Vintermøde 2019: Kampen om pladsen

Øget brug af grønne områder skaber slid, problemer med affald og konflikter mellem anvendelser. Situationen forstærkes af byfortætning og politiske ønsker om at finansiere infrastruktur og byudvikling ved at inddrage grønne åndehuller. Vestamager og DSB-grunden i Gentofte er aktuelle ”kamppladser” og symboler på udfordringen. Få inspiration til arbejdet med strategi, drift og løsninger.

Læs teaseren her – detailleret program og tilmelding i luften 1.12

Mere BYNATUR – Green Cities på Danske Parkdage

Der var gensidig glæde efter en vellykket debutpræsentation af projekt BYNATUR hos både arrangør og formand for Park- og Naturforvalterne Kirsten Lund Andersen og hos Henning Roed fra Danske Planteskoler (og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe”).
Green Cities matchede perfekt programmet for Danske Parkdage, hvilket de mange interesserede fremmødte var bevis på.
Det var første gang, at målgruppen fik et større indblik i projektet Green Cities og fik præsenteret en kompetent aktør, som ønsker at skabe bedre rammevilkår for natur i byen.

“På Danske Parkdage beskæftigede vi os med rammevilkår for at sikre bynatur og at grønne dagsordener bliver sat. Dette ikke mindst set i lyset af, hvordan vi kan påvirke, stat, politik, civilsamfund og blive en bedre aktør i marked for at få grøn gennemslagskraft” fortæller Kirsten Lund Andersen, som også sidder med i styregruppen bag Green Cities projektet.

I Green Cities projektet anvendes konsekvent definitionen BYNATUR, når formålet med projektet skal talesættes. Det skal signalere, at Green Cities har brede armbevægelser, som bogstaveligt talt skal fylde i (by)landskabet.
Det primære formål er, at skabe en nødvendig modvægt til byfortætning. Derfor er de fem branchegrupper gået sammen i den danske del af Green Cities med udgangspunkt i fem temaer: Sundhed, klima, biodiversitet, økonomi og social sammenhængskraft.
Overordnet skal projektet forene brancheorganisationerne i en fælles kernefortælling om det stigende behov for, at nuancere forståelsen af grøn infrastruktur, som kan fremme en bæredygtig udvikling i byer.

“Netop det at vi alle fortæller den samme historie – de samme budskaber – igen og igen kan bidrage til at vi får igangsat en debat om behovet for at vi får mere bynatur, og at vi får politikernes opmærksomhed” fortæller Henning Roed og henviser til kommunikationsstrategien på den netop nystartede hjemmeside for Green Cities.

Brancheorganisationerne bag den danske del af Green Cities projektet er: Danske Planteskoler (DP), Danske Anlægsgartnere (DAG), Danske Landskabsarkitekter (DL), Park- og Naturforvalterne (PN) og Landskabsrådet (LR).
Læs mere her

 

Smag på Aarhus: Hvorfor slippe arealerne fri ?

smagpåaarhus

Smag på Aarhus har lavet et hæfte med seks cases fra Aarhus Kommune, som er opstartet i projektperioden med Smag på Aarhus. De er udvalgt, så arealerne og udfordringerne er meget forskellige. Erfaringen er, at en byhaveaktivitet kan skabe nyt liv og nye brugere i traditionelle byparker. På den måde kan fællesprojekter også bruges til at sætte fokus på etablerede områder i byen. Projekter med frugtlunde og skovhaver kan skabe aktivitet og glæde i større mere ”vilde” områder i byens udkanter. Her er rum til mere pladskrævende ideer. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være forskellige natursyn omkring dyrkede planter og vild natur.
Læs mere hos Smag på Aarhus

3 Skarpe til Sofie Kjærsgaard Dybro

Picture 544

Mød hende på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Arkitekt Sofie Kjærsgaard Dybro, SLA

Hvor er dit faglige fokus?

Hos SLA arbejder vi med at løse nogle af hvor tids største urbane udfordringer ved hjælp af naturen og naturbaserede løsninger. Det gælder både i byerne og i det åbne land, og vi designer parker og byrum såvel som større, strategiske udviklingsplaner, der har til formål at afhjælpe bl.a. miljø- og klimarelaterede problemer, samtidig med at vi skaber herlighedsværdier, oplevelser og velvære knyttet til natur.

Mit eget faglige fokus er at arbejde både med den store vision og de små detaljer i en opgave. På den måde kan man knytte et projekt sammen, så det natur- og oplevelsesmæssigt både giver ro og inspiration til at undersøge, sanse og slå sig ned.

Udviklingen af Det Ny Hedeland – et 1.500 ha stort kulturlandskab- hvor vi gennem en række strategiske greb forstærker landskabets træk, naturens vildskab og tilgængeliggør de store naturoplevelser, som området rummer. Hedeland et eksempel på et projekt, der rummer både den store vision og de små særlige steder, der styrker oplevelsesværdien.

Hvad kan vi gøre på nye måder?

Naturen er omdrejningspunktet for alt, hvad vi udvikler ved SLA. Naturens egen måde at give svar på en række udfordringer er en uudtømmelig inspirationskilde til at gøre ting på nye måder. At skabe de bedste betingelser for udviklingen af et givent sted kræver, at vi hele tiden spørger os selv, om vi kan gøre tingene på nye måder, og hvordan naturen mon ville svare?

Hvor er der inspiration at hente?

På det sted man arbejder, er der altid meget inspiration at hente. I det aktuelle steds jordbundsforhold, skala, flora og fauna, sociale strukturer, hvordan folk bruger og interagerer med stedet, terrænformer, det lokale klima, geologien og historien finder man de grundstoffer, som stedet består af. De mange lag, der udgør det særlige ved et sted, er inspirerende at afdække og udvikle til resiliente og oplevelsesmæssigt interessante rum.

Formandens beretning 2018 Hvordan er vejrudsigten?

Park- og Naturforvalterne
Kirsten Lund Andersen Byplan NytFormandens beretning 2018
Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune,
formand for Park- og Naturforvalterne
Sommeren 2018 har netop for alvor mindet os om, at det med klimaforandringerne ikke er for sjov. Solskin og tørke hos os selv i Danmark, men også ekstremt vejr med oversvømmelser, store skader og tab af menneskeliv andre steder i Europa og verden bidrager til den brændende platform. Vi fik selv en påmindelse, da vi holdt Danske Parkdage i Aarhus i 2017 i et stort cirkustelt; det stod ned i stænger og området mindede om ”smatten” på Roskilde Festival.

På den ene side understreger dette udgangspunkt, at vi som grønne aktører kan og skal bidrage til løsningerne: Vi kan skabe rekreative muligheder, der forbedrer sundheden, skabe biodiversitet og bidrage til holdbare klimaløsninger. På den anden er det helt afgørende, at vi løfter opgaverne i samspil med andre faggrupper, for det er den helhedsorienterede indsats, der er forudsætningen for at vi lykkes.

Ofte beskriver vi de grønne byrum og parker som ”grønne oaser”! En oase er defineret som et frugtbart sted i en ørken, men er altså truet af, at ørkensandet tager over. Måske har vi affundet os med, at ørkenen tager mere og mere over i form af flere byggerier og mere asfalt? Det skal vi i hvert fald ikke affinde os med og derfor skal vi være endnu bedre til at formidle de fordele og kvaliteter som ”vores grønne områder” og faciliteter kan bidrage med.

Også derfor er jeg glad for, at Park- og Naturforvalterne indgår i det EU-støttede Green Cities-samarbejde sammen med Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter og Landskabsrådet. Overskriften på samarbejdet har vi bl.a. beskrevet som ”Fælles front for flere grønne kvadratmeter i byerne”, og målet er, at temaet for alvor skal på dagsordenen i de kommende år; både hos politikerne og i den offentlige debat. Jeg har tiltro til, at dette samarbejde skal styrke både det grønne område og samarbejdet mellem de 5 partnere.

Hvis vi ser på det forgangne år i foreningen, så var den helt store begivenhed selvfølgelig Danske Parkdage i Aarhus: Vi var heldige at kunne koble os på kulturåret og Rethink-temaet, og Aarhus Kommune leverede virkeligt en flot ramme for konferencen med masser af spændende faglige oplevelser. Logistik og praktik fyldte i sagens natur meget, når nu rammen var et cirkustelt i botanisk have. Vi sender en stor tak til Aarhus.
Vintermødet blev også i år en god og velbesøgt faglig oplevelse, hvor klimatilpasning var det centrale tema. I 2018 var det 3. gang, at vi afholdt vintermødet som en 1-dags konference, og jeg tror vi har fundet en god form for vintermødet. Vi var også heldige, at en stærk ung ildsjæl uden for bestyrelsen tog initiativet og var med til at udvikle, planlægge og afvikle mødet. Jer unge ildsjæle har vi brug for, når vi i de kommende år skal lave spændende arrangementer, udvikle sektoren og skabe opmærksomhed om de muligheder ”vores grønne områder” byder på.
Og så arrangerer vi jo som forening netværksmøder og er aktive i en lang række samarbejder, udvalg og repræsentationer, hvor gode og aktive ildsjæle varetager vores interesser. Også en stor tak til jer for det arbejde I yder for foreningen. Flere detaljer beretter vi om på generalforsamlingen, hvor hæftet med beretninger også udkommer.
Konklusion: Vejrudsigten ser ikke for god ud, men der er lyspunkter.

3 Skarpe til Flemming Keingart

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune.Flemming-small

Flemming Keingart, Keingart Arkitekter. 

Hvor er dit faglige fokus?
Hos Keingart Space_Activators er vores primære fokus at udvikle byrum som lokker til leg og fysisk aktivitet. Danskerne ønsker i stigende grad at bevæge sig udendørs og gerne tæt på hvor de bor. Vi skal derfor hjælpe med at forme nære uderum som er grønne og rekreative, men som samtidig inspirerer mere tydeligt til mange former for leg og bevægelse. Vi skal danne grundlag for at der kan opstå nye uformelle fællesskaber hvor mennesker mødes om at være fysisk aktive sammen.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi har i mange år tænkt for snævert på klassiske idrætsdiscipliner organiseret i sportsklubber når vi skulle forbedre mulighederne for fysisk aktivitet. Borgerne ønsker mere varierede og fleksible tilbud. Det vil der eksempelvis være mulighed for at udvikle på mange af de almene boligområders udeområder, der ofte bare er anlagt med store neutrale græsplæner og hække. Åbning og udvikling af skolegårdene så de i højere grad kommer flere aldersgrupper i nærområderne til gavn er også et oplagt indsatsområde.

Hvor er der inspiration at hente?
Satsningen `Drøn på Skolegården´ har vist nogle gode eksempler og de store ghetto fornyelsesprojekter i bla. Gellerup Parken ved Århus ser også ud til at lykkes med en mere aktiv udnyttelse af de nære udearealer. Keingarts ´Atletik Eksperimentarium´ved Syddansk Universitet i Odense er et eksempel på hvordan et klassisk idrætsanlæg kan tvistes, så det åbner sig og inspirerer helt nye brugergrupper til leg og bevægelse.

3 skarpe til Mads Kristensen

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup KommuneMads Birgens Kristensen_small

Projektdirektør Mads Kristensen fra Cobe Arkitekter

Hvor er dit faglige fokus ?
Vi skal tænke på byen som værende den ultimative ramme for menneskers trivsel og udvikling. En ramme hvor vi i dag har en række unikke muligheder for at sammentænke en masse gamle skæve brikker på ny, og sammen skabe et flottere og mere harmonisk billede på en bæredygtig byudvikling
Urbanisering og natur skal sammentænkes og integreres mere naturligt, så Byens kultur, Byens rum og Byens huse integreres med samfundsrelevante løsninger der samtidigt skaber nye oplevelser for den enkelte og ultimativt meget bedre og grønnere byer for fremtiden.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi skal være bedre til at skabe sociale, trygge og grønne byrum der fungerer hele året rundt, skaber bedre sammenhænge og fordrer grøn mobilitet for byens brugere, og samtidigt er med til at løfte byens klimatilpasning. Vi skal udfordre byens sociale rammer så de bliver bedre og sjovere at mødes i.

Hvor er der inspiration at hente?
I en nordisk kontekst synes jeg København gør det super godt, og er blevet et rigtig godt sted at gå på opdagelse i den moderne bys udfordringer og endnu vigtigere løsninger på by og klimaudfordringer.

3 skarpe til Stig Ammitzbøll Jørgensen

Stig Ammitzbøll JørgensenMød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune

Stig Ammitzbøll Jørgensen, Kreativ Leder, Lendager Group, København.

Hvor er dit faglige fokus?
Byer, bygninger og byrum står i dag som langt det største enkeltområde, hvor vi har store udfordringer ved det eskalerende ressourceforbrug. Alene det byggede miljø står for 40% af vores samlede CO2-udledning. Byudviklingen skaber derfor et stort pres på jordens naturlige ressourcer, fordi efterspørgslen stiger og de tilgængelige ressourcer bliver færre. Vi må og skal derfor finde nye løsninger som kan opretholde vækst, nedsætte CO2-udledning og genoprette de menneskeskabte klimaforandringer.

Mit faglige fokus som arkitekt er derfor at arbejde innovativt med at designe og skabe nye måder at forvalte byens ressourcer på. En af de første skridt mod bekæmpelse af klimaforandrin¬gerne er udnyttelsen af alle de ressourcer vi i forvejen har. Ved at tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi skabe mere bæredygtige byer. I Ørestaden opfører vi f.eks. et moderne boligbyggeri, bygget af genanvendte materialer fra nedrevne bygning og restprodukter fra industrien . https://lendager.com/arkitektur/ressourceraekkerne/

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Cirkulær økonomi og co-creation har radikalt forandret hotelindustrien, transportindustrien, musikindustrien og forlagsindustrien. Nu står byerne og det byggede miljø for tur.

Ligesom levende organismer forbruger vores byer energi og materialer samt producerer affald – men i modsætning til naturlige kredsløb, recirkuleres vores affald i byggeriet generelt ikke som en ny ressource. Ved at rekonfigurere vores lineære byer til netværk af cirkulære, selv-opretholdende systemer, hvor alle elementer er gensidigt gavnlige, og hvor mindre går til spilde, har vi en enestående mulighed for at tilpasse os fremtidens ressourcemangel og klimaforandringer. For fremtidens byer er ikke bare bæredygtige – de er regenerative!

I Sydhavnen gør vi problem til et potentiale. Her renoverer vi en stor gårdhave, så den kan bidrage at løse byens skybruds- og oversvømmelsesudfordring. Og i stedet for at smide alt det gamle ud renoverer vi gården med dens egne materialer. https://lendager.com/urbanisme/fremtidens-gaardhave/

Hvor er der inspiration at hente?
I foråret var jeg på studietur med vores tegnestue til Holland, hvor vi bl.a. besøgte nye bydele planlagt med afsæt i cirkulær økonomi og målet om at reducere byens ressourceforbrug radikalt. Buiksloterham i Amsterdam og fyrtårnprojektet Metabolic Lab viser nye mere bæredygtige måder at bygge by på. Denne type projekter inspirerer mine kollegaer jeg meget, fordi de gør en reel forskel.

3 skarpe til Lars Wiboe Pilmann

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup Kommune  LWPI_V2small

Projektchef Lars Wiboe Pilmann, Orbicon

Hvor er dit faglige fokus

Vandhåndtering og sikring af vores miljø, i sammenhæng med klimatilpasning. Klimatilpasningen af vores afløbssystemer samt skybrudssikring, kan i flere tilfælde være driveren for udviklingen af byområderne og sikring af naturområder. Hvis det ikke driver udviklingen, skal den som minimum samtænkes med byens og landets øvrige projekter. Hvis det ikke lykkes, får vi ikke forberedt vores samfund på de klimaudfordringer vi står overfor, men bliver henvist til reaktivt at tørre op, rydde op og betale skaderne. Jeg er optaget af hvordan vi kan løse en klimatilpasningsopgave, og få skabt samtænkte projekter, der løser mere end én opgave, og på flere måder beriger områderne, hvori de er placeret.

Hvad kan vi gøre på nye måder

Der er for mig at se et kæmpe uforløst vandhåndteringspotentiale i vores veje. Potentiale til både at lede, tilbageholde, forsinke og nedsive vandet, men også til at begrønne og berige vores byrum, der gør en vej til mere og andet, end et sted for vores biler. Derfor skal vi have vejene mere i spil. Det er dog ingen lavthængende frugt, og vi får først forløst potentialet når forsyningsselskaber sammen ved vejfolk og myndigheder, får fundet en samlet løsning, der tilgodeser behovet for ekstra vandhåndtering pga. klimaændringer, med praksis for asfaltfornyelse, praksis for glatførebekæmpelse, grundvandshensyn, serviceniveau for vand på terræn, og fremkommelighed. En kæmpe tværfaglig opgave, som skal forsøges løftet under presset fra økonomisk grønthøsterdrevet kassetænkning, der er virkeligheden mange steder, både i Kommuner og forsyningsselskaber.

Hvor er der inspiration at hente

Der er masser af spændende  projekter rundt omkring i Danmark. Der bliver heldigvis afprøvet flere og flere ting, der for mig at se, trækker i den rigtige retning. Størst indtryk har jeg fået på studietur i Holland. Hollænderne har alle dage levet med vand fra oven, neden og siden og har og indrettet myndighedsstrukturer og lovgivning derefter. Det hjælper dem at løse den tværfaglige og -sektorielle udfordring, som vandhåndtering er. Det har været nødvendigt i et inddiget land, der skal beskytte sig fra vand fra siden, men hjælper dem også når de skal samarbejde om klimatilpasning fra vand ovenfra. Og så er det bare fascinerende, at de godt kan nedsive regnvand 6 meter under havets overflade.

2 * 3 skarpe til Joan Raun Nielsen og Sofie Willems

spektrum-arkitekter-portræt

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Mød dem på Danske Parkdage i Høje Taastrup

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Joan Raun Nielsen

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus er at skabe kvalitativ arkitektur og byudvikling for mennesker. I byerne arbejder vi med fleksible og robuste byrum, der skal kunne danne ramme for byens mange forskellige beboere og dermed en forskellig brug af og forventning til byens rum. Socialt udsatte og hvordan deres behov tilgodeses i planlægningen af vores byer, har været et særligt fagligt fokus gennem flere år. Udenfor byerne arbejder vi ofte med at udvikle steder, der kan binde folk sammen.

Den røde tråd i mit faglige fokus er således en social tilgang til fx udvikling af offentlige mødesteder, rekreative byrum, aktive pladser eller grønne gader. Steder, hvor mennesker kan møde hinanden. Steder, der styrker fællesskaber. Steder, der inviterer os til at gøre noget andet end vi plejer; Være sammen, være fysisk aktive, slappe af, opleve noget eller lære noget.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Social arkitektur kræver også en social arbejdsmetode, hvor borgere og brugere tages med om bord i udviklingen af de respektive steder. Det kræver at vi tager inddragelsesprocesserne langt mere alvorligt end det ofte er tilfældet. Jeg mener at borgere og brugere skal inddrages reelt. De skal høres og deres bekymringer, behov og drømme skal tages alvorligt. Inddragelsesprocesser har udover stolte, glade borgere også den positive effekt at der ofte opstår sociale relationer mellem forskellige borger-grupper i løbet af processen.

Hvor er der inspiration at hente?
Det er generelt interessant at opleve rundt i verden, at vi i Danmark faktisk er rigtigt dygtige til at inddrage borgere og til at skabe sociale og generøse byrum til alle byens borgere. Generelt kan mange byer og lande lære af os på dette punkt. Når det så er sagt sker der mange spændende ’bottom up’ projekter rundt omkring i verden. I Christchurch i New Zealand har vi fx oplevet hvordan byen, efter det voldsomme jordskælv i 2011, sprudler med borger-drevne sociale byrumsprojekter. På tomme plots i den gamle bykerne opstår midlertidige ’legende’ byrum som fx en minigolfbane, en danse-plads, kunstinstallationer og en succesfuld byrums-festival.

Sofie Willems

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus og ambition er at løse så mange udfordringer som muligt med ét arkitektonisk greb. Det betyder at jeg i alle opgaver forsøger at løse en række udfordringer, svare på en række spørgsmål, fortælle en historie og udvikle et sted ved at komme med ét samlet svar. Altså en holistisk indgangsvinkel til faget, som betyder at hver udfordring ikke løses individuelt men løses i et større perspektiv som en del af noget større.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Jeg mener, det er vigtigt at vi i planlægningen husker at zoome ud og overveje hvordan et projekt kan skabe merværdi for så mange som muligt og løse flere problemer end ét. Mange byer står fx foran store indsatser i forhold til klimasikring. Her mener jeg fx at det er vigtigt at klimaudfordringerne både løses på en effektiv måde og samtidig skaber merværdi som fx at fremme byliv, rekreation eller natur i byen.
Klodens klimamæssige udfordringer er i det hele taget en uundgåelig udfordring for os alle og det bliver ikke mindre vigtigt fremover. Som arkitekter skal vi tage medansvar og i vores tilgang til faget hele tiden tænke holistisk, bæredygtigt og ansvarligt i forhold til miljøet.

Hvor er der inspiration at hente?
Sydney Park er et godt eksempel på en park som for nylig er blevet omdannet til en stor grøn lunge for den tætte og klima-udfordrede millionby Sydney. Parken håndterer omkring 850 mio. regnvand om året, som opbevares, renses og bla anvendes til vanding af parken. Parken fremstår som store områder med wetlands og er blevet en vigtig oase for både byens borgere men ikke mindst for byens fugle, frøer, slanger og skildpadder.

Tidligere var parken en grusgrav, hvor der blev udgravet ler og der blev fabrikeret mursten. Den industrielle kulturarv er fortsat tydelig i parken både via fabrikken, der stadig står i parken, men også via nye formidlingstiltag.