Beretning fra Skive: Træbelysning langs omfartsvejene

Hans Ove Pedersen, medlemsadministrator og nuværende suppleant i bestyrelsen, skriver følgende beretning efter et besøg i Skive.

Nyt fra Skive og stadsgartner Kent Larsen

Når man kører på omfartsvejene i Skive her efter jul, ses stammer i omgivelserne oplyst af mange små pærer. Det er dels levende blivende træer og dels fældede egetræ møjsommeligt afbarket, men med mange små lys så stammerne lyser op i vintermørket.

Jeg forestillede mig at julebelysningen endnu ikke var slukket, men Kents medarbejder svarer mig på mit undrende spørgsmål: En lokal kreativ fyr foreslår at julebelysningen erstattes af lys og glæde i en mørk tid. De tændes allerførst i november og slukkes først midt i marts.

Derved opnås længere glæde af de opsatte lyskæder og fældede træer fra udtyndingsarbejder, benyttes ikke til brænde, men genanvendes som lystræer de næste mange år.

/ Hans Ove Pedersen