Sammen skaber vi det bedste sted 

Danske Parkdage 2021 i Faaborg-Midtfyn var en tour de force i, hvilken betydning natur og grønne område kan have for livskvalitet og bosætning.  Og for arbejdet med udsatte grupper. Et budskab til park- og naturforvalterne er at have fokus på samarbejder og på borgere, der ikke selv kommer ud i naturen.  

Af cand. techn. soc. Michael Nørgaard 

Med en Corona-forsinkelse på 1 år kunne borgmester Hans Stavnsager d. 15. september 2021 byde velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommune, der var værtskommune for årets udgave af Danske Parkdage. Sidste udgave af Parkdage i 2019 var i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme på Frederiksberg, så park- og naturforvalterne kommer både rundt i landet og i de forskellige discipliner i den grønne forvaltning. 

Borgmester Hans Stavnsager konstaterede, at det grønne betyder noget, når man skal bosætte sig og blive boende. En vinkel man selvfølgelig er særlig opmærksom på i disse år, hvor bosætningen er ujævnt fordelt og folk søger mod de større byer i Danmark. 

– De grønne rum er vigtige for at skabe livskvalitet. Vi har rigtigt mange brugs- og driftsaftaler med foreninger og fællesskaber af borgere, der selv tager ansvar for drift og pleje og vi oplever, at frivillighed omkring det grønne giver mere livskvalitet. Fællesskaber betyder, at man ikke bare bor et sted, men lever der, sagde Hans Stavnsager. Et bærende slogan i kommunens udviklingsstrategi er ”Sammen skaber vi det bedste sted”. Faaborg-Midtfyn har 52.000 indbyggere fordelt på 4 større byer og 65 landsbyer med mange grønne områder. 

Formanden for Park- og Naturforvalterne Jon Pape konstaterede, at interessen og efterspørgslen for natur, bynatur og parker aldrig har været større, bl.a. fordi det grønne kan bidrage til at løse så mange af velfærdssamfundets udfordringer.  

– Et eksempel er den stigende forståelsen for betydningen af biodiversitet. Park- og naturforvaltere rundt i landet oplever nu, at borgerne klager over, at græsset bliver slået, hvor det modsatte var tilfældet for blot få år siden. Det er nu, at der er klangbund for, at parker og bynatur kan komme højere på den politiske dagsorden, sagde Jon Pape. 

Friluftsliv er livskvalitet 

– Naturen kan noget ganske særligt og danskerne har brug for mere natur for vi tror, at man med mere natur kan skabe meningsfulde fællesskaber og bidrage til at løse nogle af de vigtige udfordringer som ensomhed og stress. Sådan lød budskabet fra direktør Winni Grosbøll, Friluftsrådet, ved åbningen af Danske Parkdage 2021. Med den forståelse slog Winni Grosbøll et af konferencens bærende temaer om sammenhængen mellem sundhed og friluftsliv an. 

Og viden og dokumentation for disse sammenhænge bliver løbende bedre. – Friluftslivet øger den mentale og fysiske sundhed, giver børn bedre selvværd, styrket koncentration, sundhed og motorisk udvikling og 75% af danskerne oplever, at friluftsliv øger deres livskvalitet, sagde Winni Grosbøll, der også kunne fortælle, at adgangen til rekreative områder er det næst vigtigste parameter for, hvor man bosætter sig.  

Winni Grosbøll understregede, at planlægningen for en samlet grøn infrastruktur med bedre sammenhæng mellem natur, landsbyer og byer, er helt afgørende for friluftslivet. Folk flytter på landet for at komme tættere på naturen, men over de sidste årtier er mange markveje og stiforbindelser nedlagt og afbrudt. 

I forbindelse med coronaen har vi set, at den øgede brug af naturen og de grønne områder giver flere konflikter. Det er vigtigt, at vi har for øje, at natur er ikke det samme som idrætsfaciliteter, men der er behov for, at ”infrastrukturen” kan følge med, når der kommer flere mennesker i naturen og så har vi brug for mere natur. Vi har brug for at have fokus på kultur, økonomiske ressourcer og større naturområder, lød budskabet fra Winni Grosbøll. 

Det starter med at skabe et liv for dem der bor der 

Hvad kan kommunerne gøre? Her var budskabet fra Winni Grosbøll, at hvad der er godt for borgerne i kommunen er også godt for turister og gæster og det kan bidrage til erhvervsudviklingen. Sammenhængende stier, der forbinder boligområder og kan gøre det nemt at komme ud, er helt afgørende for friluftslivet. – Vi skal gøre det sunde valg nemt, så vi får bevægelse ind i hverdagen og I skal være ambitiøse og tænke på tværs af forvaltninger og områder som sundhed, dagtilbud, teknik og miljø og planlægge i forhold til den offentlig service. 

Fokus på dem der ikke kommer ud i naturen af sig selv 

Oplægsholder Eva Skytte, Naturkonsulenterne, lagde flere dimensioner til forståelsen af de kvaliteter som natur og friluftsliv kan bidrage med. F.eks. i forhold til traumatiserede familier. – Vi kan se, at naturen gør alle glade. I traumatiserede familier oplever børnene med naturaktiviteter, at forældrene kan noget. Og med handicappede børn oplever vi en kæmpe udvikling af børnene med afsæt i fx fiskeprojekter, fortalte Eva Skytte. 

– Det er vigtigt, at vi tager hensyn til forskellige målgrupper og har et ekstra fokus på de målgrupper, som ikke kommer ud af sig selv. Derfor er det vigtigt med en systematisk tilgang og skabe forskellige samarbejder på tværs i kommunerne og med foreninger og frivillige, lød opfordringen fra Eva Skytte. 

Senere i programmet for Danske Parkdage fik deltagerne bl.a. mulighed for at besøge Pipstorn Skov projektet, hvor der er etableret et samarbejde mellem en privat skovejer og Faaborg-Midtfyn Kommune. Det har givet meget bedre rekreative muligheder for borgere, foreninger og institutioner. Samarbejdet giver bl.a. mulighed for kurser for stressramte, etablering af MTB-spor, madpakkehytter og overnatningsmuligheder i shelters. 

Onsdagens program bød også på et storslået besøg i Svanninge Bakker og Bjerge, der udover udsynet over det Sydfynske Øhav, er del af Faaborgs-Midtfyns satsning på rekreativt muligheder.  

Sceneskift: Polymeren i Årslev 

På konferencens anden dag rykkede deltagerne fra Faaborg til de noget mere rå omgivelser på Polymeren i Årslev i den nordlige del af kommunen – bare en cykeltur fra bymidten i Odense. 

Faaborg-Midtfyn Kommune købte i 2015 den nedlagte fabrik midt i byen og gav i stedet nøglerne til byens borgere. Her har borgerne skabt det rummelige hus kaldet Polymeren, hvor der er alt fra crossfit, aktivitetssted for veteraner, teater, koncerter, værksteder og butikker side om side. I 2020 modtog kommunen Byplanprisen for udviklingen af Årslev, hvor Polymeren ligger. En vigtig årsag til dette var bl.a. det unikke samspil og partnerskaber med borgere og private aktører.  

Byplanlægger Trine Hedegaard Jensen fortalte om, hvor vigtig Polymeren har været for byen. 

– Alle forstæder har deres særlige DNA. I Årslev blev en nedlagt fabrik bl.a. det, der foldede byens DNA ud og satte retning for byens udvikling. Midlertidige aktiviteter og en lang række store og små partnerskaber har haft afgørende betydning som løftestang i byudviklingen. Fællesskaber og borgerinvolvering har været fundament og katalysator for stedets fortælling og som et vigtigt element i tiltrækningen af nye borgere, sagde Trine Hedegaard Jensen. 

Dilemmaer i den grønne forvaltning 

I stil med ”Sara og monopolet” bød konferencen også på et panel med udvalgsformand, 1. viceborgmester Søren Kristensen (V), Faaborg-Midtfyn Kommune, formand Jon Pape, Park- og Naturforvalterne og bestyrelsesmedlem Mogens Kirkeby, DGI. Et par anonymiserede spørgsmål illustrerede, at øgede friluftsaktiviteter og samarbejdet med frivillige også giver udfordringer og dilemmaer. På den ene side er der store forventninger til, hvad kommunen ordner, men det er også vigtigt, at dialogen med frivillige eller i konfliktsager er smidig og lokal. Ligesom det er vigtigt, at kommunen er stabiliteten, fordi de frivillige vil skifte over tid, lød nogle af de vise refleksioner fra panelet. 

 

Ovenstående er blot et uddrag af de oplæg, som konferencedeltagerne fik. Præsentationerne fra konferencen kan du finde her: Præsentationer Danske Parkdage 2021

Ledelse af grønne medarbejdere, fra snot til flot

DEN GRØNNE STAFET

Af driftsleder Signe Knudsen Damm, Næstved Park & Vej, medlem af Park- og Naturforvalterne

Tak til Benedicte for overrækkelsen af stafetten, som jeg hermed vil give mit input til inspiration og eftertanke, for hvordan vi kan blive endnu bedre i vores verden med planlægning og drift af grønne områder.

Udfordring

I min egenskab af driftsleder og forhenværende projektleder/planlægger, har jeg stået på begge sider af diverse anlægs- og driftsopgaver, på godt og ondt.

Vel vidende at mange af vores projekter har lang vej fra skrivebord til virkelighed, afhængig af organisationens opbygning og dennes ressourcer.

Ofte har vi med komplekse opgaver at gøre, med mange små detaljer, som ind imellem ikke virker, selvom det bliver beskrevet minutiøst, henvisninger til PGO’en og ’Kvalitetsbeskrivelse for drift af Grønne Områder’ bliver ofte brugt. Disse arbejdsredskaber er absolut rigtige gode, at tage udgangspunkt i og til at skabe rammerne for opgaven.

Bring gartneren i spil – og kom sammen nemmere og bedre i mål

For at få succesen i hus, skal det sidste led i fødekæden være engageret mest muligt. Den største succes er at starte ud med en beskrivelse af målet, så gartnerne kender de rammer, hvor de selv kan tage beslutninger indenfor. Hermed bliver gruppen af medarbejdere inddraget helt fra ide-fasen. Og ja, det tager meget tid, og kan for nogen synes at være spild af tid. Men det er allerede her man kan få de små detaljer tænkt ind. Er der plads til at den store græsklipper kan komme igennem, det sumpede område, hvor maskinerne alligevel altid sidder fast i ydersæsonerne, teenagere der ofte smider deres tomme vodkaflasker, og mange andre udfordringer. Den viden er det kun gartneren i marken der har, og ved at lytte til disse udfordringer og få dem implementeret i projektet, er det færdige projekt næsten i mål.

Sådan får jeg det bedste frem i mine gartnere

Jeg oplever at langt de fleste gartnere, er et meget ydmygt folk, men også ualmindelige stolte af deres faglighed, uden at være højtråbende. Så man kan nemt komme til at tromle over denne medarbejdergruppe. Som leder lytter jeg meget til al det der IKKE bliver sagt, og udføre en høj grad af tillidsbaseret ledelse. Det er vigtigt at give slip og anerkende gartnernes egne metoder. Når gartneren får medindflydelse og mulighed for at forme noget, vil ejerskabet være der fra dag et. Arbejdet kommer fra hjertet.

Inddragelse af gartneren fra start betyder også ejerskab fra dag et, og efterfølgende er der ingen der skal komme og fortælle gartneren at det ikke fungerer – de vil give deres højre arm, for at det bliver en succes. Denne form for makroledelse, betyder at gartneren får stort ejerskab for opgaven. Der vil helt automatisk komme feedback fra gartneren, så snart der eksempelvis er planter der mistrives. Ikke kun at planterne er dårlige, men ofte også et forslag til hvad der kan få det til at fungere. Hvis man derimod blot trækker et projekt ned over øerne på medarbejderen, bliver det ALDRIG en succes – planterne kommer bare ikke til at gro.

Jeg synes derfor er det ekstremt interessant og udviklende at være leder for denne medarbejdergruppe.

Et eksempel på succes – gartnerne laver selv ændringer

Som opfølgning på stafetten fra Benedicte, har vi i Næstved kommune også arbejdet med mere biodiversitet. Samtidig med at vores naturmedarbejdere og planlæggere i forvaltningen har tænkt store tanker, har Park & Vej givet størstedelen af de grønne medarbejdere et kort kursus i hvad biodiversitet er. Udover en masse teori, bestod kurset også af hands-on undervisning på medarbejdernes egne områder i kommunen. Det har betydet at medarbejderne selv laver små ændringer på egne områder, som ikke gør driften mere besværlig, og tager samtidig et kæmpe ejerskab af projektet. Gartnerne øver sig i projektet, før det bliver rullet ud, og er derved et skridt foran, både i forhold til planlæggere og ikke mindst borgerne, som kan få en faglig forklaring på ændringerne.

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentar eller lyst til at drøfte mere ledelse med mig.

2167 6034

siekn@naestved.dk

 

Referat fra generalforsamlingen 2021

Årets generalforsamling er afholdt og det blev en fredelig een af slagsen. Genvalg til 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter og vedtagelse af regnskab og budget med uændrede kontingentsatser. Du kan finde det formelle referat på dette link, hvor du også finde beretninger, regnskab og det nu vedtagne budgetforslag.

Deltagerne i den virtuelle generalforsamling fik et par faglige oplæg med i arrangementet, nemlig en videohilsen fra miljøminister Lea Wermelin og et oplæg fra driftschef Carsten Leth, begge med fokus på “Danmarks vildeste kommune.”

Park- og Naturforvalterne: Indkaldelse til generalforsamling 2021

I henhold til foreningens vedtægter § 4 stk. 3 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling torsdag d. 23. september 2021

Afholdes som webinar på Teams

På årets generalforsamling skal vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen forventer at have kandidater til posterne, men opfordrer alle interesserede til at melde sig, da der er brug for alle, der vil bidrage til foreningen. Bestyrelsen har desuden tilknyttet et antal ressourcepersoner og bestyrelsesmøderne afholdes derfor med bestyrelse, suppleanter og ressourcepersoner. Skriv en mail til formanden, hvis du er interesseret i at stille op til én af de ledige poster eller på anden må vil bidrage til foreningens arbejde

Find indkaldelsen her og link til tilmelding her

Mindeord for landskabsarkitekt Lars Østerbye

Landskabsarkitekt Lars Løve Østerbye gik bort den 6. juni 2021 efter kort tids sygdom, 75 år gammel. I den forbindelse har Danske Landskabsarkitekter bragt en nekrolog – skrevet af landskabsarkitekt Henning Looft – som bringes i fuld længde i tidsskriftet Landskab senere i år.

Uddrag fra DL’s hjemmeside:

I perioden 1983-2011 var Lars Løve Østerbye stadsgartner i Herning Kommune og det er især gennem sit virke her at han satte et markant præg både på Hernings grønne profil og på udviklingen af landskabsarkitektfaget.

Lars modtog i 2008, som en af de første, Havekulturfondens hæderspris ”De kurtiserende traner” bl.a. for sit virke inden for udvikling af havekulturen i videste forstand, herunder også bestyrelsesopgaver og censoropgaver og for at fremstå som rollemodel for mange kolleger.

Foto: Green Cities

Politikere klædes på til grøn valgkamp

Det kan betale sig at investere i grønnere byer. Grønne åndehuller betyder bedre trivsel for byens borgere udover at de modvirker klimaforandringer og afhjælper biodiversitetskrisen. Grønnere byer vil også betyde mange nye, grønne arbejdspladser.

I målet om at klæde politikere og øvrige fagprofessionelle på med fakta og viden om, hvordan grønnere byer gør en forskel, har 3F sammen med BAT kartellet og fem grønne brancheorganisationer netop udgivet pjecen ”Bynatur betaler sig”. De fem grønne brancheorganisationer (Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Danske Landskabsarkitekter, Park- og Naturforvalterne og Landskabsrådet) har siden 2018 arbejdet i et partnerskab i EU-kampagnen Green Cities. Og med i kuverten til kommunerne er også en folder, der præsenterer Green Cities oplæg til en grøn norm for bynatur – ”Grøn Norm 2.0”.

Udsendelsen af ”Bynatur betaler sig” følges op med en webinar-event 7. september, hvor deltagerne kan møde Mette Gjerskov, Miljøordfører og Verdensmålsordfører (A), Curt Liliegreen, direktør Boligøkonomisk Videncenter, Susanne Grunkin, Green Cities, Danske Landskabsarkitekter, Helle Søholt, CEO, Gehl Architects og Ole Kjærgaard Danske Anlægsgartnere, Landskabsrådet.

Danske Parkdage – forlænget tilmeldingsfrist!

Du kan stadig at tilmelde dig Danske Parkdage, da vi har fået forlængede frister hos konferencestedet. Så lad dig ikke skræmme af, at der står tilmeldingsfrist 26. juli. Check program og find link til tilmelding her

Parkdage 2021: Det vilde er det nye sort, men hvad med driften?

Vi har komplementeret programmet for Danske Parkdage med landskabsarkitekt Ane Wille Lunde fra tegnestuen Opland.  Når der anlægges nye områder, så glemmer man ofte driften og de branchestandarder og driftsaftaler, der sætter rammerne, flugter sjældent med den ”nye grønne dagsorden”. Vi får eksempler og inspiration til, hvor vi kan tilrettelægge en bæredygtig drift og sikre en balance mellem den klassiske grønne æstetik og arealer, hvor vi gerne vil give plads til vildskab!  Programmet er under opdatering med Anes indlæg.

Nu klager folk over at vi slår græsset

DEN GRØNNE STAFET

Af skov- og landskabsingeniør Benedicte Isabella Dyekjær, Furesø Kommune, medlem af bestyrelsen, Park- og Naturforvalterne

Biodiversitet er et ord som i den grad er kommet på alles læber. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde som skov- og landskabsingeniør i en lille kommune som Furesø. Jeg har ikke før oplevet så massiv interesse for det arbejde vi grønne folk udfører. Det er både fra politikere, borgere, ledere og kollegaer.

Tak fordi jeg må være den første til at skyde den grønne stafet i gang hos Park- og naturforvalterne. Her får I et lille indblik i det, som fylder meget i mit arbejde for tiden. Det er nemlig ordet biodiversitet. Med ordet biodiversitet i hånden, kan jeg komme igennem med mange af mine idéer og projekter. For det har stor interesse for vores politikere og borgere. Jeg tror det er hjulpet godt på vej af medierne, og ikke mindst DR’s udseendelse om naturen i Hjørring Kommune og den efterfølgende konkurrence fra Miljøstyrelsen Danmarks Vildeste kommune.

Pludselig råber forkæmperne for biodiversitet langt højere end dem som vil have bekæmpet mælkebøtterne i de kommunale græsarealer. Det er jo skønt med det store engagement og opbakning til os der arbejder for naturen. Men fordi det er en ny bølge for mange, så er det jo på ingen måde nyt for os. Jeg oplever, at det bliver italesat som noget nyt, at vi tager biodiversiteten i betragtning når vi forvalter og drifter byens grønne rum, og det føles noget demotiverende, når man bliver belært af andre om at vi f.eks. bør slå græsset mere ekstensivt. Det har vi nemlig gjort i over 10 år i Furesø Kommune. Vores driftsafdeling har for længst gjort op med de kortklippede rabatter og græsarealer.

Vi kan hele tiden blive bedre

Vi forfiner hele tiden vores driftsmetoder for at fremme mest mulig biodiversitet på vores arealer inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed. I år er vi også gået et spadestik dybere, for at finde frem til de mest optimale slåningstidspunkter for at fremme artsdiversiteten.
Det betyder, at mange arealer kun bliver slået i maj. Her slår vi græsset helt ned, for bl.a. at bremse draphavren og dermed fremme mulighederne for urtevegetationen. Vi er i tæt dialog med biolog Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug. Hun er ekspert i slåning af græsrabatter til fordel for biodiversitet. Heldigvis er hun også borger i vores kommune, så vi deler fælles interesse med hende
Logistikken skal dog også gå op, og vi kan ikke nå at slå alle arealer på samme tid, så de arealer med mindre biologisk potentiale, slås først til oktober. Ja, og så er der de arealer med invasive arter såsom pastinakken. Hvornår skal vi lige slå dem, så de ikke spreder deres frø unødigt? Det er et helt andet kapitel.

Kommunikation skal der til

I år får vi mange klager for vores slåninger i maj. Folk tror vi har glemt at fortælle gartnerne på plæneklipperen at vi skal have biodiversitet. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi har virkelig dygtige gartnere, som tager aktiv del i hvordan vi drifter vores arealer. Vi har gjort en stor indsats i år for at fortælle, at vi jo netop slår græsset i maj for biodiversitetens skyld.
Alt hvad vi laver i naturens tjeneste formidler vi på vild.furesoe.dk. Det er mig der laver alt webarbejdet på den side, og da jeg ikke har ubegrænset af tid, så kommer indholdet på løbende, når jeg finder tid til det. Men hvorfor vi slår græsset i maj, har ligget øverst på siden i en del tid.
Sådan er det i en lille kommune, man skal kunne lidt af hvert, og pt. bruger jeg en stor del af min tid som kommunikationsmedarbejder end som naturforvalter… og ja så har vi det med at opfinder tingene undervejs. Det gør det hele meget fleksibelt, sjovt og udfordrende. Det har jeg et andet godt eksempel på. Jeg har netop skudt et projekt ”Vild have ambassadø”r i gang med nogle borgere. Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi er kommet godt fra start. Det kan I også læse mere om på vores vilde hjemmeside!

CHECK HJEMMESIDEN

vild.furesoe.dk

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte mig:

bip@furesoe.dk

tlf. 7216 5232

Benedicte Isabella Dyekjær