sted at gå på opdagelse i den moderne bys udfordringer og endnu vigtigere løsninger på by og klimaudfordringer.

3 skarpe til Stig Ammitzbøll Jørgensen

Stig Ammitzbøll JørgensenMød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Stig Ammitzbøll Jørgensen, Kreativ Leder, Lendager Group, København.

Hvor er dit faglige fokus?
Byer, bygninger og byrum står i dag som langt det største enkeltområde, hvor vi har store udfordringer ved det eskalerende ressourceforbrug. Alene det byggede miljø står for 40% af vores samlede CO2-udledning. Byudviklingen skaber derfor et stort pres på jordens naturlige ressourcer, fordi efterspørgslen stiger og de tilgængelige ressourcer bliver færre. Vi må og skal derfor finde nye løsninger som kan opretholde vækst, nedsætte CO2-udledning og genoprette de menneskeskabte klimaforandringer.

Mit faglige fokus som arkitekt er derfor at arbejde innovativt med at designe og skabe nye måder at forvalte byens ressourcer på. En af de første skridt mod bekæmpelse af klimaforandrin¬gerne er udnyttelsen af alle de ressourcer vi i forvejen har. Ved at tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi skabe mere bæredygtige byer. I Ørestaden opfører vi f.eks. et moderne boligbyggeri, bygget af genanvendte materialer fra nedrevne bygning og restprodukter fra industrien . https://lendager.com/arkitektur/ressourceraekkerne/

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Cirkulær økonomi og co-creation har radikalt forandret hotelindustrien, transportindustrien, musikindustrien og forlagsindustrien. Nu står byerne og det byggede miljø for tur.

Ligesom levende organismer forbruger vores byer energi og materialer samt producerer affald – men i modsætning til naturlige kredsløb, recirkuleres vores affald i byggeriet generelt ikke som en ny ressource. Ved at rekonfigurere vores lineære byer til netværk af cirkulære, selv-opretholdende systemer, hvor alle elementer er gensidigt gavnlige, og hvor mindre går til spilde, har vi en enestående mulighed for at tilpasse os fremtidens ressourcemangel og klimaforandringer. For fremtidens byer er ikke bare bæredygtige – de er regenerative!

I Sydhavnen gør vi problem til et potentiale. Her renoverer vi en stor gårdhave, så den kan bidrage at løse byens skybruds- og oversvømmelsesudfordring. Og i stedet for at smide alt det gamle ud renoverer vi gården med dens egne materialer. https://lendager.com/urbanisme/fremtidens-gaardhave/

Hvor er der inspiration at hente?
I foråret var jeg på studietur med vores tegnestue til Holland, hvor vi bl.a. besøgte nye bydele planlagt med afsæt i cirkulær økonomi og målet om at reducere byens ressourceforbrug radikalt. Buiksloterham i Amsterdam og fyrtårnprojektet Metabolic Lab viser nye mere bæredygtige måder at bygge by på. Denne type projekter inspirerer mine kollegaer jeg meget, fordi de gør en reel forskel.

Fredning af parker i Aalborg

AAlborg park

By- og landskabsforvaltningen i Aalborg har indstillet fire parker til fredning. I P1 Morgen fortæller formand for park- og naturforvalterne og stadsgartner i Aalborg, Kirsten Lund Andersen om fredningsindstillingen af Østre Anlæg i Aalborg og om, hvorfor det generelt kan være en god idé at frede og dermed sikre byens åndehuller.

Hør indslaget fra P1 Morgen