I forbindelse med Cph Garden inviterer Haveselskabet til en speciel event for den grønne branche.
Hør spændende oplæg og se overrækkelsen af Havekulturfondens Hæderspris
Hvornår: fredag d. 21. juni
Tidspunkt: 09:00-14:00 med mulighed for at blive til Cph Garden frem til lukketid kl. 18:00.
Hvor: Marbæk Pladsen (ved Marbækstien), 2750 Ballerup
Pris: 300 kr (inkl. parkering)
Kontaktperson: Haveselskabet, +45 4593 6000, info@haveselskabet.dk
Den 22. og 23. maj 2019 afholdes Vejsektordagene på Teknologisk Institut for første gang. Vejsektordagene er en målrettet specialmesse for aktører i den danske vejsektor, der arrangeres i samarbejde med Sikre Veje.
Vejsektordagene omfatter en udstilling, som har åbent begge dage fra kl. 9-16. Sideløbende afholdes en lille konference med inviterede indlæg.
Vejsektordagene er målrettet virksomheder, der arbejder med anlæg og drift af veje herunder materialer og vejbygningsmateriel samt virksomheder som f.eks. producerer og sælger vejskilte, vejmarkering, autoværn, afspærringsmateriel, og vejbelysning.
Formålet med vejsektordagene er at bidrage til, at vejinfrastrukturen udvikler sig i takt med et øget behov for mobilitet og fremkommelighed, som til stadighed er udfordret af påvirkningerne fra trafikken og miljøet.
Hør om fremtidens klimatilpassede veje, vejafvanding, vejinfrastruktur, vejteknik, asfaltudlægning, bindemidler, byggelogistik, sikkerhed ved vejarbejder og meget mere!
Se den nyeste vejhøvl fra Arkil, LONG-DOT vejstriben fra Eurostar, faldlodsmålerne PRIMAX og PRIMA fra Sweco, målebil fra Vejdirektoratet og meget mere.
Se oversigt over stande og telte her
Hvornår: 22.- 23. maj 2019
Tidspunkt: 09:00-16:00
Hvor: Teknologisk Institut, Gregersensvej 4K, 2630 Taastrup
Pris: Gratis
Kontaktperson: Bjarne Schmidt, Seniorkonsulent Teknologisk Institut
+45 72203526
Med Dansk Landskabspris hædres landskabsarkitektoniske værker af særlig storartet karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen. Prisen uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter i samarbejde.
I 2019 ønsker juryen med Dansk Landskabspris at hædre og premiere personer eller projekter, der forholder sig til hvorledes landskabsarkitektur skaber samfundsmæssig værdi.
Årets pris er temaløst og søger personer og/eller projekter der fx fokuserer på et eller flere af FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling, for langtidsholdbare løsninger og social sammenhængskraft i projektet. Projekter, hvor landskabsarkitekturen dokumenterer værdiskabelse på en overbevisende og effektiv måde inden for fokusområderne.
Juryen ønsker at se det bedste og fremmeligste af nyere dansk landskabsarkitektur, planlægning og byrumsstrategier indenfor de seneste 5 år. Dansk Landskabspris 2019 efterspørger nutidig landskabsarkitektur og landskabsarkitekter, der helhedsorienterede formår at navigere i krav om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, uden at give tab på robuste, mangfoldige og æstetiske løsninger.
Vi opfordrer alle, der ønsker at fremhæve et spændende, professionelt landskabsarkitektonisk projekt, til at indstille det.
For at få så repræsentativt et udsnit af de mange talentfulde og spændende projekter der udføres i Danmark, er det i år to måder, som du kan indstille på:
Indstillingerne vil blive vurderet af prisjuryen, som i 2019 består af én repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter.
Juryen er:
Anne er uddannet fra KVL i 1992 og har været erhvervsaktiv siden på forskellige tegnestuer og i en del år som konsulent. Anne har i 14 år drevet tegnestue, som eneindehaver og ansvarlig daglig leder. Tegnestuen sætter fagligheden og kvalitet i højsædet og bevæger sig omkring hele fagets mange aspekter i både store og små projekter.
Line er stiftende partner i den tværfaglige tegnestue LABLAND. Line er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og arbejder primært med dialog- og aktørbaseret byudvikling og landskabsarkitektur.
For Line er landskabsarkitektur mere end en æstetisk og funktionel disciplin. For Line handler værdifuld landskabsarkitektur om evnen til at skabe samfundsrelevante og velfærdsskabende projekter.
Steen er landskabsarkitekt i Gentofte Kommune. Steens arbejder med forvaltning eksisterende anlæg – med fokus på kulturarv, havekunst og borgernes anvendelse af grønne områder generelt. Steen har en særlig interesse for beplantningsudvikling, bæredygtighed og langsigtede løsninger. Han sidder i en række faglige tillidshverv og bestyrelser og har været medlem af juryen siden 2013. Steen er uddannet fra Landbohøjskolen.
Blandt indstillingerne nominerer juryen et antal forslag, som præsenterer deres projekter i forbindelse med prisoverrækkelsen. Vinderprojekt bliver belønnet med 50.000 kr. Øvrige nominerede forslag får hædrende omtale. De nominerede projekter præsenteres og prisen uddeles i forbindelse med et arrangement d. 7. november 2019 i København.
Indstillingen indsendes pr. mail til sekretariatet for prisen: Danske Landskabsarkitekters sekretariat v/daglig leder Lillan Thomsen på landskabsprisen@landskabsarkitekter.dk
Et aktuelt lovforslag skal affrede en række områder i København for at skabe plads til bolig- og erhvervsudbygning. Park- og Naturforvalternes formand opfordrer til at man lader Fredningsnævnet vurderer sager om affredning, så brede samfundsmæssige hensyn vægtes.
Efterspørgslen på jord til udbygning af bolig- og erhvervsområder i de største danske byer er stigende, og det sætter de grønne områder under pres. Også de fredede områder. Et aktuelt lovforslag skal bl.a. affrede en række områder i København, så disse kan anvendes til bolig- og erhvervsudbygning.
Park- og Naturforvalternes formand, Kirsten Lund Andersen, har en række principielle kommentarer til proceduren.
– Vi oplever over hele landet, at der sker byfortætning og at presset og efterspørgslen på de eksisterende grønne områder, byrum og parker stiger. Det mærker vi bl.a. i driften over hele landet. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor vil jeg opfordre til, at politikere og beslutningstagere passer på de grønne områder vi har, udtaler Kirsten Lund Andersen
– En fredning er i udgangspunktet en varig sikring af et område, der dermed er sikret for fællesskabet ud fra en overordnet samfundsmæssig interesse, fx hensyn til naturværdien, landskabet eller kulturhistorien. I den konkrete sag fra København ser vi, at der stilles et lovforslag om at affrede en række områder, så disse kan bebygges. Jeg vil ikke udelukke, at dette kan være aktuelt i konkrete sager, men vil opfordre til at man respekterer den procedure, der er i fredningsbestemmelserne, og lader Fredningsnævnet behandle aktuelle sager. Det er vigtigt, at de overordnede samfundsmæssige interesser varetages uafhængigt af økonomiske interesser, lyder opfordringen fra Kirsten Lund Andersen.
Baggrund
Lovforslaget ”Forslag til Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S” om affredning af arealer i Københavns Kommune, har været i høring frem til 6. januar. Find høringsmaterialet her.
Baggrunden for lovforslaget er en af de mere højprofilerede sager, nemlig sagen om Amager Fælled, hvor Københavns Kommune ønskede at bygge 2500 boliger på strandengene. Sagen blev som bekendt skrinlagt, men Københavns ambition om at bygge flere boliger er uændret. Derfor har kommunen nu kastet blikket på en række alternative områder, der skal rumme både bolig- og erhvervsudbygning som alternativ til Amager Fælled-projektet. Der er indgået en bred aftale om dette i forbindelse med Københavns budgetforlig for 2019. Udfordringen er, at der er restriktioner, bl.a. fredninger, på nogle af disse arealer. En normal procedure ved ønske om affredning er, at Fredningsnævnet behandler en sag. Men i den konkrete sag er altså fremsat et lovforslag, der overtrumfer Fredningsnævnet og ophæver en række fredninger for at skabe plads til bolig- og erhvervsudbygning.
En ting står fast!
Meningerne er mangeartede, nuancerne adskillige og der er mange hensyn at tage.
Det er groft sagt det efterladte indtryk efter en spændende og energifyldt konference på Christiansborg om, hvordan vi kan få mere natur ind i byerne. Er det byggeri eller bynatur, der skal brede sig ud over de stadigt færre tilgængelige kvadratmeter?
Konklusionen blev – at det ikke er et enten eller, men at der skal være plads til både byggeri og bynatur. Vi skal have fokus på af finde de fælles takter i et samarbejde på tværs af brancher, interesser og kommunegrænser. Også spørgsmålet om der burde laves en national strategi for, hvordan vi får grønnere byer blev vendt på konferencen
Som Trine Torp, Miljø- og Naturordfører (SF) afslutningsvis konkluderede:
– Det har været en utrolig spændende dag og med en diskussion, som jeg vil tro, vi kunne lave en uges seminar om, fordi det her spørgsmål om grønnere byer netop har så mange afkroge. Roskildes borgmester, Joy Mogensen pegede eksempelvis på dilemmaet, om vi vil have vækst eller bæredygtig udvikling?
– Det er en dagsorden, som er er supervigtig, og at vi i den proces får flettet vækst og social samhørighed sammen med en grøn dagsorden. Vi skal eksempelvis kombinere klimasikring med attraktive bymiljøer pointerede Joy Mogensen, og opfordrede i samme åndedrag til, at vi træffer en fundamental beslutning om, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.
Gør det grønne os sundere?
Sundhedsforsker Bente Klarlund nuancerede debatten yderligere ved at sætte spørgsmålstegn ved, om borgerne reelt bliver sundere af, at der kommer flere grønne områder i byerne.
– Grønne områder har formentlig positiv effekt på fysisk og mental sundhed, men evidensen er ikke altid meget stærk. Men hvis det grønne fører til, at man bliver mere fysisk aktiv – så har det en effekt på sundheden pointerede sundhedsforskeren
Byer konkurrerer om at være liveable
Projektdirektør Curt Lilliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, Realdania pointerede blandt andet i sit oplæg, at når prisen på boliger fastsættes, er nærheden til grønne områder helt afgørende – vel at mærke når vi taler i en afstand af 500-1000 meter til det grønne.
– Så når vi alene taler om værdien for forbrugerne har de grønne områder inde midt i byerne en meget, betydelig værdi. Det at man skaber noget liveability i byerne er med til at gøre Danmark til et mere spændende sted at placere sig.
Bygherrerne skal turde sætte retning
– Man skal som bygherre vide, hvad man vil og sætte en retning. Bygherrerne skal turde gå forrest og sige, hvad vi vil med det her sted – og så prøve at få hele holdet med i den retning. Vi skal hele tiden være med til at drive udviklingen og tænke nyt understregede projektudviklingsdirektør Mia Manghezi, PensionDanmark i sit oplæg om, hvordan PensionDanmark arbejder med bæredygtigt byggeri.
National strategi for bæredygtige byer
Efter de fire indlæg fulgte en livlig debat mellem folketingspolitikerne Trine Torp (SF), Jens Joel (S), Erling Bonnesen (V) og Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S) – og med mange spørgsmål fra salen.
Undervejs fandt politikerpanelet enighed om, at det er vigtigt, at vi tænker på tværs – også af kommunegrænser, når der f.eks. tales klimatilpasninger. Det blev drøftet, hvorvidt vi – måske – kunne have nationale planer for bæredygtighed eller for, hvordan vi får grønnere byer.
Programmet for vintermødet d. 26. februar på Nordatlantisk Hus i Odense er klar.
Øget brug af grønne områder skaber slid, problemer med affald og konflikter mellem anvendelser. Situationen forstærkes af byfortætning og politiske ønsker om at finansiere infrastruktur og byudvikling ved at inddrage grønne åndehuller. Hvordan sikrer vi i denne situation både volumen og kvalitet i byernes grønne rum til glæde for fællesskabet og eksisterende og kommende beboere? Hvordan kan vi håndtere belastningen på vores byrum og grønne områder, når vi oplever, at slid og affald dræner vores driftsressourcer?
Hør bl.a. oplæg fra direktør Anne Tortzen, Center for Borgerdialog, administrerende direktør Ole Kjærgaard, OK Nygaard, vej- og parkchef Mads Astrup, Esbjerg Kommune, slotsgartner, John Nørgaard Nielsen, Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen, afdelingsleder Niels Sloth Christiansen, Aalborg Kommune og studieleder Christine Nuppenau, Parkdiplomuddannelsen, Skovskolen
Find det fulde program her: Program for vintermødet 2019 i Odense
Bemærk, at foreningen som vanligt tilbyder en attraktiv pris for medlemmer.
15 unikke natursteder er blevet udvalgt som Danmarks Naturkanon og strækker sig fra Skagen til Bornholm.
Ikke færre end 1.671 forslag blev fremsendt til juryen, som i første omgang nominerede 30 natursteder. Derefter blev 15 natursteder udvalgt, ligeligt fordelt mellem regionerne, på baggrund af 1.200 personlige og bevægende beretninger, som bekræfter, at naturen er noget særligt.
Juryen lod sig inspirere af folks beretninger og har bedømt og udvalgt de 15 steder ud fra en række politiske fastlagte kriterier. Eksempelvis lokalitetens smukke natur og landskabelige- geologiske- og biologiske værdier. Derudover skal der være offentlig adgang til stedet.
Blandt de udvalgte natursteder er blandt andre Råbjerg Mile, Svanninge Bakker og Klydesøen på Vestamager.
Danmarks nye Naturkanon udspringer af ”Regeringsgrundlag – Marienborgaftalen 2016”.
Det er anerkendt, at store træer er vigtige i byen, da de har stor kapacitet i forhold til opsamling af regnvand, CO2 og skygge. Samtidigt har store træer stor værdi for borgerne, og udgør en væsentlig indvirkning på lokalområdets identitet, skala og rumlighed.
Derfor ønsker jeg i mit speciale som landskabsarkitekt-studerende, at udfordre driften og måden at omgås ikon-træerne på så vi kan få endnu ældre træer i bybilledet, der kan bidrage med andre oplevelser og biodiversitet.
Jeg leder derfor efter eksempler på træer, hvor gevinsten i at bevare træet overstiger risikoen for, at det falder sammen, fordi træet er for vigtigt for borgerne, området, udtrykket, identitet og herligheden. Gerne eksempler hvor der er blevet gjort tiltag som f.eks. støttepæle, kronesikring, beskæring, omlægning af sti, flytte bænke og afmærkning af zoner (f.eks. under trækrone, uden for trækrone). Alt sammen for at give træet længere levetid og så vidt muligt undgå risiko for besøgene.
Københavns Kommune fik udformet en træpolitik i 2016, og spurgte i den forbindelse borgerne om hjælp til at udpege en ny kategori af beskyttede træer; Ikon-træer. Ikon-træerne er udpeget i deres bedste alder og storhedstid, men hvad sker der når disse begynder at blive ældre og forfalder – måske udgør en risiko for ophold omkring træet?
København oplever netop flere og flere fældninger af store, ældre træer, hvor borgerne ofte sætter spørgsmålstegn ved fældningen, og kæmper for bevaring.
Denne tendens er uholdbar, især hvis befolkningen ønsker anderledes!
Hvis du kender til eksempler på tiltag eller ønsker at bevare ikon-træerne, bedes du kontakte mig på mail: marie_n_svendsen@live.dk
– Af landskabsarkitekt-studerende Marie Nygaard Svendsen
Verdenskendte eksperter og regeringsrepræsentanter fra hele verden var samlet på ”International National Park Cities Forum” for, at udveksle idéer om det at arbejde i lokalsamfund og sammen skabe grønnere og sundere byer. Konferencen blev afholdt i Sydaustralien i den grønne by Adelaide og var arrangeret af The Hon David Spiers MP, DEW og World Urban Parks Association. Det var ikke tilfældigt, at konferencen blev afholdt i Adelaide. ”Green Adelaide” stræber nemlig efter at være den mest økologiske, levende by i verden og har allerede etableret omfattende byparker samt smukke storbyparker.
På konferencen blev der udviklet et sæt National Park City Principles, som sammen med The World Urban Parks Association arbejder mod at skabe åben plads, rekreation, sundhed og aktivitet i grønne byområder. Organisationen vil fremme national-bypark konceptet i visionen om, at alle byboere skal have adgang til kvalitetsbyparker. På konferencen fik de fremmødte præsentationer fra blandt andre formanden for ”World Urban Parks”, administrerende direktør for ”US Pittsburgh Parks Conservancy” Jayne Miller og grundlæggeren af national-bypark-konceptet og geolog Dan Raven-Ellison.
Green Cities har netop lanceret en ny hjemmeside og facebookside, hvor budskabet om at skabe bedre byer via mere bynatur og grønne åndehuller skal formidles ud i den offentlige debat. D. 9 januar 2019 inviterer Green Cities derfor også til dialog og konference på Christiansborg med overskriften: “Byggeri eller bynatur – kampen om kvadratmeterne”
Henning Roed fra Danske Planteskoler og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe” ønsker, at nå ud til den brede befolkning og opinionsdannere, som tror på, at udviklingen af mere bynatur er en væsentlig del af løsningen på mange af udfordringerne i forhold til blandt andet klima og livsstil.
– Hvis vi lykkedes med at få skabt en bevægelse – et pres nedefra – vil politikerne formentlig blive mere motiverede for at ændre lovgivningen til fordel for mere bynatur, mener Henning Roed.
Green Cities vil løbende præsentere eksempler på, hvor det er lykkedes godt med at etablere bynatur. Derfor kan du eller din arbejdsplads kontakte Green Cities med et grønt projekt eller en best practices, som understøtter de fem temaer, der arbejdes ud fra i projektet: Sundhed, klima, økonomi, biodiversitet og social sammenhængskraft.
