Best practice: Regnvandshåndtering på Frederiksberg

Bülowsvej på Frederiksberg har fået et løft både klimamæssigt og i forhold til biodiversiteten. Tidligere ledte vejen vandet videre og skabte kritiske situationer med regnvand andre steder i kommunen. Nu er bygaden en forsinkelsesvej for regnvandet med regnvandsbede og et stærkt grønt udtryk. Regnvandsbedene skal sikre, at vandet ikke siver ned i jorden, inden det rammer kloakken.

“Regnvandet måtte ikke nedsive. Derfor skulle der være en membran. Skærver giver et stort volumen til regnvandet. Samtidig giver det gode forhold for de mange træer, der er plantet i regnbedet”

Niels Lützen, totalrådgiver, Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS

Projektet har samtidig sikret en større biodiversitet gennem varieret og naturpræget beplantning. Der er plantet træer, buske, stauder og græsser. Som et gennemgående træk er der for eksempel plantet en række lindetræer.

Billeder af projektet kan ses på Green Cities’ hjemmeside.