Kom med til klimasikringskonference ‘Build for Water’

Building Green afholder igen i år klimasikringskonferencen ”Build for Water”, som finder sted i Tivoli Hotel & Congress Center 29. og 30. november 2023. Som medlem af Park- og Naturforvalterne kan du få 15 % rabat på billetter til konferencen.

Klimaforandringerne har længe banket på døren, men de sidste par år har med alt tydelighed vist, at de ikke står tålmodigt og venter, men i stedet har blæst døren ind og placeret sig midt i vores stuer og vores liv. Planeten og i særlig grad havene koger, nedbørsmønstre ændrer sig radikalt, og vi oplever flere og flere ekstreme hændelser i hele verden. I Danmark har vi blandt andet, i kraft af vores mange kilometer kyst, altid haft et tæt forhold til vandet og havene, men nu bliver vi tvunget til at designe og bygge vores byer og samfund efter de ændrede forhold.

Build for Water er Building Greens klimasikringskonference, hvor vi undersøger, hvordan de nye vilkår kommer til at have betydning for vores byer, og hvordan vi kan blive bedre til at sikre os. Over to dage dykker vi ned i, hvordan vi både kan sikre os selv imod det vand, der skader vores byer, men også hvordan vi i fremtiden kan omstille vores byggeri og samfund til at leve sammen med vandet på vandets præmisser. Derudover får du også inspiration til hvordan vi kan skabe byer, der udnytter det store potentiale, der er i naturbaserede løsninger.

Hør spændende oplæg fra blandt andre Cees van der Veeken, Jesper Theilgaard, Rikke Juul Gram, Sonja Stockmarr, Katrina Wiberg, Louise Fiil, Peter Vangsbo og mange mange flere.

På konferencen vil du også kunne finde Green Cities, som i forbindelse med konferencen vil uddele publikationen ”Klimakamp – 12 løsninger til regnvandshåndtering”.

Få rabat

Som medlem af Park- og Naturforvalterne kan du få 15 % rabat på billetten. Hold øje med medlemsnyhedsbrevet, hvor du finder rabatkoden som udløser din medlemsrabat.