3+30+300 er et let og forståeligt redskab i en situation med mange komplicerede dagsordener i byen; det kan skabe politisk ejerskab til træer og grøn byudvikling. Fagfolkene har en vigtig opgave med at inspirere og formidle mulighederne. Sådan lyder budskabet fra byrådsmedlem og udvalgsformand Jørn Chemnitz, Kolding Byråd (SF).
Af Michael Nørgaard
Kolding Byråd har fokus på at transformere byen Kolding med overskriften ”Fra købstad til mødested”, og man har en områdefornyelsesplan med et budget på 160 mio. kroner, der skal sætte gang i forvandlingen af bymidten. Et vigtigt mål med planen, der løber fra 2025 til 2030, er begrønning af byen. I 2019 fik Kolding Kommune en træstrategi, og efterfølgende er der udarbejdet plejevejledninger og andre anvisninger for, hvordan bytræer skal passes og plejes. Vi har taget en snak med Jørn Chemnitz om 3+30+300-tilgangen i den sammenhæng.
Hvordan er I kommet i gang med at bruge 3+30+300, hvor kommer inspirationen fra, og hvorfor giver den mening for jer?
– Vi har i Kolding i årevis haft fokus på det grønne i vores byer. Men vi fik et endnu stærkere fokus i 2024, hvor hele Kolding Byråd var på en meget inspirerende studietur, der gik til Bremen i Tyskland samt Utrecht og Leeuwarden i Holland. Her fik vi i fællesskab syn for de kvaliteter, man kan skabe i byen med træer og grønne områder. Og ikke mindst kunne vi for alvor se de muligheder og kvaliteter, som Kolding har – bl.a. i form af 11.000 bytræer.
Studieturen betød, at hele byrådet fik ejerskab til den grønne by og et styrket fokus på træer, og det har banet vejen for arbejdet med 3+30+300 i Kolding. Byrådsskiftet i 2026, hvor der er kommet nye byrådsmedlemmer, betyder, at vi skal genbekræfte og styrke ejerskabet til træerne som afgørende for en grøn by, fortæller Jørn Chemnitz.
Hvad er vigtigst for, at en strategi som 3+30+300 kan appellere på tværs af byrådet og partierne?
– 3+30+300-tilgangen er let forståelig og et godt redskab i en situation med så mange krydsende og komplicerede dagsordener i byen. De enkle tommelfingerregler kan alle forstå, og de fleste kan samles om dem. Vi bruger konceptet som guideline i lokalplanerne; det er fx en god tilgang i arbejdet med at sikre skygge og håndtere vand i byen. De grønne mødesteder er også vigtige i byen – det giver resultater for folkesundheden, det psykiske velbefindende og er et aktiv i det boligsociale arbejde.
– 3+30+300-tilgangen er let forståelig og et godt redskab i en situation med så mange krydsende og komplicerede dagsordener i byen. Udvalgsformand Jørn Chemnitz
Hvordan kan forvaltninger og fagfolk bedst understøtte beslutninger på det grønne område?
– For mig er det vigtigt, at fagpersonerne er ildsjæle, der kan formidle muligheder og konkrete handlinger. Kommunen kom med i Yggdrasil-projektet, hvor der blev opbygget kendskab til kvalitet og værdisætning af træer, og forvaltningen har bl.a. afviklet et temamøde med fokus på træstrategi i sammenhæng med Yggdrasil-projektet. Her har vi som politikere fået viden om de redskaber, vi kan bruge.
Enkelheden er vigtig. Vi har lanceret udpegningen af ”Årets Træ” i Kolding, og den aktivitet har alene givet over 1.000 borgerhenvendelser. Vi har brug for handlinger, der kan flytte fokus fra, at træer handler om ”irriterende skygge og blade”, til de værdier, som træer kan skabe.
– For mig er det vigtigt, at fagpersonerne er ildsjæle, der kan formidle muligheder og konkrete handlinger. Udvalgsformand Jørn Chemnitz.
Hvor ser du det største behov for politisk mod, hvis kommunen skal gå fra gode intentioner til konkrete, målbare forbedringer i den grønne og klimavenlige byudvikling?
– Det grønne og træerne skal spille en hovedrolle i byudviklingen – vi skal passe på livet mellem husene. Det kræver viden hos os som beslutningstagere, og at vi får de rigtige oplæg og indspil fra en aktiv og visionær forvaltning. Med det afsæt kan vi styrke modet til de rigtige beslutninger og være loyale mod vores strategier.
Med et nyt byråd, hvor der er mange nye medlemmer, er der behov for en fornyet introduktion til træstrategien og de øvrige greb, vi bruger for at fremtidssikre den grønne by.
– Det grønne og træerne skal spille en hovedrolle i byudviklingen – vi skal passe på livet mellem husene. Udvalgsformand Jørn Chemnitz.
Er der en by i Danmark og/eller udlandet, som du ser som et særligt godt forbillede for kombinationen af klimarobusthed og attraktive grønne byrum?
– Jeg har allerede nævnt byrådets studietur til Tyskland og Holland; det er altid inspirerende at sætte tid af til at se, hvordan andre byer planlægger og handler på den grønne dagsorden. Det understøtter både mod og handlekraft.
Odenses å-strøg er også et spændende og inspirerende greb, hvor en blå-grøn struktur med naturområder og stisystemer bidrager til en grønnere by. Det kræver tålmodighed, nænsomhed og respekt for historien at udvikle et sammenhængende område, som de har gjort.
Generelt er en vigtig læring fra byer over hele verden, at vi skal se på helheden; baggårde, kirkegårde, boligområder og indkøbscentre er også en del af den grønne by. Arbejdet kræver en grundig kortlægning som afsæt for at identificere de grønne elementer og for at kunne tænke langsigtet og visionært.
Om 3+30+300
Princippet 3+30+300 går ud på, at man skal kunne se mindst 3 træer fra alle boliger, at alle lokalområder skal have et trædække på 30 % og afstanden fra boliger til parker og grønne områder ikke må være større end 300 meter.