Klimatilpasning. Foto: IGN

Kursus om klimatilpasning vha. grøn teknologi

Mangler du viden om teknologier og løsninger, når du planlægger i byens rum? Har du brug for inspiration til løsninger i stor eller lille skala? Vil du gerne vide mere om kystområder, LAR (Lokal Afledning af Regnvand) og behovet for integrerede løsninger? Så er dette kurset for dig.

Som kursist kommer du også med på Skovskolens klimakonference om KlimaXtremer uden yderligere beregning.

Kurset henvender sig til alle, som arbejder med klimatilpasning i byer, så vel i stor som lille skala og både med planlægning og myndighed – landskabsarkitekter, ingeniører, miljøteknologer, geologer, geografer, biologer m. fl. Kurset kan tages som del af parkdiplomuddannelsen eller som enkeltfag.

Kursusstart er 18. april 2023 (tilmeldingsfrist senest 25. marts 2023)

Læs mere og tilmeld dig her:
https://skovskolen.ku.dk/parkdiplom/moduler/klimatilpasning-groenne-teknologier/

 

Randbølhede. Foto: IGN

Skovskolens klimakonference 2023: KlimaXtremer – erfaringer og visioner

Kom med til Skovskolens konference om klimaXtremer den 11. maj 2023 og mød blandt andet vinderen af EM i videnskab for unge forskere, en af landets førende eksperter inden for katastrofer og få førstehåndsberetninger fra verdens klimamæssige brændpunkter.

Skovskolens klimakonference, ’KlimaXtremer – erfaringer og visioner’, åbner for en debat omkring nye vinkler på fremtidige strategier, der kan imødekomme ekstreme klimahændelser.

Klimakonferencen er for alle, men er specielt tiltænkt praktikere inden for klimatilpasning, herunder planlæggere, naturforvaltere, biologer, landskabsarkitekter, arkitekter og ingeniører ansat i kommuner og i private rådgivningsvirksomheder – samt studerende og forskere, med interesse i helhedsorienteret klimatilpasning.

Tid: 11. maj 2023, kl. 9.00-17.00

Sted: Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg

Bülowsvej - Foto: Green Cities

IGNsyn inviterer: IGN-forskere deler ud af den nyeste forskning

Kom og få viden, inspiration og highlights, når alumnenetværket IGNsyn inviterer til det første netværksmøde i 2023 den 3. maj.

Kom og hør oplæg om blandt andet ‘Lavbundsjorde, skove og klima’, ‘Skybrudsveje på Frederiksberg’ samt ‘Det blå friluftsliv’.

Tid: 3. maj 2023, kl. 15.30-19.00 (Tilmeldingsfristen er 27. april 2023)

Sted: Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.

Arrangør: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet