Friluftslivet blomstrer i byerne, hvis bare der er plads
Hvis bare der tilstrækkeligt med arealer og fri luft i byerne, så skal friluftslivet nok flytte ind mellem boligblokke og bygninger. Derfor skal Friluftsrådet fokusere meget mere på at sikre frie og grønne arealer i arbejdet med byfriluftsliv, mener stadsgartner og formand for Natur- og Parkforvalterne, Kirsten Lund Andersen.
Friluftsliv kræver først og fremmest et underlag. Det kan være asfalt til rulleskøjteløb, græs til solbadning eller vand til en kajaktur. I byerne er den mest basale forudsætning for friluftsliv, arealet, den største udfordring, for der er kamp om pladsen.
Derfor bør Friluftsrådet koncentrere sin indsats omkring byfriluftsliv på, at frie, grønne arealer bliver prioriteret i planlægningen, mener stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Natur- og Parkforvalterne.
Ofte bliver grønne områder i byen nedprioriteret, fordi det koster penge at etablere og vedligeholde dem. Hvis man dertil lægger de indtægter, som man kunne få ved at udlægge arealerne til boliger eller erhvervsbyggeri, så begynder regnestykket for alvor at veje imod bevarelse af grønne områder. Men de grønne områder skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv, mener Kirsten Lund Andersen. De grønne områder bidrager nemlig til befolkningens sundhed, indlæring og livsglæde.
”Det er en fuldstændig vanvittig prioritering at sælge en grund, fordi kommunen kan få 10 mio. ekstra i kassen et år, hvis man kigger på, hvad den kunne tjene ind i mindskede sundsudgifter, hvis det blev udlagt, som grønt område. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Kirsten Lund Andersen.
Kirsten Lund Andersen opfordrer Friluftsrådet til at arbejde på, at såvel nationale, kommunale og private aktører prioriterer forbundne grønne områder i byerne, der kan rumme friluftslivets mange aktiviteter. Hvis blot rammerne er til stede, så skal livet nok komme, slutter hun.
Plads til quidditch og krolf
Det er nemlig ikke fordi byboerne mangler interesse for friluftsliv. Ej heller er det manglen på faciliteter eller mangelfuld indretningen af byens rum, der sætter begrænsninger. Tværtimod, mener Kirsten Lund Andersen, jo mindre definerede byens rum er, jo mere kreativt og effektivt bliver de brugt. Dog skal rummene have kvalitet i form af træer og planter og der skal være sol og læ.
”Folk er utrolig kreative i deres skabertrang. Der blev engang lavet en undersøgelse om, hvad folk brugte de grønne arealer til, og meget vidste vi selvfølgelig på forhånd, men der var alligevel nogle ting, som vi overhovedet ikke havde tænkt på. For eksempel var der nogen der begyndte at spille krolf, og andre begyndte at hoppe rundt på nogle hockeystave, efter at de havde set Harry Potter,” siger Kirsten Lund Andersen.
Ret til fritidsaktiviteter
Friluftsrådet bør insistere på, at selvom man bor i byen, så skal man have ret til at dyrke friluftsliv i hverdagen – både de rolige aktiviteter og de mere pladskrævende aktiviteter, der får pulsen op.
”Selvom jeg er lystfisker og to gange om ugen tager ud til min yndlingså, så skal jeg også i min hverdag kunne tage ud og drikke en kop kaffe i solen ved en legeplads, og når jeg henter mit barnebarn fra daginstitutionen, så skal vi kunne gå over i parken og se på den dødssyge tamdue, der er ved at blive kvalt i brødkrummer fra velmenende borgere,” siger Kirsten Lund Andersen.
Artiklen blev bragt i Friluftrådets jubilæumsmagasin
