Beretning fra Vester Fjordpark

Den 17. maj inviterede Aalborg Kommune til at se den endnu ikke færdig anlagt Vester Fjordpark, hvor kommunen, inden den officielle indvielse viste rundt i herlighederne.
En del lokale interesserede havde opfanget muligheden og benyttede sig af tilbuddet, selv om det var Park og Naturforvalterne der havde programsat omvisningen. Det viste sig, at den eneste deltager fra PN var tidligere kommunegartner i Mariager Kommune, Peter Valeur Riise der beretter om dagen:
”Fra at være et gammelt og nedslidt friluftsbad så det ud til at udvikle sig til et stort aktivitets-parkområde. Det gamle bassin blev renoveret med 10 m udspringsvippe og et særskilt bassin til svømmere. Uden om etableres en stor kunstig sø, hvor man lukker havvand ind og tømmer det om efteråret for at rense det. Der forefindes også på stedet faciliteter til vinterbadere, kajak/kanoroere og windsurfere. Cafeteria og udlejningslokaler som klubber og skoler kan benytte sig af. Bygninger, gang og opholdsarealer er udført på en flot måde, i forskellige ædle træsorter.
Området omkring det hele er tilplantet med bl.a. fyr, eg, pil m.m. som holdes i naturpræg. På bakken oven for etableres et udkigstårn også flot udført i træ. Områder indeholder aktiviteter for staudegruppen i bl.a. skoven, hvor der er mange andre aktiviteter, bl.a. en interessant stenhave.
Ved siden af ligger sejlklubben og færgestedet til Egholm.
Alt i alt et nyt og spændende område for byens borgere.”

Peter Valeur Riise, Hadsund.

Hvem skal vinde Dansk Landskabspris 2017?

Frem til 21. maj er der mulighed for at indstille projekter til Dansk Landskabspris 2017. Vinderen kåres ved et officielt arrangement i oktober måned.

I år er det 8. gang at Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter uddeler Dansk Landskabspris. Årets pris er temaløs og arrangørerne opfordrer alle til at indstille projekter, der med høje æstetiske, funktionelle, oplevelsesrige og bæredygtige kvaliteter fungerer som inspiration for udviklingen af dansk landskabsarkitektur. Der kan indstilles projekter, der er realiseret i perioden 2012 – 2017.

Læs mere om indstillinger til Dansk Landskabspris 2017

Oplevelser på vejen – tilmeldte

Konferencen “Oplevelser på vejen” d. 26. januar nærmer sig. Sidste chance for tilmelding er torsdag d. 19. januar.

Læs mere om konferencen, tilmelding og se listen med, hvem du kan møde.

Læs mere på dette link

Revitalisering af parker – Roskilde d. 16.6

Mette Jessen, landskabsarkitekt i Roskilde orienterede indledningsvis om Byparkens historie. Det har vist sig, at parken i år bliver 100 år gammel. Byparken er anlagt med henblik på at give borgerne i Roskilde mulighed for kulturelle arrangementer, som ikke har en sportslig karakter.

Byparken har en unik placering på et skrånende areal mellem Domkirken og fjorden, og fra flere steder i parken er der fjordudsigt.

Udfordringen i dag er bl.a.

• mange ældre træer, med døde grene i trætoppen, som tydeligvis er i ned-brydningsfasen.

• mangelfuld visuel kontakt mellem domkirken og fjorden

• parkerede biler og trafik mellem parken og fjorden, som skæmmer området for de, der søger mulighed for fred, ro og fordybelse i parken

• måske lidt store ensartede græsflader

Vi diskuterede muligheder for at forny Byparken, og der indkom mange spændende råd og idéer. Der var enighed om, at der med fordel kan sættes en langvarig proces i gang med inddragelse af borgere og politikere om parkens udvikling. Der kan desuden arbejdes med midlertidige løsninger, hvor nye idéer afprøves, såsom hængekøjer i træer, egesveller som bænke, udsåning af engblomsterblandinger osv.

De ældste træer skal fældes, så de ikke udgør en sikkerhedsrisiko, men måske kan udtydning og fornyelse med fordel gennemføres over en længere periode. Den helt store fornyelse kan ikke gennemføres alene med omprioritering af driften. Det er nok nødvendigt med anlægsmidler. Af samme grund er det nødven-digt at borgere og politikere tages med på råd, og at de får indflydelse på parkens omlægning.

Stor tak til Mette Jessen og Roskilde Kommune for et spændende besøg.

Vi vil gerne indsamle en ”Best practice” eksempelsamling til inspiration for deltagernes videre arbejde i forvaltningerne. Hvis din forvaltning ligger inde med et eller flere eksempler på det man f.eks. kan kalde ”Udviklingsorienterede drifts-planer” opfordrer vi til, at du sender en digital version eller lægger et link til planen til Park- og Naturforvalternes sekretariat på: sekretariat@parkognatur.dk

Park- og Naturforvalterne: Aftale om planloven betinget godkendt!

Park- og Naturforvalternes formand, Kirsten Lund Andersen, hilser aftale om planloven velkommen. Afkortning af høringsfrister er dog et forkert signal at sende, lyder vurderingen.

Det ser ud til, at regeringen og et stort flertal i Folketinget har lyttet til debat og synspunkter om planloven, kyster og balancen mellem land og by. I hvert fald er regeringens forslag om yderligere 15 forsøgsbyggerier udgået og både kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen er bevaret. Der gives nye muligheder for udviklingsprojekter i landsbyerne og sættes fokus på uudnyttede areal-reservationer til ferie- og fritidsformål.
Formand for Park- og Naturforvalterne, Kirsten Lund Andersen, hilser umiddelbart aftalen velkommen.

IMG_2905

– Park- og naturforvalterne måler selvfølgelig udspillet på, om balancen mellem natur og grønne faciliteter på den ene side og endnu mere byggeri på den anden side balancerer. Det ser alt i alt fornuftigt ud, når vi ser på de store linjer og forholder det til de meget vidtrækkende oplæg vi tidligere har set fra regeringen. Kysterne får fred for flere end de allerede 10 besluttede projekter og der skabes alligevel plads til forskellige udviklingsprojekter i bagland og i landsbyer. Vi må selvfølgelig afvente lovforslag og detaljerne for en endelig vurdering, siger Kirsten Lund Andersen.

Der lægges med aftalen op til bedre muligheder for dispensation til småprojekter som højbede og legepladser og til, at kommunerne kan søge om at etablere særlige udviklingsområder i kystnærhedszonen i områder ”uden særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser”. Disse vil med aftalens ordlyd ”derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet”. Udviklingsområderne skal forholdes til udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort og der er målsætning om ”at sikre flere og større sammenhængende naturområder.” Ligeledes skal kommunerne ”overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.”

Fokus på administration
– Det ser ud til, at der vil komme særligt fokus på administrationen af reglerne, for aftalen har målsætninger om administrativ forenkling. Det kan vi selvfølgelig kun hilse velkommet, da netop komplicerede – og til tider uforståelige – regler og bureaukrati i lang tid har sat sindene i oprør, og måske var det, der nærede ønskerne om ændringer i reglerne. Der vil fortsat hvile et stort ansvar på kommunerne. De skal vise, at de kan tænke langsigtet og balancere mellem beskyttelse og benyttelse, siger Kirsten Lund Andersen
Om dispensationer inden for strandbeskyttelseslinjen står bl.a., at ”aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere og myndigheder.”

Kortere høringsfrister
Begejstringen er dog behersket, når det handler om aftalens oplæg til at forkorte høringsfrister i planloven. Her står, at kommunerne skal have muligheder for at gennemføre kortere høringsfrister, når der er tale om mindre indgribende planer ”forudsat, at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.” Høringsfristerne nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger. Der indføres et forenklet lokalplaninstrument, med en høringsfrist på blot 2 uger.
– Umiddelbart vurderer jeg, at kortere høringsfrister er et forkert signal at sende, for høringerne er jo en del af rygsøjlen i demokratiet. Dialogen med interessenter er vigtigt for vores arbejde med forskellige projekter og for ejerskabet, siger Kirsten Lund Andersen.

Med afsæt i aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag med målsætning om, at nye lovregler skal træde i kraft 1 januar 2017.

Debatten om planloven er bl.a. på dagsordnen på Danske Parkdage 2016, der afholdes i Frederikshavn i dagene fra 7. til 9. september. Læs mere om arrangementet på dette link.

Landskaber er in – men landet er yt!

Programmet for konferencen ” Grøn samskabelse – i byen og på landet” er på plads. Blandt indlægsholderne er bl.a. landskabsarkitekt Hanne Bat Finke, SDU og formand for Akademiraadets landskabsudvalg. Hun kickstarter en debat om landskabssyn og planlov med overskriften “Landskaber er in – men landet er yt!”. Find hele programmet via dette link.

 

Find Park- og Naturforvalterne på LinkedIn !

Park- og Naturforvalterne har levet et stille liv på LinkedIn, men foreningen har en LinkedIn-gruppe. Tilslut dig og vær med til at dele viden og holdninger. Find vores LinkedIn-gruppe på dette link.

Grøn samskabelse – konference i Frederikshavn

Park- og Naturforvalterne og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning inviterer i samarbejde med værtskommunen Frederikshavn til konference i dagene 7. til 9. september 2016. Konferencen Danske Parkdage afholdes i år for 17. gang, men det handler om meget mere end parker ! Læs invitation med tema-beskrivelse, praktiske, tilmelding m.m. Læs mere

Staudegruppen 2016: Stauder i det offentlige rum

Staudegruppen er klar med de første arrangementer i 2016. Konceptet er “fyraftensmøde”, hvor man møde mødes omkring det faglige. Foreningen er ved afslutningen vært ved en sandwich og lidt at drikke

Onsdag den 11. maj kl. 17:00 – 18:30 Stauder i Rudersdal Kommune

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. TILMELDING PÅ DETTE LINK

Grønne forvaltere fortæller om baggrunden for staudebedene ved Holte Stations rundkørsler og staudebedene ved Vejdirektoratets Helsingørmotorvejstilslutning.

Landskabsarkitekt Karsten H. Kristensen, landskabsarkitekt Elsebeth Clemmensen og driftsleder Preben Önnerth beretter om baggrunden for anvendelse af stauderne og den organisationsmæssige baggrund, samarbejde med diverse parter om anvendelse af stauder de pågældende steder.

Mødet begynder ved udgangen fra Holte Station mod bus og parkering, hvorefter vi sam-transporterer os med biler til motorvejstilslutningen, M14/Øverødvej/Langhaven. Foreningen er bagefter vært ved en sandwich og lidt at drikke.

Onsdag den 10. august: Staudeplantninger i Roskilde

Landskabsarkitekt Mette Jessen vil vise os det første ”lærebed” i Roskilde og 2 udsåningsbede ved Kristiansminde og Hyrdehøj, hvorefter vi fragter os til tre præriestaudebede i Østervangsparken nær H/F Granly. Foreningen er vært ved en sandwich og lidt at drikke.

Mødested: Kristiansminde ved nr. 67,  Roskilde

Onsdag den 24. august: Blomsterenge i Furesø

Vi ser bl.a. fine eksempler på artsrige modne blomsterenge med særlige løgvækster. Flere detaljer følger, sæt kryds i kalenderen !

Der planlægges flere arrangementer i efteråret.

UDSKUDT – til efteråret- Den Grønne Tænketank 2016

UDSKUDT TIL EFTERÅRET

Efter nogle års pause inviterer Den Grønne Tænketank igen den grønne branche til seminar under titlen ’Succesfulde Udbud’. Dagens emner spænder vidt fra hvordan vi sikrer kvaliteten i de grønne områder til præsentationer af erfaringer med Nordic Green Space Award, nye kvalitetsbeskrivelser, en ny vejledning om virksomhedsoverdragelse og erfaringer med mindre udbud.

Seminaret afholdes onsdag den 25. maj 2016, Nyborg 

Læs invitation med program og info om tilmelding på dette link