LÆS PROGRAMMMET HER

GÅ TIL TILMELDING

Ved Danske Parkdage 2021 sætter vi fokus på, hvordan natur, grønne områder og byudvikling kan gå op i en højere enhed: Turen går til Sydfyn, hvor vi kommer tæt på park- og naturforvalternes arbejde i dette krydsfelt. Vi sætter selvfølgelig rammen med inspirerende oplæg fra både forskning, praksis og politik.

Og så er programmet fyldt med eksempler på, hvordan værtskommunen, Faaborg-Midtfyn Kommune, prioriterer den grønne udvikling både inden for friluftsliv, naturturisme, outdooraktiviteter og byudvikling. Omdrejningspunktet er et stærkt internt samarbejde på tværs af anlæg og drift, og eksternt et tæt samarbejde med både de frivillige borgere, foreninger, virksomheder og private lodsejere. Man er sammen om de gode grønne ideer!

Temaer på konferencen er:
SUNDHED OG FRILUFTSLIV
Det er væsentligt for folkesundheden, at vi alle sammen kommer mere ud i det grønne. Vi har som forvaltere et stort ansvar for at sikre god adgang til ren natur og attraktive grønne områder. Men hvordan skaber vi de bedste rammer for gode naturoplevelser?

FRIVILLIGHED OG BYUDVIKLING
Med et ønske om øget bosætning andre steder end i de store byer, er der behov for at skabe attraktive boligmuligheder i bæredygtig bymiljøer. Hvordan kan naturen og det grønne være et væsentligt aktiv for bosætningen? Vi besøger Aarslev, der i 2020 modtog Byplanprisen for et bud på Fremtidens Forstad.

GEOPARK DET SYDFYNSKE ØHAV
På den charmerende og meget hyggelige ø Lyø skal vi høre om planerne om at få Det Sydfynske Øhav godkendt som Unesco Geopark. Vi skal høre om livet på øen og hvilken betydning turismen har for beboerne.

Vi følger selvfølgelig alle myndighedernes retningslinjer på Danske Parkdage, så du kan trygt tilmelde dig. Begrænses mulighederne for at afholde konferencen, så er vi klar med en digital plan B.

LÆS PROGRAMMMET HER

GÅ TIL TILMELDING HER