
Med Dansk Landskabspris hædres landskabsarkitektoniske værker af særlig storartet karakter som tjener som inspiration for udvikling af branchen. Prisen uddeles som en anerkendelse af projekter, der har udmærket sig ved at være specielt nyskabende eller har øget merværdien for et sted inden for et givent tema.
Temaet for prisen varierer år for år og har været uddelt til bl.a. Novo Nordisk Naturpark (2015), Måløv Aksen for udvikling af et tryggere og interessant byrum (2010) og Tarup Davinde for omdannelsen af råstofgrav til natur- og fritidslandskab (2009). Prisen uddeles næste gang den 25. oktober 2017.