Oplevelser på vejen – tilmeldte

Konferencen “Oplevelser på vejen” d. 26. januar nærmer sig. Sidste chance for tilmelding er torsdag d. 19. januar.

Læs mere om konferencen, tilmelding og se listen med, hvem du kan møde.

Læs mere på dette link

Kontingentsatser pr. 1.1. 2018

Ved Park- og Naturforvalternes generalforsamling blev vedtaget, at foreningen fra 1. januar 2017 arbejder med et enhedskontingent på 2000 kr. og 285 kr for pensionerede medlemmer. Hvor basiskontingentet tidligere har været 1.800 kr. Det er således en lille stigning.

Enhedskontingentet betyder dog, at rabatten ved flere medlemmer fra samme kommune bortfalder, hvilket betyder en stigning for kommuner med flere medlemmer. Rabatten har været “for god”/har givet underskud i forhold til de basisomkostninger foreningen har til interessevaretagelse og andre foreningsaktiviteter. Ordningen har også været  administrativ besværlig.  Ved deltagelse i Vintermøde og Danske Parkdage er kontingentet mere end tjent ind igen. Skal man have medlemsrabat ved vores arrangementer, så skal man være medlem på dagen, hvor arrangementet afholdes og være uden restance.

Se de gældende kontingentsatser pr 1.1. 2018 her.

DL Høstdebat 2016 – Tidens natursyn

Danske Landskabsarkitekter inviterer d. 10.11 til den traditionsrige Høstdebat, og i år skal vi diskutere tidens natursyn. Megatrends som klimatilpasning, sundhed og biologisk mangfoldighed præger på forskellig vis den måde, hvorpå vi planlægger og designer vores byer og boligområder.

Tilmelding: Arrangementet er åbent for alle, men vi vil gerne have din tilmelding senest d. 3. november for medlemmer via medlemslogin hos DL og for ikke-medlemmer via dl@landskabsarkitekter.dk

Læs mere hos DL

Rundvisning med DL i Kolding 12.10

PNs medlemmer er inviteret med denne lille rundvisning i Kolding:

Kolding Å, med ådalen, er den rekreative kile, der forbinder det åbne land, byen og fjorden. Efter Kristine Jensens oplæg ‘Helhedsstrategi for Kolding Å’ i 2010, har der i mange år været øget fokus på at forbedre de rekreative muligheder, og nu har Kolding Kommune etableret et stiforløb og 14 af 15 små opholdspladser langs åen. Hver plads er blevet til i samarbejde med borgere, naboer og interessenter, og på en stor del af strækningen har GBL (nu Rambøll) været med som rådgiver.

Kom med og få en rundvisning af landskabsarkitekterne MDL Rita Larsen og Thomas Misbach Durand fra Kolding Kommune.

Find tid og sted i kalenderen.

Genvalg til bestyrelsen og ny kontingentstruktur

Ved Park- og Naturforvalternes generalforsamling blev vedtaget, at foreningen fra 1. januar 2017 arbejder med et enhedskontingent på 2000 kr. og 285 kr for pensionerede medlemmer. Idag er basiskontingentet 1800 kr og pensionister betaler 285 kr. Det er således en lille stigning. Enhedskontingentet betyder dog, at rabatten ved flere medlemmer fra samme kommune bortfalder, hvilket betyder en stigning for kommuner med flere medlemmer. Rabatten har været “for god”/har givet underskud og ordningen har også været  administrativ besværlig.  Ved deltagelse i Vintermøde og Danske Parkdage er kontingentet mere end tjent ind igen. Der er lavet et konservativt budget for 2017, idet man må forvente en nedgang i medlemstallet.

Genvalg til formand Kirsten Lund Andersen og bestyrelsesmedlemmerne Mette Esbjerg Jørgensen (næstfmd.) og Hans Ove Pedersen. Peter Kierkegaard, der tidligere har siddet i bestyrelsen, er nyvalgt som suppleant. Også genvalg til Christina Kastrup Madsen som suppleant.

Find referat og andre bilag fra generalforsamlingen her

Lisbeth Østergaard – Årets Grønne medlem 2016

Parkforvalter Lisbeth Østergaard, Faaborg-Midtfyn Kommune er ”Årets Grønne Medlem” 2016. Hæderen blev traditionen tro afsløret af formanden ved middagen på Danske Parkdage, der i år blev afholdt i Frederikshavn. At dømme efter bifaldet var det et populært valg.

Lisbeth har tidligere i en årrække været foreningens sekretær og har derigennem været i kontakt med rigtigt mange medlemmer over hele landet. Mange kender Lisbeth som en engageret og ægte faglig ildsjæl. Lisbeth har bl.a. været med til at præge foreningens arbejde med netværksgrupper og udviklingen af Danske Parkdage siden starten. Lisbeth er god til at skabe netværk og det uformelle  faglige netværk på Fyn er stærkt.

Det er noget hjemkommunen har glæde af og det er tydeligt at se at faglig stolthed bæres ind i det daglige arbejde på Fyn.

Stort tillykke til Lisbeth Østergaard.