Kampagne skal modvirke massiv mangel på anlægsgartnere

Fra 2018 har Undervisningsministeriet indført en adgangsbegrænsning for anlægsgartneruddannelsen med en kvote på 256 elever. Til sammenligning blev næsten dobbelt så mange elever optaget i 2016, helt præcist 475. Der er altså udsigt til en markant nedskæring i antallet af elever til et fag, hvor der ifølge uddannelseskonsulent hos Danske Anlægsgartnere, Annette Esbjerg Jensen, praktisk talt er fuld beskæftigelse.

– Vores medlemmer har jo allerede nu massive problemer med at finde nok faglærte anlægsgartnere. Der er gang i hjulene over hele landet, og en virksomhed på Sjælland har givet udtryk for, at hvis der troppede 20 faglærte anlægsgartnere op hos dem en morgen, så ville de ansætte dem alle. Derfor er den nye adgangsbegrænsning lidt af en mavepuster,-forklarer hun.

Læs mere om kampagnen

Herlev: Lys skaber tryghed i Elverparken

Gå-hjem-møde tirsdag den 30. januar 2018 kl. 15.00 – 17.30
Herlev Byskole, Ederlandsvej 23, 2730 Herlev
Under overskriften ”Herlev passer på Herlev” har Herlev Kommune siden august 2015 haft en politisk vision om at gøre kommunen mere tryg. Efter et mord i Elverparken i november 2016 fik Herlev Kommune et helt særligt fokus på at skabe tryghed med belysning i parker og på grønne områder. Prioriteterne i den nye belysning har været høj regelmæssighed, lys på områder langs stierne samt etablering af projektørbelysning på parkens naturlegeplads. Gå-hjem-møde afholdes i samarbejde mellem Herlev Kommune og ÅF Lightning. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere om program og tilmelding

Vintermøde: Vandets veje gennem byen

Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2018 afholdes d. 28. februar 2018 i Nordatlantisk Hus i Odense

De stigende mængder regnvand har uransagelige veje gennem byen, og afhængigt af overflader er det forskellige fagområder, der forholder sig til vandet og forvalter det. Hvordan håndterer vi klimatilpasningen og får vi et fælles blik på vandets styrker? Og hvordan arbejder vi med vandets energi og dets mange former. Konferencen holdes midt i landet, i Odense, i Nordatlantisk Hus.

Læs mere om Vintermødet