Corona-krisen giver nye muligheder

Ligesom andre store samfundskriser som krige og naturkatastrofer har givet anledning til innovation, så kan pandemien, vi gennemlever nu, blive en del af løsningen på kampen om pladsen i de større byer. 

”Mange innovative løsninger er kommet ud af at mennesker gennemlever kriser som krige, naturkatastrofer og pandemier”, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe i et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten i weekenden.

Vi skal bruge krisen til at overveje, om vi bruger byens kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde eller om det kan gøres anderledes. Krisen har nemlig vist os, at der mangler grønne kvadratmeter i de større byer. Men måske har krisen også vist os løsningen.

Læs debatindlægget af Susanne Renée Grunkin i Jyllands-Posten her (kun for abonnenter)

Er du ikke abonnent på Jyllands-Posten, kan debatindlægget læses på Green Cities’ hjemmeside

Infografik skal vise vejen mod grønnere byer

Green Cities arbejder målrettet på at udbrede kendskabet til OPLÆG TIL GRØN NORM 2.0. En ny infografik film skal nu hjælpe med at sprede budskabet og styrke forståelsen af behovet for grøn norm for mere og bedre bynatur.

Med udgivelsen af Grøn Norm 2.0 sætter Green Cities ambitiøse mål for, hvordan naturen skal have det i byerne.

”Vi har et stort ønske om, at flest mulige får viden om og indsigt i Green Cities arbejde for flere grønne kvadratmeter i byerne. Og at så mange som muligt understøtter vores arbejde for mere bynatur.

Vi er derfor rigtig glade for vores nye infografik film – der tegner og fortæller om, hvorfor vores arbejde er vigtigt – og hvordan vi kan få mere bynatur. ”

Birte Kennedy, projektleder i Green Cities

Læs mere på Green Cities hjemmeside

Se også opslag fra Green Cities på LinkedIn og følg siden for løbende opdateringer om det fortsatte arbejde for mere og bedre bynatur.

GRØN NORM 2.0 – nyt oplæg for mere bynatur

Green Cities-samarbejdet har udarbejdet oplæg til ”Grøn Norm 2.0”, der skal sikre at kommunerne får inspiration og redskaber til at indtænke mere og bedre bynatur i byggeriet og i byplanlægningen.

Green Cities’ undersøgelser peger på, at de danske kommuner gerne vil være grønnere, og at de ønsker mere og bedre bynatur. Men samtidig mangler kommunerne ofte både konkrete retningslinjer og værktøjer for at kunne sikre de grønne områder. Da der samtidig er kamp om kvadratmeterne – især i de store byer – kan det være vanskeligt at få sat reelt skub i de grønne tiltag, hvilket kan betyde, at det grønne udelades til fordel for byggeri. Sådan lyder noget af udgangspunktet for Green Cities ”Grøn Norm 2.0 – metoder til mere og bedre bynatur”.

Klimaforandringer, stress og tab af biodiversitet er andre dagsordner, der kan understøttes med mere og bedre bynatur, når der planlægges og bygges. Investeringen i grønne kvaliteter er efterspurgt af borgere og boligsøgende. Det giver en smukkere by, skaber bedre fysisk og mental sundhed, understøtter udviklingen af gode fællesskaber, giver en række miljømæssige fordele og øger antallet af planter og dyr – og så er det en god samfundsmæssig forretning.

Grøn Norm – hvordan kan den bruges

Projektets research i 29 kommuner med byer over 20.000 indbyggere viser, at der er en meget forskellig tilgang til at igangsætte grønne initiativer. En grøn norm med standarder og retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med at etablere flere grønne byrum af god kvalitet vil kunne hjælpe kommunerne til i højere grad at prioritere og målrette arbejdet for at få mere natur ind i byerne, vurderes det. Politikere og ansvarlige vil med en grøn norm samtidig få et værktøj til at skabe sammenlignelige indsatser i de større danske byer. I normen præsenterer projektet eksempler på, hvordan der i dag arbejdes med bynatur herhjemme og i andre lande. Der fremsættes en række forslag til hvilke metoder, der kunne indgå i en grøn norm. Forslagene er baseret på samspil mellem videnskab og dokumenteret erfaring – og berører både politik, byplanlægning, design og drift.

Mål for bynatur

Grøn Norm indeholder bl.a. fem metoder/værktøjer, der kan anvendes til at måle, fastholde eller forøge mængden af bynatur. Opgørelserne handler bl.a. om grønne kvadratmeter, antal bytræer og beboernes afstand til grønne områder. Ligeledes foreslås, at der fastsættes et minimumsmål for en biofaktor, et beregnet, samlet udtryk for, hvor meget biologisk aktivitet et område levner plads til og hvor grønt det er. Asfalt, græs, grønne tage og træer er nogle af de faktorer, der medtages ved beregningen.

Om Green Cities

Syv lande i EU deltager i Green Cities-projektet, der er tre-årigt og udløber med udgangen af 2020.

Det forventes, at projektet bliver forlænget med yderligere tre år til udgangen af 2023. Den danske del af projektet er et samarbejde mellem brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

Læs mere om ”Grøn Norm 2.0” på Green Cities’ danske hjemmeside.

Hent publikationen her.

Green Cities arbejder videre med Oplæg til GRØN NORM

Oplæg til GRØN NORM – Green Cities arbejder målrettet for mere og bedre bynatur

Green Cities har i efteråret arbejdet målrettet på et oplæg til GRØN NORM samt udbredelsen af publikationen. Der arbejdes pt. på en udvidet version af grøn norm.

Den grønne norm er Green Cities bud på en standard og en retningslinje for arbejdet med at udvikle og anlægge grønne byrum ved eksisterende byggeri, nybyggeri og større renoveringer i Danmark.

Oplægget, der blandt andet er baseret på viden indsamlet fra 29 danske kommuner med byer over 20.000 indbyggere, præsenterer seks standarder, som kan indgå i en grøn norm.

Publikationen blev præsenteret på Have & Landskab udstillingen i Slagelse i august. Siden har Green Cities deltaget i Danske Parkdage i september i København og i Green Building Councils vinterkonference i Roskilde, hvor publikationen om GRØN NORM vakte stor interesse.

Læs hele oplæg til grøn norm

Læs pixi-udgave til grøn norm

Læs også: Artikel om grøn norm i Grønt Miljø

Læs også: Debatindlæg i Altinget af Susanne Renée Grunkin