Holland vinder Green Cities Europe Award

Efter Beringen i Belgien i 2020 og Nantes i Frankrig i 2021, vinder Alkmaar i Holland 2022 Green Cities Europe Award 2022 med sit inspirerende “Greening & Biodiversity” program. Vinderne er netop  blevet præmieret ved en ceremoni i Paris.

Alkmaar er en charmerende hollandsk by, berømt for sit ostemarked. Det er også en dynamisk by, som valgte en lokal, pragmatisk tilgang til at løse de aktuelle miljøudfordringer via mere bynatur. Med programmet Greening & Biodiversity” skal træer og planter bidrage til at bekæmpe opvarmning i byen,  håndtere massiv regn og modvirke tab af biodiversitet.  Og i løbet af få måneder blev en række forsømte rum forvandlet til lokale grønne oaser. Alkmaars mål er at skabe 50.000 kvadratmeter grønne områder på syv år. En mulighed, som Stadswerk072, organisationen med ansvar for ledelse og vedligeholdelse af Alkmaar, har grebet med begge hænder.  Første skridt var at identificere og genskabe jordens permeabilitet i en række livløse og ”vandtætte” områder – der kunne drage fordel af en hurtig transformation: små pladser, banker, parkeringspladser og rundkørsler.  Plantevalget fokuserer på biodiversitet, med et stort udvalg af træer, bærbærende buske, vilde blomster, blomstrende løg og stauder.

I projektet fokuseres også på, at lokale beboere inddrages i planlægningen.

Fra Danmark var Brabrand Boligforening nomineret; læs om projektet her.

Læs mere