Den grønne stafet: Vores Vilde Guldborgsund

 

 

 

Indlæg skrevet af Parkforvalter Gitte Krogh – Driftsplanlægning – Guldborgsund Kommune, medlem af Park- og Naturforvalterne

 

Tak til Signe, Næstved Kommune, for overrækkelsen af stafetten. Her kommer mit input til hvad der rør sig på Falster og lidt af Lolland. Samt de tanker jeg går og pusler med.

Vores Vilde Guldborgsund

Som så mange andre kommuner bliver der arbejdet på højtryk med Danmarks vildeste kommune – hos os hedder det – Vores Vilde Guldborgsund. Her skaber vi vores vilde projekter i tæt samarbejde med biolog, driftsleder, grønne medarbejdere samt ikke mindst med borgerne. Det gør vi for at alle får ejerskab til de tiltag vi sætter i gang.

Det er alt lige fra blomsterengarealer, skovrejsning, insekthoteller, uberørte græsarealer, plante opgaver, og meget meget mere som kan læses på Vores Vilde Guldborgsund, samt Guldborgsund Kommune FB.

Vi har nedsat en tværfaglig styregruppe for Vores Vilde Guldborgsund, og vi arbejder ud fra en kommunikationsplan, så vi hele tiden har gang i hjulene.

Som Parkforvalter i kommunen

Min vigtigste opgave er at holde styr på kommunens grønne parkområder, vejtræer m.m., og eksempelvis finde ud af hvor skal der ske renoveringsopgaver, fornyelse, efterplantning m.m.

Dette arbejde foregår i et tæt samarbejde med Driftsleder og de grønne medarbejdere. Ud over de hyppige driftsmøder har vi årligt nogle møder, hvor vi gennemgår deres områder ud fra plejeplanen for at skabe ejerskab til deres områder.

Endelig har vi en fælles opgave med hele tiden at se på, hvordan vi kan optimere driften på vores grønne områder.

Samskabelse med borgerne

Samtidig sidder jeg i flere dialog grupper med borgerrepræsentanter, hvor vi snakker om deres ønsker/forslag til forskønnelse af deres lokalområde.

Vi kunne godt i afdelingen sammen med Driften skabe løsningerne i lokalområderne og måske til tider hurtigere. Men når flere går sammen om at udtænke løsninger og tage del i etableringen, vokser det lokale ejerskab og flere og flere tager del i ansvaret.

Jeg oplever også at der ikke er så mange telefoniske henvendelser om, hvorfor vi gør som vi gør, idet dialog grupperne er gode til at bringe budskabet ud i lokalområdet om, hvad man arbejder med sammen med kommunen.

Sammen kan vi gøre en forskel

Hvordan plejer vi at gøre ? – vanens magt er stor og kan være svær at bryde, idet man selv anser det som en naturlig og god måde at gøre ting på. Der skal derfor viden til at ændre vaner og man skal kunne indse at man gør noget på en forkert eller besværlig måde, hvilket kan være svært i sig selv.

På diplomuddannelsen i Parkvirksomhed fik vi mange gode værktøjer til at hjælpe os i hverdagen. Værktøjer til styring af arbejdet, projektering af grønne områder, plantning af bytræer, driftsstyring der sikrer at områdernes kvalitet ikke forringes, strategisk dialog, kontraktformer, projektplaner og meget mere.

Vi vil alle gerne have bytræer, parker og grønne områder af høj kvalitet, hvordan kan vi gøre det så effektivt som muligt og få det mest optimale resultat?

Vi kan anvende nogle af de ovennævnte værktøjer, så der kommer mere styr på det, men det kan være svært at komme i gang med noget nyt i hverdagen, og er det nu så meget bedre når det kommer til stykket?

Derfor vil det i den grad hjælpe at se og høre, hvordan andre gør – høre deres erfaringer.

Mit budskab er, at det handler om at vi videndeler med alle der sidder med ansvaret for pleje og vedligeholdelse af grønne områder, uanset om det er kommunale, regionale, private eller statslige. Vi skal arbejde med at udbrede videndeling via alle de kanaler der er inden for det grønne område, såsom parkdagene, tidsskrifter m.m. Viden og faglig nysgerrighed er afgørende for at man både får kendskab til værktøjer og teorier og tør implementere dem. Derfor er vidensdeling så vigtig

Lad os hjælpe hinanden. Det kan være med til at gøre en forskel og vores arbejde lettere.

I er mere end velkomne til at kontakte mig på 25 18 08 42 el. gkc@guldborgsund.dk hvis I er nysgerrig på at høre mere.

 

Hvor vild kan bynaturen blive?

Lolland Kommune prøver at undgå at klippe ‘kiggegræs’ – de klippede plæner som man mest bare kigger på. Det kan være en lavthængende frugt i forsøget på at gøre noget godt for naturen, skabe debat og skubbe vi til folks natursyn. Kommunens biologer og naturvejleder har allerede nu observeret flere spændende arter i bynaturen.

Af parkforvalter Helle Kjørup Nielsen, Lolland Kommune

Miljøministeren har i 2021 udskrevet en konkurrence om at blive Danmarks vildeste Kommune. Ligesom mange andre kommuner har vi i Lolland Kommune sat gang i mange spændene tiltag for at forfølge den drøm. Vi er desværre ikke i en situation hvor vi fx kan opkøbe store landområder og indarbejde natur, men vi synes vi har prøvet at gribe de muligheder vi nu engang har. Vi har kastet os ud i mange spændende opgaver med at plante hjemmehørende buske og træer, etablere paddehuller, hænge fuglekasser op, etablere bakker, lade kvashegn ligge, veteranisering, bruge lokale frøblandinger m.m.

Men vores største satsning indtil videre har uden tvivl været omlægning at de mange slåede græsplæner.
Som udgangspunk er stort set alt vores kiggegræs kun blevet klippet 1-2 gange i 2021, afklippet er så vidt muligt blevet fjernet. I vores optik er ’kiggegræs’ en græsplæne med den eneste funktion at blive kigget på.
Vi har indført dette princip uden nogen større forudgående inddragelse og formidling til borgerne. Vi havde en forventning om at hvis vi spurgte borgerne for meget inden det blev indført, så ville det blive et nej mange steder uden at folk havde givet det en chance. Vi har selvfølgelig fulgt op med formidling og dialog undervejs.

Vi har omlagt ca. 60 ha fordelt på 210 arealer.
Vores erfaring er, at man ikke bare kan ’glemme’ stederne og kun slå det en gang om året, så får vi ikke overbevist nogen borgere om, at det også er et rart sted at bo og opholde sig. Vi lægger mange kræfter i at få klippet en kant rundt om det vilde, evt. klippede stier eller opholdspladser på arealerne, hvis det er stort nok. Udstyr som bænke, skilte og skraldespande skal være rene og indbydende, lige som vi sætter formidlingskilte op på arealerne, der fortæller hvad formålet er. Det kræver stort engagement, mod, handlekraft, sammenhold i forvaltningen og stor faglighed fra mange enheder, hvis det skal realiseres.
Derudover gør vi en stor indsats for også at etablere blomstrende bede mange steder i byen. Disse er selvfølgelig ikke det mest ’naturlige’, men selv med et utrænet øje kan man se at disse bede er fyldt med liv, og de bidrager til helhedsoplevelsen af at være i vores kommune er rar. Vi oplever at borgere og turister generelt er meget tilfredse, også selvom det er vildt.
Vi har mødt kritiske røster der mener, at omlægningen er gået for stærkt og at der har manglet borgerinddragelse. Det ér gået rigtig stærkt, og der har været svipsere og misforståelser, men vi er klar til at ændre det igen. Hvis det viser sig, at det ikke er hensigtsmæssigt med det høje græs, så kan vi jo bare klippe det igen og ingen skade er sket.
Det er meget få steder hvor vi indtil videre har genindført det klippede græs pga. klager i forhold til hvor store ændringer der er foretaget. Tværtimod så oplever vi at efterspørgslen fra borgerne på nye tiltag er nu større en forvaltningen kan nå at følge med.

Bøvl med de nye rutiner
En af de store udfordringer vi har haft med den ændrede græsklipning, var dels at det var en helt ny type arbejdsopgave for mange af medarbejderne, og at de maskiner vi havde til rådighed var slet ikke gearet til den klipning vi ønskede.
Det er ikke nemt at have løst en opgave perfekt i mange år, for fra den ene dag til den anden så at opleve at det er helt forkert det man løser. Det vil være en stor omvæltning for de fleste mennesker. Nogen medarbejdere oplevede endda, at der var ved at gå ild i deres maskine pga. klipning af det høje græs.
Da vi har satset massivt på uklippet græs, så har der været basis for at komme af med nogen af de gamle græsklippere og investere i nye bæltemaskiner, der både kan køre med fingerklipper og samle afklippet op i en fart. Alle grønne medarbejdere har været på et to dages kursus om biodiversitet. Vi håber på at disse tiltag vil gøre det nemmere – og billigere – de kommende år.

Det nyttet noget
Kommunens biologer og naturvejleder har allerede nu observeret flere spændende arter i vores bynatur, som de ikke mener der var der før, vi tror på at den ændrede driftsform gør en forskel i den store helhed.
At undgå at klippe vores ‘kigge græs’ kan være en lavt hængende frugt i forsøget på at gøre noget godt for naturen, om ikke andet så skubber vi til folks natursyn og vi kan få en debat om det. Der er ingen mennesker der mister noget ved det, den eneste konsekvens er at vi skal vænne os til at der står højt græs på arealet hvor vi tidligere har været vant til at kigge det på det klippede græs. Når vi formidler og viser at det kan lade sig gøre på en fin måde på de offentlige arealer, så håber vi at det kan inspirere endnu flere haveejere, boligforeninger, industriejere og landbrugsarealer til også at omlægge nogen af deres arealer.
Kirkegården ved Sandby Kirke har indført udslåede plæner og omlægning af 10 ha. tidligere landbrugsjord. Det er blevet indført efter, at et menighedsrådsmedlem havde set hvordan vi arbejder med bynatur på de kommunale arealer.
Vi synes allerede at naturen har sejret på Lolland.

VIL DU VIDE MERE

Tjek vores Facebook side ud – Lolland En Vild Kommune

Eller vores hjemmeside
Oplev Lollands vilde natur – en del af Vild med Vilje

Du er også velkommen til at kontakte mig direkte:

hekni@lolland.dk
tlf. 25265912

 

 

Ledelse af grønne medarbejdere, fra snot til flot

DEN GRØNNE STAFET

Af driftsleder Signe Knudsen Damm, Næstved Park & Vej, medlem af Park- og Naturforvalterne

Tak til Benedicte for overrækkelsen af stafetten, som jeg hermed vil give mit input til inspiration og eftertanke, for hvordan vi kan blive endnu bedre i vores verden med planlægning og drift af grønne områder.

Udfordring

I min egenskab af driftsleder og forhenværende projektleder/planlægger, har jeg stået på begge sider af diverse anlægs- og driftsopgaver, på godt og ondt.

Vel vidende at mange af vores projekter har lang vej fra skrivebord til virkelighed, afhængig af organisationens opbygning og dennes ressourcer.

Ofte har vi med komplekse opgaver at gøre, med mange små detaljer, som ind imellem ikke virker, selvom det bliver beskrevet minutiøst, henvisninger til PGO’en og ’Kvalitetsbeskrivelse for drift af Grønne Områder’ bliver ofte brugt. Disse arbejdsredskaber er absolut rigtige gode, at tage udgangspunkt i og til at skabe rammerne for opgaven.

Bring gartneren i spil – og kom sammen nemmere og bedre i mål

For at få succesen i hus, skal det sidste led i fødekæden være engageret mest muligt. Den største succes er at starte ud med en beskrivelse af målet, så gartnerne kender de rammer, hvor de selv kan tage beslutninger indenfor. Hermed bliver gruppen af medarbejdere inddraget helt fra ide-fasen. Og ja, det tager meget tid, og kan for nogen synes at være spild af tid. Men det er allerede her man kan få de små detaljer tænkt ind. Er der plads til at den store græsklipper kan komme igennem, det sumpede område, hvor maskinerne alligevel altid sidder fast i ydersæsonerne, teenagere der ofte smider deres tomme vodkaflasker, og mange andre udfordringer. Den viden er det kun gartneren i marken der har, og ved at lytte til disse udfordringer og få dem implementeret i projektet, er det færdige projekt næsten i mål.

Sådan får jeg det bedste frem i mine gartnere

Jeg oplever at langt de fleste gartnere, er et meget ydmygt folk, men også ualmindelige stolte af deres faglighed, uden at være højtråbende. Så man kan nemt komme til at tromle over denne medarbejdergruppe. Som leder lytter jeg meget til al det der IKKE bliver sagt, og udføre en høj grad af tillidsbaseret ledelse. Det er vigtigt at give slip og anerkende gartnernes egne metoder. Når gartneren får medindflydelse og mulighed for at forme noget, vil ejerskabet være der fra dag et. Arbejdet kommer fra hjertet.

Inddragelse af gartneren fra start betyder også ejerskab fra dag et, og efterfølgende er der ingen der skal komme og fortælle gartneren at det ikke fungerer – de vil give deres højre arm, for at det bliver en succes. Denne form for makroledelse, betyder at gartneren får stort ejerskab for opgaven. Der vil helt automatisk komme feedback fra gartneren, så snart der eksempelvis er planter der mistrives. Ikke kun at planterne er dårlige, men ofte også et forslag til hvad der kan få det til at fungere. Hvis man derimod blot trækker et projekt ned over øerne på medarbejderen, bliver det ALDRIG en succes – planterne kommer bare ikke til at gro.

Jeg synes derfor er det ekstremt interessant og udviklende at være leder for denne medarbejdergruppe.

Et eksempel på succes – gartnerne laver selv ændringer

Som opfølgning på stafetten fra Benedicte, har vi i Næstved kommune også arbejdet med mere biodiversitet. Samtidig med at vores naturmedarbejdere og planlæggere i forvaltningen har tænkt store tanker, har Park & Vej givet størstedelen af de grønne medarbejdere et kort kursus i hvad biodiversitet er. Udover en masse teori, bestod kurset også af hands-on undervisning på medarbejdernes egne områder i kommunen. Det har betydet at medarbejderne selv laver små ændringer på egne områder, som ikke gør driften mere besværlig, og tager samtidig et kæmpe ejerskab af projektet. Gartnerne øver sig i projektet, før det bliver rullet ud, og er derved et skridt foran, både i forhold til planlæggere og ikke mindst borgerne, som kan få en faglig forklaring på ændringerne.

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentar eller lyst til at drøfte mere ledelse med mig.

2167 6034

siekn@naestved.dk

 

Nu klager folk over at vi slår græsset

DEN GRØNNE STAFET

Af skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, Furesø Kommune, medlem af bestyrelsen, Park- og Naturforvalterne

Biodiversitet er et ord som i den grad er kommet på alles læber. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde som skov- og landskabsingeniør i en lille kommune som Furesø. Jeg har ikke før oplevet så massiv interesse for det arbejde vi grønne folk udfører. Det er både fra politikere, borgere, ledere og kollegaer.

Tak fordi jeg må være den første til at skyde den grønne stafet i gang hos Park- og naturforvalterne. Her får I et lille indblik i det, som fylder meget i mit arbejde for tiden. Det er nemlig ordet biodiversitet. Med ordet biodiversitet i hånden, kan jeg komme igennem med mange af mine idéer og projekter. For det har stor interesse for vores politikere og borgere. Jeg tror det er hjulpet godt på vej af medierne, og ikke mindst DR’s udseendelse om naturen i Hjørring Kommune og den efterfølgende konkurrence fra Miljøstyrelsen Danmarks Vildeste kommune.

Pludselig råber forkæmperne for biodiversitet langt højere end dem som vil have bekæmpet mælkebøtterne i de kommunale græsarealer. Det er jo skønt med det store engagement og opbakning til os der arbejder for naturen. Men fordi det er en ny bølge for mange, så er det jo på ingen måde nyt for os. Jeg oplever, at det bliver italesat som noget nyt, at vi tager biodiversiteten i betragtning når vi forvalter og drifter byens grønne rum, og det føles noget demotiverende, når man bliver belært af andre om at vi f.eks. bør slå græsset mere ekstensivt. Det har vi nemlig gjort i over 10 år i Furesø Kommune. Vores driftsafdeling har for længst gjort op med de kortklippede rabatter og græsarealer.

Vi kan hele tiden blive bedre

Vi forfiner hele tiden vores driftsmetoder for at fremme mest mulig biodiversitet på vores arealer inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed. I år er vi også gået et spadestik dybere, for at finde frem til de mest optimale slåningstidspunkter for at fremme artsdiversiteten.
Det betyder, at mange arealer kun bliver slået i maj. Her slår vi græsset helt ned, for bl.a. at bremse draphavren og dermed fremme mulighederne for urtevegetationen. Vi er i tæt dialog med biolog Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug. Hun er ekspert i slåning af græsrabatter til fordel for biodiversitet. Heldigvis er hun også borger i vores kommune, så vi deler fælles interesse med hende
Logistikken skal dog også gå op, og vi kan ikke nå at slå alle arealer på samme tid, så de arealer med mindre biologisk potentiale, slås først til oktober. Ja, og så er der de arealer med invasive arter såsom pastinakken. Hvornår skal vi lige slå dem, så de ikke spreder deres frø unødigt? Det er et helt andet kapitel.

Kommunikation skal der til

I år får vi mange klager for vores slåninger i maj. Folk tror vi har glemt at fortælle gartnerne på plæneklipperen at vi skal have biodiversitet. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi har virkelig dygtige gartnere, som tager aktiv del i hvordan vi drifter vores arealer. Vi har gjort en stor indsats i år for at fortælle, at vi jo netop slår græsset i maj for biodiversitetens skyld.
Alt hvad vi laver i naturens tjeneste formidler vi på vild.furesoe.dk. Det er mig der laver alt webarbejdet på den side, og da jeg ikke har ubegrænset af tid, så kommer indholdet på løbende, når jeg finder tid til det. Men hvorfor vi slår græsset i maj, har ligget øverst på siden i en del tid.
Sådan er det i en lille kommune, man skal kunne lidt af hvert, og pt. bruger jeg en stor del af min tid som kommunikationsmedarbejder end som naturforvalter… og ja så har vi det med at opfinder tingene undervejs. Det gør det hele meget fleksibelt, sjovt og udfordrende. Det har jeg et andet godt eksempel på. Jeg har netop skudt et projekt ”Vild have ambassadø”r i gang med nogle borgere. Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi er kommet godt fra start. Det kan I også læse mere om på vores vilde hjemmeside!

CHECK HJEMMESIDEN

vild.furesoe.dk

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte mig:

bip@furesoe.dk

tlf. 7216 5232

Benedicte Isabella Dyekjær