Drift- og vedligeholdelse på det grønne område bør prioriteres højere, ellers taber vi rekreativ værdi. Vi skal som fagfolk være bedre til at formilde – og konkretisere – de muligheder og værdier som vores parker og naturområder rummer og dermed understøtte prioriteringen.
Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne
Byens oaser i form af parker, grønne områder og byrum har stor betydning for de grundlæggende levevilkår og for om det er attraktivt at bo i vore byer. I de grønne åndehuller kan vi udfolde os og mødes på tværs af sociale skel. Bl.a. derfor er det altafgørende, at oaserne sikres plads, når vi udbygger i byerne. Et nyt studie dokumenterer og bekræfter, at både borgere og virksomheder bogstaveligt talt sætter pris på den merværdi de grønne faciliteter skaber. Så det vi leverer i form af grønne åndehuller efterspørges.
Men parker, byrum og naturfaciliteter kræver drift og vedligeholdelse og ofte må vi konstatere, at de nødvendige midler ikke afsættes. Det betyder, at der opstår et stort vedligeholdelsesefterslæb og at vores gode anlæg forfalder. Det er det budskab vi hører, når grønne fagfolk er samlet og forskellige undersøgelser viser også, at det er et problem. Når vi taler om parker, byrum og grønne områder, så betyder forfald og nedslidning tab af rekreative muligheder og at de udendørs mødesteder mister deres funktion og attraktion. Typisk konstateres forfald og nedslidning, når det er for sent. Det er ærgerligt i en tid, hvor stort set alle aktører anpriser den betydning som de grønne faciliteter kan have for sundhed, bosætning, turisme og social sammenhængskraft i vores byer.
Og på lidt længere sigt bliver manglende drift og vedligeholdelse dyrt; det er den grundlæggende lære i facility management og derfor skal vi selvfølgelig vise rettidig omhu.
Mange nye anlæg
Vi kan ikke grundlæggende klage over den fokus, der er på betydningen af parker, byrum og naturtilbud. Mange kommuner har forstået, at disse faciliteter er vigtige og der skabes hele tiden nye og spændende anlæg. Pengestærke private fonde, Friluftsrådet m.fl. yder helt afgørende hjælp til at få mange projekter i gang. Vi ser også stadig flere gode eksempler på, at grønne regnvandsløsninger og rekreative muligheder og forbedringer samtænkes. Vigtigt er det naturligvis, at der sikres økonomi og ressourcer til drift og vedligehold af både eksisterende og nye grønne faciliteter.
En ny dagsorden
Som grønne fagfolk og ledere er det vigtigt, at vi ikke driver en defensiv dagsorden, når det handler om drift og vedligeholdelse. Derfor skal vi selvfølgelig være aktive og konkretisere og formidle de mange muligheder som parker, byrum og naturområder giver, men som forudsætter en nødvendig drift og vedligeholdelse.
Eet sted at sætte ind er at udvide dialog og samarbejde med andre kommunale forvaltninger. Børn- og ungeområdet og sundhedsområdet er helt oplagt steder at tage fat for en ny grøn dagsorden, hvor natur- og friluftsformidling og forebyggelse er omdrejningspunktet.
Skolereformen er fx stadig en oplagt lejlighed til at mødes med skoleforvaltningen og i fællesskab udvikle ideer til anvendelse af vores grønne faciliteter. Hvis dette ikke er lejligheden til at finde nye anvendelsesmuligheder for skolernes grønne friarealer og få skabt grøn natur- og friluftsformidling, hvornår er det så.
