Parkdage: Bæredygtige landskaber I byen og det åbne land
Konference 6.-8. september 2023 i Viborg
Park- og Naturforvalterne inviterer i samarbejde med Viborg Kommune til en spændende og aktuel udgave af konferencen Danske Parkdage. Et spændende program med ny viden, oplæg og faglige udflugter. På den store klinge er spørgsmålet, hvordan grønne fagfolk bedst bringe viden og faglighed i spil, når der skal balanceres mellem politiske ønsker, nabohensyn og vigtige dagsordner som biodiversitet, kulturhistorie, friluftsliv og ønsket om mere sammenhængende natur? Hvordan skaber vi bæredygtige landskaber i bred forstand – også økonomisk, energimæssigt, socialt og kulturelt?
Længerevarende tørkeperioder truer ønsket om flere træer
Selvom regnen endelig har fundet vej til Danmark, truer tørkeperioder som den i juni-måned ønsket om flere træer og mere bynatur. Og det kommer til at få konsekvenser for de mange nyplantede folkeskove, bytræer og lommeparker, lyder det fra brancheforeningen Danske Anlægsgartnere.
”Vi har brug for flere træer og mere bynatur for at modvirke klimaforandringerne og sikre byer, der også er til at leve i fremover. Men tørken betyder, at netop de mange nyplantede vej- og parktræer og nye beplantninger har stor sandsynlighed for at gå ud. De grønne fagfolk kan simpelthen ikke komme rundt hurtigt nok med vandslangen. Og vi ved erfaringsmæssigt at hvis en kunde oplever, at deres nyplantede træer går ud, er de mindre tilbøjelige til at ville investere i træer igen. Og det er præcist det modsatte, byerne har brug for,” lyder det fra direktør i Danske Anlægsgartnere, Michael Petersen.
Han efterlyser derfor en mulighed for ligesom landbruget at påkalde sig force majeure, der eksempelvis kan sikre ekstra midler til at sikre de mange indsatser landet over for at skabe et grønnere Danmark.
Woods go urban – ny bog om erfaringer fra landskabslaboratorier
En ny bog giver solid viden og masser af inspiration til, hvordan man kan arbejde med skove og skovrejsning, hvor produktion, biodiversitet og æstetik beriger hinanden og gør alle udviklingsfaser meningsfulde.
Med tanke på at skoven og skovrejsning er i fokus politisk, i samfundet, i landskabet, fremtidens klimatilpassede bymiljø og dermed også på tværs af grønne fagfolks arbejde, er der god grund til at eksperimentere, og dele erfaringer. Og det er lige præcis det bogen gør.
Med afsæt i fire årtiers 1:1 eksperimenter og praktiske erfaringer fra skovrejsningerne der indgår i landskabslaboratoriet ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp og de to søskende laboratorier i Snogeholm, nord for Ystad og Sletten i Holstebro, udfoldes skovens dynamiske arkitektur i tid or rum. Skov står ikke i modsætning til parker og andre former for natur og grønne områder. Typologier ophæves bevidst i søgen efter svar på det presserende spørgsmål, hvad skov kan betyde og dermed blive til i fremtidens byer og landskaber?
Woods go urban – tree landscape laboratories in Scandinavia er skrevet av 14 landskabsarkitekter og landskabsingeniører med rødder i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig og Tjekkiet. Alle har været involveret i landskabslaboratorierne gennem mange år, deriblandt Anders Busse Nielsen, tidligere professor i landskabsarkitektures planteanvendelse og urban forestry ved Københavns Universitet, Stefan Darlan Boris, lektor ved Arkitektskolen Aarhus og grundlæggeren af landskabslaboratorierne, Roland Gustavsson professor emeritus i planteanvendelse ved Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp.
Dansk Landskabspris 2023 åbner for indstillinger
Nu kan alle indstille deres favoritprojekter til Dansk Landskabspris 2023. Vinderprojektet honoreres med 50.000 kroner og kåres ved et prisuddelingsarrangement i november måned.
Frem til d. 7. september har alle interesserede mulighed for at indstille projekter til Dansk Landskabspris 2023. Dansk Landskabspris uddeles af Danske Landskabsarkitekter, Danske Arkitektvirksomheder og Park- og Naturforvalterne, og formålet er at hædre de bedste eksempler på dansk landskabsarkitektur. De tre foreninger efterlyser projekter, der på overbevisende vis omfavner en eller flere aktuelle samfundsudfordringer som for eksempel klimaforandringer, fald i biodiversiteten, stress og udbrændthed, stigende polarisering og overforbrug. Det kan være projekter, der adresserer udfordringerne ud fra et miljømæssigt, socialt, æstetisk eller økonomisk sigte – og gerne en kombination af disse.
Den grønne kulturarv er en kvalitet
Juryen for Dansk Landskabspris består af en repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige jurymedlemmer. Steen Himmer, landskabsarkitekt MPN, repræsentant for Park- og Naturforvalterne, er juryens talsperson og ser frem til modtage de bedste danske landskabsprojekter.
”I Juryen vil vi gerne anerkende, at landskabsarkitekturen grundlæggende handler om samspillet mellem natur og mennesker. I år ønsker de tre foreninger derfor med afsæt i ’det levende’ at sætte fokus på dualismen og symbiosen mellem bygget og groet, mellem bygning og landskab mellem inde og ude. Derudover ønsker vi også at fremhæve den ekstraordinære værdi, der findes i kunstneriske og arkitektonisk stærke værker. Den ekstraordinære værdi, der hæver værkerne over alene at være problemløsende, men som viser høj arkitektonisk kvalitet, når det gælder benyttelse, tilgængelighed, social værdi, langtidsholdbarhed. Projekterne må samtidig gerne repræsentere en bæredygtig økonomisk værdiskabelse i et stærkt fagligt greb, der skaber samfundsværdi,”forklarer Steen Himmer.
Sådan indstiller du projekter til Dansk Landskab pris 2023
Alle kan indstille projekter til Dansk Landskabspris 2023. Indstillingerne sendes pr. mail til Danske Landskabsarkitekters sekretariat ved daglig leder Lillan Thomsen på landskabsprisen@landskabsarkitekter.dk. Indstillingen må maksimalt fylde en A4-side i form af et referenceblad, der indeholder navn, titel, årstal, rådgiver, bygherre, samarbejdspartnere, areal samt eventuel økonomi. Det indstillede projekt skal dokumenteres med tre fotos og en plantegning. Disse kan være en del af referencebladet eller vedlægges som selvstændige bilag. De indstillede projekter skal være realiserede inden for de seneste fem år. Indstillingsfristen er den 7. september 2023. Ud fra alle de indstillede projekter nominerer juryen et antal finalister, der præsenteres ved et prisuddelingsarrangement, der løber af stablen til november. Vinderprojektet bliver belønnet med 50.000 kroner.
FAKTA
Dansk Landskabspris 2023
Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. I år uddeles Dansk Landskabspris for 11. gang og formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, som tjener som til inspiration for udvikling af branchen. Tidligere vindere af Dansk Landskabspris er ’Remiseparken’ (2021). ’Christiansborg områdesikring’ (2019), ’Forpladsen til Kulturhuset Nordvest’ (2017), ’Novo Nordisk Naturpark’ (2015), ’Tagparadiset’ (2014),’Haveselskabets Have’ (2013), ’Hjerting Strandpark’ (2012), Billedhuggerhaven (2011), ’Måløvaksen’ (2010) og ’Over sø og land Taarup Davinde’ (2009).
Prisjuryen for Dansk Landskabspris 2023
Indstillingerne vil blive vurderet af prisjuryen for Dansk Landskabspris 2023, der består af én repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter.
Juryen er:
Anne Stausholm, landskabsarkitekt MDL, Anne Stausholm Landskab og repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder.
Anne Stausholm er uddannet fra KVL i 1992 og har været erhvervsaktiv siden på forskellige tegnestuer og i en del år som konsulent. Anne har i 16 år drevet tegnestue, som eneindehaver og ansvarlig daglig leder. Anne har været repræsenteret i en række udvalg, nævn og bestyrelser bl.a. i Dansk Standard, Håndværkets Ankenævn og bestyrelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land. På tegnestuen er der særligt fokus på kulturarv og bæredygtighed i en bred kontekst. De er generelt meget optagede af den værdiskabelse, som deres projekter afstedkommer.
Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt MDL og MAA, NATOUR / Repræsentant for Danske Landskabsarkitekter.
Eva Sara Kehlet Rasmussen er uddannet fra KADK, landskabsarkitekt MAA MDL, modtager af arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2017 og siden indehaver af tegnestuen NATOUR, som arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og natur med særligt fokus på klimatilpasning. Udpeget som fagdommer af Danske Landskabsarkitekter, censor for KU, KU Skovskolen og ekstern censor ved KADK og Arkitektskolen Aarhus.
Steen Himmer, Landskabsarkitekt MPN, Gladsaxe Kommune / Repræsentant for Park- og Naturforvalterne
Steen Himmer er landskabsarkitekt i Byafdelingen i Gladsaxe Kommune. Han er uddannet fra Landbohøjskolen i 2010 og har også en baggrund som planteskolegartner. Steen har primært arbejdet i den kommunale sektor, hvor fokus er på at gennemføre nye landskabsarkitektoniske projekter samt forvaltning og udvikling af eksisterende anlæg. Steen har en stærk interesse for havekunst, beplantninger, byplanlægning og borgernes anvendelse af grønne områder generelt. Han sidder i en række faglige tillidshverv og bestyrelser og har været medlem af juryen siden 2013.
Stor interesse for netværk om biodiversitet
I foråret inviterede vi Park- og Naturforvalterne til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse med mulighed for at byde ind med erfaringer, udfordringer og ønsker til fx mere viden om græspleje til fremme af biodiversitet. Undersøgelsen blev lavet med henblik på at afdække, om der var interesse for netværksgrupper eller øvrig erfaringsudveksling inden for netop dette emne.
Hermed en kort opsummering af undersøgelsen. Blandt de medlemmer, som besvarede undersøgelsen, ønsker ¾-dele at indgå i et netværk til erfaringsudveksling. Foreningen vil derfor gå videre med arbejdet om at fremme vidensdelingen og styrke samarbejdet kommunerne imellem. Herunder kan du læse mere om, hvad besvarelserne særligt efterspurgte i det fremtidige arbejde samt hvilke formater af vidensdeling, der er størst opbakning til.
Undersøgelsens konklusioner
Respondenterne blev først og fremmest spurgt om, hvorvidt de har arbejdet målrettet med at fremme biodiversiteten på deres græsarealer. Det havde 29 ud af 34 respondenter. Dog var det kun ganske få respondenter, som havde arbejdet målrettet med dette i mere end 5 år. De største barrierer for at komme videre med arbejdet er ifølge undersøgelsen særligt mangel på viden samt tid, som nedenstående svarfordeling viser.
Mangel på viden dækker over ønsker om mere viden på mange områder som det ses af nedenstående svarfordeling. Der er derfor masser af spørgsmål at besvare og sparre om i et kommende netværk.
3 ud af 4 respondenter ønsker at indgå i et netværk til erfaringsudveksling, men formatet skal helst være online – gerne i form af online foredrag. Dette format fik i hvert fald størst opbakning i undersøgelsen.
