Netværksmøde i Roskilde: Erstatning for skader på træer – hvad skal du være opmærksom på ?
På netværksmødet i Roskilde var emnet ’Hvordan vi passer på vores træer når der graves og bygges alle vegne’. Her kom emnet om erstatning for træer til debat.
Af Benedicte Dyekjær
På mødet blev reglerne for erstatningsansvar gennemgået, og der blev sagt, at man i princippet ikke kan få erstatning for træer som er beskadiget ved en given hændelse, hvis man som træejer, ikke får nogen udgifter ved det inden for to år. Det vil sige, at træet skal faktisk fældes for at kunne få erstatning. Det skabte en røre i salen, da der var bred enighed om, at træets værdi kan falde betragteligt, selvom træet ikke bliver fældet.
For at blive lidt klogere på problemstillingen har Park og Naturforvalterne har derfor været på jagt efter erfaringer i landets kommuner og hos IGN på Københavns Universitet. Praksis rundt om i landet er netop, at vi som kommunale træforvaltere kræver erstatning for skader forvoldt på vores træer, hvis der graves rødder over, sker skader på stamme eller grene. Flere kommuner har på forhånd opgjort standardpriser for de forskellige skader. Her kan nævnes Aarhus Kommune som har lavet publikationen ’Pas på træerne’, hvor priserne er angivet.
Vær præcis i aftaler og kontrakter
Læringen fra netværksmødet og snak med Iben Thomsen fra IGN på Københavns Universitet er, at vi i vores gravetilladelser, byggetilladelser og arrangementstilladelser, skal være specifikke om hvilke træer det drejer sig om, og vi skal have politisk godkendelse. Det vil sige, at man skal henvise til et politisk vedtaget dokument om emnet. Det er derfor ikke nok at sætte nogle generelle formuleringer ind om træer. I kravene skal der stå hvor meget skader på træer takseres til. Det skal altså være en slags kontrakt, hvor bygherre skriver under på, at de ikke vil skade træerne (udover hvad man har aftalt som uundgåeligt). Og at hvis de laver skader på træerne, skal de betale en bod på et foruddefineret beløb. Så er der nemlig ingen problemer med erstatning, også selvom træet bevares.
VAT 19
Iben Thomsen fortæller at man evt. kan bruge VAT19 til at sige, at boden skal være på en procentdel af træets værdi før skaden. Fx kunne barkskader på stammer koste samme del af værdien, dvs. 30 % af barkens omkreds ødelagt på et træ med en VAT 19 værdi på 300.000 kr. koster altså 90.000 kr. i bod. For rodskader kunne det være en halv gang mere, dvs. 25% af rodsystemet ødelagt af gravning koster 112.5000 kr. i bod. For skader på kronegrene kan man halvere procentsats – forudsat de ikke forværrer skaden ved at kappe de ramte grene inde ved stammen.
Iben bemærker at VAT19 værdisætning ikke er så god til gamle træer med biodiversitetsværdi, fordi systemet mener, at træerne taber i værdi, når de nærmer sig max. levealder.
En pointe fra Rudersdal Kommune var også, at når træerne skades så falder kommunens samlede trækapital. Og træer er faktisk det eneste element på vejene som med alderen øger sin værdi.
