Dansk kulturlandskab

Kom med til seminar om kulturlandskab og kulturmiljø

Kom med, når Nordisk Kulturlandskabsforbund inviterer til seminar om kulturlandskab og kulturmiljø den 13.-14. juni 2023 i Sæby.

Viden om og inddragelse af Kulturlandskabet er blevet ”glemt” i Danmark i forbindelse med den seneste kommunalreform, hvor Amterne blev nedlagt. Det vil vi gerne råde bod på.
Målet med seminaret er at sætte fokus på kulturlandskaberne og kulturmiljøerne i bredeste forstand. Vi ønsker desuden at etablere fælles nordiske netværk omkring disse emner.

Tid: 13.-14. juni 2023

Sted: Hotel Viking, Vikingvej 2, 9330 Sæby

Arrangør: Nordisk Kulturlandskabsforbund

Hent program og info som pdf Læs mere på Nordisk Kulturlandskabsforbunds hjemmeside

Byd ind med et grønt projekt til Green Cities Europe Award

Har du været en del af et grønt projekt, du er stolt af – eller kender du til et?

For Park- og Naturforvalterne skal pege på urbane, grønne projekter i Danmark, som har gjort en mærkbar forskel lokalt, til konkurrencen ”Green Cities Europe Award”. Og derfor er vi meget nysgerrige på, om DU har været involveret i eller kender til et GRØNT projekt, som du mener, at Park- og Naturforvalterne skal byde ind med. Hvis svaret er ja, så send en mail til vores repræsentant i Green Cities styregruppen; Kristel Jelstrup Hansen. Find Kristels kontaktoplysninger her.
Fristen er d. 1. april

Løs om kriterierne her: https://award.thegreencities.eu/

I 2022 deltog 13 EU-lande i den internationale konkurrence. Danmarks bidrag var Gellerup Ny Naturpark – et meget vellykket eksempel på grøn byudvikling.

Studieadjunkt/studielektor til parkdiplomuddannelsen

Studielektor/-adjunkt søges til grøn efteruddannelse på diplomniveau
Skovskolen på Institut for Geovidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger en studieadjunkt/studielektor med forventet tiltrædelse 1. marts 2023.
Vil du bidrage til at udvikle bæredygtig praksis i den grønne branche?
Brænder du for at undervise og styrke grønne kompetencer og viden om bæredygtighed?

Ansøgningsfrist er 29. januar. Find hele opslaget her