Holder park- og naturforvaltere fri på skatteborgernes regning under Corona-krisen?

I bestyrelsen for Park- og Naturforvalterne har vi lavet en miniundersøgelse af, hvordan arbejdsdagene er forløbet under Corona-krisen? Nogle har følt sig provokeret af en udbredt holdning om, at vi der er sendt hjem fra offentlige arbejdspladser udenfor sundhedssektoren, har en lang række betalte fridage med løn. Vores minundersøgelse viser noget helt andet – selvfølgelig. Vi har alle været i gang på mange forskellige fronter.

Af Kirsten Høi, bestyrelsesmedlem, Park- og Naturforvalterne

I en del kommuner er der politisk og ledelsesmæssig fokus på, at vi sikrer, at anlægsopgaver bliver udført efter planen, og gerne så hurtigt som muligt. Derfor har en del været travlt beskæftiget med den politiske sagsbehandling, udbud af anlægsopgaver, byggemøder i forbindelse med anlægsprojekter mv.  Byggemøder kan typisk afvikles udendørs med stor afstand mellem mødedeltagerne eller også er møderne afviklet via Skype eller Teams. I nogle kommuner er der ønsker om at hæve anlægsbudgettet – især blandt de private erhvervsdrivende, nu hvor regeringen har fjernet anlægsloftet. Det giver blot endnu mere pres på planlægningen af nye anlæg.

Driftsopgaverne er heller ikke blevet mindre under Corona-krisen. Mange har brugt naturen og grønne områder til at komme væk fra deres isolation i hjemmet og få frisk luft og motion. Det giver en del anderledes henvendelser til os forvaltere af grønne områder. En del henvendelser handler om henkastet affald, andre klager over, at der ikke er nok afstand mellem alle, der benytter legepladser, idrætsanlæg, parker og naturområder.

Det er altid svært at håndtere klager over andres adfærd – især fordi der er mange forskellige holdninger til, hvad der er ret og rimeligt. Slots- og Ejendomsstyrelse besluttede på baggrund af henvendelserne at forbyde motionsløb i Frederiksberg Have.  Og så ved de indre søer i København og Søndersø i Værløse har man valgt at ensrette færdslen omkring søerne. Vi er tydeligvis i en tid, hvor der bliver indført regler og restriktioner, som nogle synes er latterlige, og andre finder nødvendige for at øge trygheden, når man færdes udendørs med risiko for at blive smittet af Corona-virus.

Foreløbigt har dagene op til påske ikke været så varme, selvom solen mange dage har skinnet fra en blå himmel. Af den grund er græs og ukrudt ikke vokset så meget. Når temperaturen stiger og der er brug for græsslåning og ukrudtsbekæmpelse, får henvendelserne nok en anden karakter.

I nogle kommuner er driftspersonalet kommunalt ansatte, andre steder er driften udliciteret og udføres af private firmaer. De private firmaer løser gerne flest mulige driftsopgaver, uanset om der er Coruna-virus eller ej, mens de kommunalt ansatte gartnere og specialarbejdere i nogle kommuner er sendt på tvungen ferie eller afspadsering. Andre steder har de deltaget i løsningen af nye opgaver med f.eks. at overvåge og sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem brugerne af grønne områder. Umiddelbart virker det til, at der er mange forskellige tilgange til, hvordan driften planlægges og gennemføres i løbet af Corona-krisen.

Borgerne deltager

Et positivt tiltag er borgere, som på eget initiativ sætter gang i opsamling af affald og oprydning, f.eks. via Facebookgrupper som #skridt og skrald – en ny Facebook-gruppe, som er oprettet den 18. marts 2020, og som i skrivende stund har 20.000 medlemmer, der indberetter hvor meget skrald de har samler og hvor mange skridt de har taget.

Modsat har lukningen af genbrugspladser i et par uger nogle steder resulteret i, at der blev henkastet affald på tilfældige pladser i naturen eller på vejarealer.

Skærmbillede af Facebook-gruppen #skridtogskrald

På denne gruslagte parkeringsplads ved Klauzdal i Herlev var aflæsset 3-4 læs affald fra trailere, mens genbrugspladsen var lukket. Derfor er adgangen til pladsen midlertidigt spærret med en kampesten

I dette villakvarter i Gladsaxe Kommune er aflæsset en bunke af overskudsjord på et vejhjørne.

Vores miniundersøgelse kunne umiddelbart godt se ud til, at det især er et storbyfænomen at læsse affald af tilfældige steder, når genbrugspladsen ikke har åben. I alt fald har problemets størrelse været varierende fra kommune til kommune.

Vi har alle nydt, at vi gennem vores arbejdsdage i hjemmet har tid til at fordybe os i vores opgaver, og at vi ikke skal deltage i så mange møder som normalt. Selv de, der har børn i hjemmet, oplever, at de får udrettet mere i løbet af arbejdsdagen, når de ikke bliver forstyrret af kollegaer, som lige stikker hovedet ind og spørger om det ene eller det andet. Vi har alle ret hurtigt vænnet os til at afvikle video-møder med vores nærmeste kollegaer. Det har været er en fordel, at vi på disse møder ikke kan tale i munden på hinanden. Vi er tvunget til at lytte mere og tale mindre under videomøder.

Alt i alt har vi lært en del nyt om os selv og vores arbejdsrutiner under Corona-virussen. Vi har alle haft nok at se til, men vi har også alle fået mere fritid, fordi næsten alle planlagte aktiviteter er aflyste.

Generelt kan vi sige, at vi ret hurtigt har vænnet os til den nye situation, og vi har fundet nye måder at samarbejde på. Vi har haft rigeligt at se til fra hjemmearbejdspladsen, men vi savner trods alt vores kollegaer, og muligheden for lige at gå ud og følge op på forholdene udenfor – særligt de, der har stor afstand fra hjemmet til arbejdspladsen, er udfordret i forhold til opfølgningen i marken. Til gengæld sparer vi tid på den daglige transport mellem hjem og arbejdsplads. Vi har også lært at sætte pris på alle de nye tekniske og digitale løsninger, der er gennemført gennem årene. Det giver god mening i denne tid.

Så svaret på spørgsmålet er nej!