Staudegruppens aktiviteter i august

Staudegruppen vender stærkt tilbage i august med hele tre arrangementer i henholdsvis Silkeborg, Odense og  på Lolland.

Se alle staudegruppens arrangementer i 2018 i kalenderen.

22. 8. 2018 kl. 17 – 19: Stauder i Silkeborg ved Elsa Esther Eskesen
I Silkeborg arbejder man mere og mere med stauder i det offentlige rum. Vi tager udgangspunkt i bedet ved havnen, hvor Hjejlen lægger til. Det er anlagt i 2016 og så virkelig flot ud, men i 2017 så det lidt spagt ud. Måske fordi det hæmmes af konkurrence fra træer? Det nye torv er i foråret 2017 plantet til med stauder. Det bliver spændende at følge. Flere bede i bybilledet er planlagt, og hvis vi er heldige, er de anlagt når vi kigger forbi. Vi er vært ved en sandwich og vand til afslutning.

Tilmelding på dette link

Eller på mail til: hansove@jollybear.dk

 

24. 8. 2018 Stauder mv i Odense. Odense: den mest grønne by!

AFLYST – FOR FÅ TILMELDTE
Bo Hune og Tonny Normann Hansen fra Odense kommune og Lærke Kit Sangill er kommet frem til følgende program fra kl. 12:30 til 16:00.

Vi mødes på Hørdumsgade og ser på klimaløsninger og bedene på gaden. Transport til Løveparken hvor vi hører om historien og projektet ved Maria Sangill. Transport til Eventyrhaven og Bo Hune fortæller om renovationen af pergolaen og rundasen. Transport til staudebed ved Assistens Kirkegården ved Tonny Normann Hansen. Transport til Langelinie. Lærke Kit Sangill, og Maria Sangill fortæller.

Vi bliver transporteret rundt i bus.

Pris 500 kr.

Læs mere om programmet i kalenderen.

 

29. 8. 2018 kl. 17 – 19 Plantebede med stauder i åbne rum i Nakskov.
Med udgangspunkt i Havnegade i Nakskov er der i 2016 etableret bede med staude/prydgræsser samt træer. Der er i alt 43 plantehuller med i alt 7594 stauder og græsser fordelt på 37 forskellige arter. Træerne er Sorbus latifolia ’Atro’. I staudebeplant- ningen er der lagt vægt på stor artsdiversitet og planterne er udvalgt efter bladformer, struktur og farver med henblik på at præsentere sig hele året. Plantemønstret er naturligt for at opnå frodighed og robusthed; går en plante ud skal den helst lade sig erstatte af naboplantens vækst. Der er i 2018 etableret yderligere 4 bede.

Tilmelding på dette link