2 * 3 skarpe til Joan Raun Nielsen og Sofie Willems

/i /af
spektrum-arkitekter-portræt

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Mød dem på Danske Parkdage i Høje Taastrup

Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter

Joan Raun Nielsen

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus er at skabe kvalitativ arkitektur og byudvikling for mennesker. I byerne arbejder vi med fleksible og robuste byrum, der skal kunne danne ramme for byens mange forskellige beboere og dermed en forskellig brug af og forventning til byens rum. Socialt udsatte og hvordan deres behov tilgodeses i planlægningen af vores byer, har været et særligt fagligt fokus gennem flere år. Udenfor byerne arbejder vi ofte med at udvikle steder, der kan binde folk sammen.

Den røde tråd i mit faglige fokus er således en social tilgang til fx udvikling af offentlige mødesteder, rekreative byrum, aktive pladser eller grønne gader. Steder, hvor mennesker kan møde hinanden. Steder, der styrker fællesskaber. Steder, der inviterer os til at gøre noget andet end vi plejer; Være sammen, være fysisk aktive, slappe af, opleve noget eller lære noget.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Social arkitektur kræver også en social arbejdsmetode, hvor borgere og brugere tages med om bord i udviklingen af de respektive steder. Det kræver at vi tager inddragelsesprocesserne langt mere alvorligt end det ofte er tilfældet. Jeg mener at borgere og brugere skal inddrages reelt. De skal høres og deres bekymringer, behov og drømme skal tages alvorligt. Inddragelsesprocesser har udover stolte, glade borgere også den positive effekt at der ofte opstår sociale relationer mellem forskellige borger-grupper i løbet af processen.

Hvor er der inspiration at hente?
Det er generelt interessant at opleve rundt i verden, at vi i Danmark faktisk er rigtigt dygtige til at inddrage borgere og til at skabe sociale og generøse byrum til alle byens borgere. Generelt kan mange byer og lande lære af os på dette punkt. Når det så er sagt sker der mange spændende ’bottom up’ projekter rundt omkring i verden. I Christchurch i New Zealand har vi fx oplevet hvordan byen, efter det voldsomme jordskælv i 2011, sprudler med borger-drevne sociale byrumsprojekter. På tomme plots i den gamle bykerne opstår midlertidige ’legende’ byrum som fx en minigolfbane, en danse-plads, kunstinstallationer og en succesfuld byrums-festival.

Sofie Willems

Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus og ambition er at løse så mange udfordringer som muligt med ét arkitektonisk greb. Det betyder at jeg i alle opgaver forsøger at løse en række udfordringer, svare på en række spørgsmål, fortælle en historie og udvikle et sted ved at komme med ét samlet svar. Altså en holistisk indgangsvinkel til faget, som betyder at hver udfordring ikke løses individuelt men løses i et større perspektiv som en del af noget større.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Jeg mener, det er vigtigt at vi i planlægningen husker at zoome ud og overveje hvordan et projekt kan skabe merværdi for så mange som muligt og løse flere problemer end ét. Mange byer står fx foran store indsatser i forhold til klimasikring. Her mener jeg fx at det er vigtigt at klimaudfordringerne både løses på en effektiv måde og samtidig skaber merværdi som fx at fremme byliv, rekreation eller natur i byen.
Klodens klimamæssige udfordringer er i det hele taget en uundgåelig udfordring for os alle og det bliver ikke mindre vigtigt fremover. Som arkitekter skal vi tage medansvar og i vores tilgang til faget hele tiden tænke holistisk, bæredygtigt og ansvarligt i forhold til miljøet.

Hvor er der inspiration at hente?
Sydney Park er et godt eksempel på en park som for nylig er blevet omdannet til en stor grøn lunge for den tætte og klima-udfordrede millionby Sydney. Parken håndterer omkring 850 mio. regnvand om året, som opbevares, renses og bla anvendes til vanding af parken. Parken fremstår som store områder med wetlands og er blevet en vigtig oase for både byens borgere men ikke mindst for byens fugle, frøer, slanger og skildpadder.

Tidligere var parken en grusgrav, hvor der blev udgravet ler og der blev fabrikeret mursten. Den industrielle kulturarv er fortsat tydelig i parken både via fabrikken, der stadig står i parken, men også via nye formidlingstiltag.

3 Skarpe til Christian Dalsdorf

/i /af

Mød ham på Danske Parkdage i Høje Taastrup  Christian Dalsdorf-small

Christian Dalsdorf,  tidligere partner i FORCE4 ARCHITECTS. Idag By og Havn.

 

Hvor er dit faglige fokus?
At bidrage til, at der skabes kvalitet. Kvalitet i form af smukke, langtidsholdbare løsninger men også i form af mangfoldig brug, bæredygtighed og inklusion. Byens rum skal være generøse. De skal kunne rumme både det formelle og det rekreative. At være med-skaber i den proces er et vigtigt fokus.

 

Hvad kan vi gøre på nye måder?
Vi kan blive endnu bedre til at integrere natur i byen. Ofte er det summen af flere elementer – kantzoner, p-zoner, flekszone m.m. – som præger oplevelsen af et by- & gaderum som grønt eller gråt. At udvikle grønnere, frodigere byer, uden at miste urbaniteten, har et kæmpe potentiale.

Hvor er der inspiration at hente?
I Berlin og Hamborg har jeg ofte oplevet bygader som var markant grønnere end hvad jeg oplever i danske byer – vel at mærke ved lignende klimaforhold, vejbredder, p-krav m.m. Dét inspirerer til efterligning. I Bordeaux har jeg senest besøgt ’Ginko eco quartier’, som et godt eksempel på et tæt boligkvarter med fokus på LAR og grønne løsninger med både rekreativ og æstetisk kvalitet.

 

3 Skarpe til parkchef Claus Dahl, Høje Taastrup

/i /af

Mød ham på Danske Parkdage i Høje-Taastrup: claus dahl

Parkchef Claus Dahl, Høje Taastrup Kommune

Hvor er dit faglige fokus?
– Vi bygger og fortætter vores byer, men ofte prioriteres hensynet til, at byen skal være for mennesker ikke. De store højhuse i vores største byer er symboler på det. Der må ikke være et modsætningsforhold mellem byggerier, infrastruktur og mennesker. Jeg mener, at der skal være liv mellem husene og byen skal være rar at bo i; der skal være fokus på kvalitet, kunst, mødesteder og rekreative muligheder og det prøver vi at forfølge i vores arbejde.

Hvad kan vi gøre på nye måder?
– Som grønne fagfolk skal vi have fokus på de muligheder, der er i planlægning og vi skal sikre, at de grønne greb står stærkt i kommuneplanen, i lokalplaner og strategisk planlægning i det hele taget. Vi skal blive endnu bedre til at brande og formidle de muligheder som de grønne anlæg og faciliteter giver, og særligt til at lave gode oplæg, der kan understøtte dialogen med vores politikere. Mødet mellem politik og vores grønne faglighed er vigtig, og jeg tror vi har en positiv medvind som vi skal bygge videre på.

Hvor er der inspiration at hente?
– De amerikanske byer Seattle og Portland er på mange områder inspirerende i forhold til at udvikle grønne byer og plante træer. Portland har fx gennemført et projekt, hvor 1.200 gader er udviklet fra ”Grey to green”, hvor der bl.a. er plantet 80.000 træer og etableret 200.000 m2 grønne tage. Og Seattle har absolut været en af verdens foregangsbyer, når det handler om grøn regnvandshåndtering i meget stor skala. Det har sparet store investeringer i kloakker.

Kampagne skal modvirke massiv mangel på anlægsgartnere

/i /af

Fra 2018 har Undervisningsministeriet indført en adgangsbegrænsning for anlægsgartneruddannelsen med en kvote på 256 elever. Til sammenligning blev næsten dobbelt så mange elever optaget i 2016, helt præcist 475. Der er altså udsigt til en markant nedskæring i antallet af elever til et fag, hvor der ifølge uddannelseskonsulent hos Danske Anlægsgartnere, Annette Esbjerg Jensen, praktisk talt er fuld beskæftigelse.

– Vores medlemmer har jo allerede nu massive problemer med at finde nok faglærte anlægsgartnere. Der er gang i hjulene over hele landet, og en virksomhed på Sjælland har givet udtryk for, at hvis der troppede 20 faglærte anlægsgartnere op hos dem en morgen, så ville de ansætte dem alle. Derfor er den nye adgangsbegrænsning lidt af en mavepuster,-forklarer hun.

Læs mere om kampagnen

Herlev: Lys skaber tryghed i Elverparken

/i , /af

Gå-hjem-møde tirsdag den 30. januar 2018 kl. 15.00 – 17.30
Herlev Byskole, Ederlandsvej 23, 2730 Herlev
Under overskriften ”Herlev passer på Herlev” har Herlev Kommune siden august 2015 haft en politisk vision om at gøre kommunen mere tryg. Efter et mord i Elverparken i november 2016 fik Herlev Kommune et helt særligt fokus på at skabe tryghed med belysning i parker og på grønne områder. Prioriteterne i den nye belysning har været høj regelmæssighed, lys på områder langs stierne samt etablering af projektørbelysning på parkens naturlegeplads. Gå-hjem-møde afholdes i samarbejde mellem Herlev Kommune og ÅF Lightning. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere om program og tilmelding

Friluftslivet blomstrer i byerne, hvis bare der er plads

/i /af

Hvis bare der tilstrækkeligt med arealer og fri luft i byerne, så skal friluftslivet nok flytte ind mellem boligblokke og bygninger. Derfor skal Friluftsrådet fokusere meget mere på at sikre frie og grønne arealer i arbejdet med byfriluftsliv, mener stadsgartner og formand for Natur- og Parkforvalterne, Kirsten Lund Andersen. 

Friluftsliv kræver først og fremmest et underlag. Det kan være asfalt til rulleskøjteløb, græs til solbadning eller vand til en kajaktur. I byerne er den mest basale forudsætning for friluftsliv, arealet, den største udfordring, for der er kamp om pladsen.

Derfor bør Friluftsrådet koncentrere sin indsats omkring byfriluftsliv på, at frie, grønne arealer bliver prioriteret i planlægningen, mener stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Natur- og Parkforvalterne.

Ofte bliver grønne områder i byen nedprioriteret, fordi det koster penge at etablere og vedligeholde dem. Hvis man dertil lægger de indtægter, som man kunne få ved at udlægge arealerne til boliger eller erhvervsbyggeri, så begynder regnestykket for alvor at veje imod bevarelse af grønne områder. Men de grønne områder skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv, mener Kirsten Lund Andersen. De grønne områder bidrager nemlig til befolkningens sundhed, indlæring og livsglæde.

”Det er en fuldstændig vanvittig prioritering at sælge en grund, fordi kommunen kan få 10 mio. ekstra i kassen et år, hvis man kigger på, hvad den kunne tjene ind i mindskede sundsudgifter, hvis det blev udlagt, som grønt område. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Kirsten Lund Andersen.

Kirsten Lund Andersen opfordrer Friluftsrådet til at arbejde på, at såvel nationale, kommunale og private aktører prioriterer forbundne grønne områder i byerne, der kan rumme friluftslivets mange aktiviteter. Hvis blot rammerne er til stede, så skal livet nok komme, slutter hun.

Plads til quidditch og krolf 

Det er nemlig ikke fordi byboerne mangler interesse for friluftsliv. Ej heller er det manglen på faciliteter eller mangelfuld indretningen af byens rum, der sætter begrænsninger. Tværtimod, mener Kirsten Lund Andersen, jo mindre definerede byens rum er, jo mere kreativt og effektivt bliver de brugt. Dog skal rummene have kvalitet i form af træer og planter og der skal være sol og læ.

”Folk er utrolig kreative i deres skabertrang. Der blev engang lavet en undersøgelse om, hvad folk brugte de grønne arealer til, og meget vidste vi selvfølgelig på forhånd, men der var alligevel nogle ting, som vi overhovedet ikke havde tænkt på. For eksempel var der nogen der begyndte at spille krolf, og andre begyndte at hoppe rundt på nogle hockeystave, efter at de havde set Harry Potter,” siger Kirsten Lund Andersen.

Ret til fritidsaktiviteter

Friluftsrådet bør insistere på, at selvom man bor i byen, så skal man have ret til at dyrke friluftsliv i hverdagen – både de rolige aktiviteter og de mere pladskrævende aktiviteter, der får pulsen op.

”Selvom jeg er lystfisker og to gange om ugen tager ud til min yndlingså, så skal jeg også i min hverdag kunne tage ud og drikke en kop kaffe i solen ved en legeplads, og når jeg henter mit barnebarn fra daginstitutionen, så skal vi kunne gå over i parken og se på den dødssyge tamdue, der er ved at blive kvalt i brødkrummer fra velmenende borgere,” siger Kirsten Lund Andersen.

Artiklen blev bragt i Friluftrådets jubilæumsmagasin

Multifunktionelt byrum vinder Dansk Landskabspris 2017

/i , /af

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus vinder Dansk Landskabspris 2017. Vinderprojektet er udført af Schønherr, COBE og TRANSFORM, med Grontmij som ingeniør, Malmos A/S som entreprenør og Københavns Kommune som bygherre.

 Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus vinder Dansk Landskabspris 2017. Kulturminister Mette Bock (LA) uddelte prisen til den anerkendte landskabsarkitekttegnestue Schønherr, der sammen med COBE på teamets vegne modtog prisen ved et prisarrangement i Nationalmuseet. Ved arrangementet fik de to øvrige finalister, Vestre Fjordpark og Lindevangsparken, hædrende omtale.

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, uddyber juryens motivation for at vælge Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus som vinder:

”Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus åbner sig mod omgivelserne, er inkluderende og ikke afgrænsende, som man ellers kunne risikere ved en plads i et så trafikeret kryds. Det succesfulde resultat ses i den flittige brug af hus og forplads, der trods den hårde lokation altid er befolket. Forpladsen er på fineste vis et multifunktionelt byrum, der både rummer opholdsmuligheder og aktivitetsområder, samtidig med at det opfylder nutidens tilgængelighedskrav. Den rumskabende beplantning fremstår med stor frodighed og giver nicher, der tillader trygt ophold. Forpladsens terrasser og bede er sammentænkt med et LAR-anlæg, der både arbejder med nedsivning og forsinkelse. Forpladsen er et moderne anlæg, der slår på klassiske dyder. Som en del af projektet har teamet gennemført en vigtig og grundig borgerinddragelses­­proces, der tjener til inspiration for branchen.”

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus er udviklet af Schønherr, COBE og TRANSFORM, med Grontmij som ingeniør, Malmos A/S som entreprenør med Københavns Kommune som bygherre på det 2.000 m2 store urbane byrum.

Byliv og klimatilpasning

Dansk Landskabspris er på 70.000 kroner og uddeles i samarbejde mellem Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Juryen består af repræsentanter for de tre organisationer samt to uvildige medlemmer. I år er det  8. gang, at Dansk Landskabspris uddeles, og Bo Holm-Nielsen ser den store og voksende interesse for prisen som udtryk for, at landskabsarkitekturen i stigende grad anerkendes som en værdiskabende del af byggebranchen.

Juryen tilføjer: ”I år har vi haft ekstraordinært mange indstillinger til Dansk Landskabspris. Det vidner om, at landskabsarkitekturen er ved at genvinde momentum i byggebranchen. Næsten alle de indstillede projekter giver på forskellig vis noget til de offentlige rum samt deres lokalområder og fungerer på denne måde som katalysatorer for bylivet. Mange af projekterne kombinerer klimatilpasning med udvikling af grønne, rekreative miljøer. Når man eksempelvis i et samlet greb sikrer mod oversvømmelser og udvikler en forplads som et offentligt byrum, bliver resultatet en løsning, der både indeholder et socialt, økonomisk og miljømæssigt element. Vi udvalgte 3 finalister, der alle er flotte eksempler på nyere dansk landskabsarkitektur. De afspejler alle inspirerende, æstetiske, og levedygtige byrum, der samtidig er skabt i dialog med slutbrugerne og også opfylder funktionelle krav til anlægsøkonomi og drift.”

Nyt liv til offentlige by- og landskabsmiljøer

I forbindelse med prisoverrækkelsen var der paneldebat om ”Nyt liv til offentlige by- og landskabsmiljøer”, med Ellen Braae, professor og landskabsarkitekt, Københavns Universitet, Helle Juul, arkitekt og partner JUUL | FROST Arkitekter og Jon Stephensen, teaterdirektør Avenue-T og arkitekt, som paneldeltagere. Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer, var konferencier til prisuddelingen.

 

FAKTA DANSK LANDSKABSPRIS 2017 

Vinder af Dansk Landskabspris 2017 – Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og kulturhus 

Landskabsarkitekter: Schønherr, COBE og TRANSFORM / Ingeniør: Grontmij / Entreprenør: Malmos A/S / Bygherre: Københavns Kommune / Areal: 2000 m2

Kort om Dansk Landskabspris

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. 2017 er det 8. gang at prisen uddeles, og Dansk Landskabspris 2017 hædrer landskabsarkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.

Prisjuryen

Prisjuryen for Dansk Landskabspris består af én repræsentant fra de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen for Dansk Landskabspris 2017 er:

  • Knud W. Ø. Larsen, KWØL Landskab, landskabsarkitekt MDL. MAA – repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder
  • Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt MDL – repræsentant for Danske Landskabsarkitekter
  • Steen Himmer, Gentofte Kommune, landskabsarkitekt – repræsentant for Park og Naturforvalterne
  • Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer – uvildig repræsentant
  • Laura Stamer, arkitekt og arkitekturfotograf – uvildig repræsentant

Tre finalister dyster om Dansk Landskabspris 2017

/i , /af

Lindevangsparken, Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus og Vestre Fjordpark er finalister til Dansk Landskabspris 2017. 25. oktober overdrager kulturminister Mette Bock (LA) Dansk Landskabspris 2017 på 70.000 kroner til vinderprojektet ved et prisuddelingsarrangement på Nationalmuseet.

BEMÆRK: Tilmelding via Billetto senest den 18. oktober kl. 12. Bemærk at der er begrænset antal pladser, så det er efter først til mølle princippet.

En levende bypark, en urban forplads og en multifunktionel fjordpark. Juryen for Dansk Landsskabspris 2017 har nu udvalgt Lindevangsparken, Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus og Vestre Fjordpark som de tre finalister, der dyster om Dansk Landskabspris 2017.

Juryen glæder sig over, at de tre finalister hver især bidrager til deres lokalområder, særligt i form af social merværdi, der kommer borgerne til gode. Derudover glæder juryen sig over, at der indgår miljømæssige tiltag som eksempelvis LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) i alle tre projekter. Resultatet er tre finalister, der alle på forskellig vis adresserer bæredygtighed, og juryen ser de tre projekter som ligeværdige kandidater til at vinde Dansk Landskabspris 2017.

Inspirerende og holdbare byrum

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, udtaler om årets finalister: “I år har vi haft ekstraordinært mange indstillinger til Dansk Landskabspris. Det vidner om, at landskabsarkitekturen er ved at genvinde momentum i byggebranchen. I juryen har vi haft travlt med at besøge de mange spændende sites, der både i skala og lokation har stor spredning. De 3 nominerede projekter, Lindevangsparken, Forpladsen i Nordvest og Vestre Fjordpark, er alle flotte eksempler på nyere dansk landskabsarkitektur. De afspejler alle inspirerende og holdbare byrum, der er skabt i dialog med slutbrugerne, samtidig med at funktionelle krav til LAR, drift, anlægsøkonomi og æstetik går flot hånd i hånd.”

 Juryens motivationer

Juryen motiverer Lindevangsparken som finalist med blandt andet disse ord: ”Lindevangsparkens projekt kan med sit indhold om at skabe fornyelse, at øge muligheden for bevægelse og at imødekomme klimaændringer stilles lige med lignende nutidige park- og byrumsrenoveringer: projektet skiller sig dog alligevel ud ved at bevare den for lokalområdet genkendelige struktur og det plantemæssigt værdifulde i det oprindelige anlæg”.

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus er blandt andet udvalgt fordi ”den på fineste vis er et multifunktionelt byrum, der både rummer opholdsmuligheder og aktivitetsområder og er et moderne anlæg, der slår på klassiske dyder.”

Endelig motiverer juryen udvælgelsen af Vestre Fjordpark som finalist med ”at der er skabt en solid og multifunktionel platform for aktivt udeliv. Brugernes behov for at være aktive sammen i naturen understøttes forbilledligt – med enkle og solide virkemidler.”

 Kulturminister kårer vinderen på Nationalmuseet

De tre finalister præsenteres ved et prisuddelingsarrangement d. 25. oktober på Nationalmuseet, hvor kulturminister Mette Bock (LA) overdrager Dansk Landskabspris på 70.000 kroner til vinderprojektet, mens de to andre finalister får hædrende omtale. I forbindelse med prisoverrækkelsen er der paneldebat om ”Nyt liv til offentlige by- og landskabsmiljøer”, med Jon Stephensen, teaterdirektør Avenue-T og arkitekt, som en af paneldeltagerne. Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer, er konferencier til prisuddelingen.

 

FAKTA – DANSK LANDSKABSPRIS 2017

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. I 2017 er det 8. gang at prisen uddeles, og Dansk Landskabspris 2017 hædrer landskabs­arkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.

 

Om de tre finalister

Vestre Fjordpark Bygherre: Aalborg Kommune Helhedsplan Landskabsarkitekt: LIW Planning / Arkitekt: Force4 Architects A/S / Ingeniør: DHI ved Karsten Mangor. Projektering og udbud GHB Landskab A/S / Arkitekt: Adept / Ingeniør: Orbicon og Noras / Areal: 16,5 ha / Indviet juni 2017 / Samlet projekt-økonomi: 72,8 mio. kroner.

Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus Bygherre: Københavns Kommune Landskabsarkitekt: Schønherr / Bygningsarkitekt: COBE / Ingeniør: Grontmij / Entreprenør: Malmos A/S / Areal: 2000 m2 / Indviet 2014 / Anlægsum for landskab: 5.8 mio. kroner.

Lindevangsparken Bygherre: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Vandforsyning. Projektet er støttet af Vand+ Totalrådgiver: Niros A/S / Landskabsrådgivning: Marianne Levinsen Landskab / Areal: 21.000 m2 / Indviet: 2015 / Anlægsum: 33 mio. kroner.

 

Prisjuryen

Prisjuryen består af én repræsentant fra de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen for Dansk Landskabspris 2017 er:

Steen Himmer, Gentofte Kommune, landskabsarkitekt – repræsentant for Park og Naturforvalterne

 

Knud W. Ø. Larsen, KWØL Landskab, landskabsarkitekt MDL. MAA – repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder

Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt MDL – repræsentant for Danske Landskabsarkitekter

Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, arkitekt og grafisk designer – uvildig repræsentant

Laura Stamer, arkitekt og arkitekturfotograf – uvildig repræsentant

Stor interesse for Dansk Landskabspris

/i /af

De 30 indstillede projekter til Dansk Landskabspris 2017 viser landskabsarkitekturens mangfoldighed og merværdiskabende funktioner.

For 8. gang hædrer Dansk Landskabspris nyskabende projekter, der inspirerer til landskabsfagets stadige udvikling. I løbet af de seneste måneder er der indstillet 30 projekter, der understreger, at landskabsarkitekturen er i rivende udvikling og resulterer i værdiskabende løsninger.

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturfor-valterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Juryen glæder sig over, at landskabsarkitekter atter benytter plantekendskab, en af fagets kerneværdier, som et centralt element i deres løsninger. En anden tendens juryen fremhæver er, at ”det vilde” og bynaturen er fremherskende i en del af projekterne, der geografisk er spredt over hele landet. Derudover glæder det dommerne, at mange projekter opfylder flere funktioner og hermed adresserer miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed i en samlet løsning, ligesom fokus på fællesskabet i det offentlige rum med plads til ophold og aktivitet er et gennemgående karaktertræk, der har fået juryens opmærksomhed.

Nyskabende og innovative løsninger

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, forklarer ”En del af de indstillede projekter giver på forskellig vis noget til de offentlige rum og deres lokalområder og fungerer på denne måde som katalysatorer for bylivet. Mange af projekterne kombinerer klimatilpasning med udvikling af rekreative arealer. Når man eksempelvis sikrer mod oversvømmelser og samtidig udvikler kajkanten som et offentligt byrum, så er resultatet en løsning, der både indeholder et socialt, økonomisk og miljømæssigt element. På juryens vegne kan jeg sige, at vi glæder os over at se så mange inspirerende og nyskabende løsninger. Det er specielt glædeligt, at så mange af projekterne bidrager med social merværdi. I den kommende tid glæder vi os til at dykke ned i de mange fine projekter og udvælge finalisterne”.

Prisuddeling til oktober

Blandt de indkomne indstillinger nominerer juryen primo september et antal finalister, der præsenteres ved et officielt arrangement den 25. oktober, hvor man kårer vinderen. Vinderprojektet bliver belønnet med 70.000 kroner, mens de øvrige nominerede forslag får hædrende omtale.

FAKTA – DANSK LANDSKABSPRIS 2017

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturfor-valterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. I 2017 er det 8. gang at prisen uddeles, og Dansk Landskabspris 2017 hædrer landskabs¬arkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.

Prisjuryen består af én repræsentant fra de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen for Dansk Landskabspris 2017 er:

  • Knud W. Ø. Larsen, Landskabsarkitekt MAA MDL – repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder
  • Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt MDL – repræsentant for Danske Landskabsarkitekter
  • Steen Himmer, Gentofte Kommune, landskabsarkitekt – repræsentant for Park og Naturforvalterne
  • Ane Cortzen, kulturchef for Kähler, Arkitekt og grafisk designer – uvildig repræsentant
  • Laura Stamer, arkitekt og arkitekturfotograf – uvildig repræsentant

Beretning fra Vester Fjordpark

/i , /af

Den 17. maj inviterede Aalborg Kommune til at se den endnu ikke færdig anlagt Vester Fjordpark, hvor kommunen, inden den officielle indvielse viste rundt i herlighederne.
En del lokale interesserede havde opfanget muligheden og benyttede sig af tilbuddet, selv om det var Park og Naturforvalterne der havde programsat omvisningen. Det viste sig, at den eneste deltager fra PN var tidligere kommunegartner i Mariager Kommune, Peter Valeur Riise der beretter om dagen:
”Fra at være et gammelt og nedslidt friluftsbad så det ud til at udvikle sig til et stort aktivitets-parkområde. Det gamle bassin blev renoveret med 10 m udspringsvippe og et særskilt bassin til svømmere. Uden om etableres en stor kunstig sø, hvor man lukker havvand ind og tømmer det om efteråret for at rense det. Der forefindes også på stedet faciliteter til vinterbadere, kajak/kanoroere og windsurfere. Cafeteria og udlejningslokaler som klubber og skoler kan benytte sig af. Bygninger, gang og opholdsarealer er udført på en flot måde, i forskellige ædle træsorter.
Området omkring det hele er tilplantet med bl.a. fyr, eg, pil m.m. som holdes i naturpræg. På bakken oven for etableres et udkigstårn også flot udført i træ. Områder indeholder aktiviteter for staudegruppen i bl.a. skoven, hvor der er mange andre aktiviteter, bl.a. en interessant stenhave.
Ved siden af ligger sejlklubben og færgestedet til Egholm.
Alt i alt et nyt og spændende område for byens borgere.”

Peter Valeur Riise, Hadsund.