Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter
Mød dem på Danske Parkdage i Høje Taastrup
Joan Raun Nielsen og Sofie Willems, indehavere af Spektrum Arkitekter
Joan Raun Nielsen
Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus er at skabe kvalitativ arkitektur og byudvikling for mennesker. I byerne arbejder vi med fleksible og robuste byrum, der skal kunne danne ramme for byens mange forskellige beboere og dermed en forskellig brug af og forventning til byens rum. Socialt udsatte og hvordan deres behov tilgodeses i planlægningen af vores byer, har været et særligt fagligt fokus gennem flere år. Udenfor byerne arbejder vi ofte med at udvikle steder, der kan binde folk sammen.
Den røde tråd i mit faglige fokus er således en social tilgang til fx udvikling af offentlige mødesteder, rekreative byrum, aktive pladser eller grønne gader. Steder, hvor mennesker kan møde hinanden. Steder, der styrker fællesskaber. Steder, der inviterer os til at gøre noget andet end vi plejer; Være sammen, være fysisk aktive, slappe af, opleve noget eller lære noget.
Hvad kan vi gøre på nye måder?
Social arkitektur kræver også en social arbejdsmetode, hvor borgere og brugere tages med om bord i udviklingen af de respektive steder. Det kræver at vi tager inddragelsesprocesserne langt mere alvorligt end det ofte er tilfældet. Jeg mener at borgere og brugere skal inddrages reelt. De skal høres og deres bekymringer, behov og drømme skal tages alvorligt. Inddragelsesprocesser har udover stolte, glade borgere også den positive effekt at der ofte opstår sociale relationer mellem forskellige borger-grupper i løbet af processen.
Hvor er der inspiration at hente?
Det er generelt interessant at opleve rundt i verden, at vi i Danmark faktisk er rigtigt dygtige til at inddrage borgere og til at skabe sociale og generøse byrum til alle byens borgere. Generelt kan mange byer og lande lære af os på dette punkt. Når det så er sagt sker der mange spændende ’bottom up’ projekter rundt omkring i verden. I Christchurch i New Zealand har vi fx oplevet hvordan byen, efter det voldsomme jordskælv i 2011, sprudler med borger-drevne sociale byrumsprojekter. På tomme plots i den gamle bykerne opstår midlertidige ’legende’ byrum som fx en minigolfbane, en danse-plads, kunstinstallationer og en succesfuld byrums-festival.
Sofie Willems
Hvor er dit faglige fokus?
Mit faglige fokus og ambition er at løse så mange udfordringer som muligt med ét arkitektonisk greb. Det betyder at jeg i alle opgaver forsøger at løse en række udfordringer, svare på en række spørgsmål, fortælle en historie og udvikle et sted ved at komme med ét samlet svar. Altså en holistisk indgangsvinkel til faget, som betyder at hver udfordring ikke løses individuelt men løses i et større perspektiv som en del af noget større.
Hvad kan vi gøre på nye måder?
Jeg mener, det er vigtigt at vi i planlægningen husker at zoome ud og overveje hvordan et projekt kan skabe merværdi for så mange som muligt og løse flere problemer end ét. Mange byer står fx foran store indsatser i forhold til klimasikring. Her mener jeg fx at det er vigtigt at klimaudfordringerne både løses på en effektiv måde og samtidig skaber merværdi som fx at fremme byliv, rekreation eller natur i byen.
Klodens klimamæssige udfordringer er i det hele taget en uundgåelig udfordring for os alle og det bliver ikke mindre vigtigt fremover. Som arkitekter skal vi tage medansvar og i vores tilgang til faget hele tiden tænke holistisk, bæredygtigt og ansvarligt i forhold til miljøet.
Hvor er der inspiration at hente?
Sydney Park er et godt eksempel på en park som for nylig er blevet omdannet til en stor grøn lunge for den tætte og klima-udfordrede millionby Sydney. Parken håndterer omkring 850 mio. regnvand om året, som opbevares, renses og bla anvendes til vanding af parken. Parken fremstår som store områder med wetlands og er blevet en vigtig oase for både byens borgere men ikke mindst for byens fugle, frøer, slanger og skildpadder.
Tidligere var parken en grusgrav, hvor der blev udgravet ler og der blev fabrikeret mursten. Den industrielle kulturarv er fortsat tydelig i parken både via fabrikken, der stadig står i parken, men også via nye formidlingstiltag.
